Skal jeg vælge ladeboks med eller uden fastmonteret kabel?

Med fastmonteret kabel

Hvis du bestiller ladeboksen med fastmonteret ladekabel, betyder det, at kablet sidder fast på ladeboksen. Det er en nem og bekvem løsning, da du altid har ladekablet ved hånden, når du skal lade derhjemme.

Uden fastmonteret kabel

Hvis du bestiller ladeboksen uden fastmonteret kabel, skal du selv sørge for at have et løst og solidt ladekabel, som du kan koble til og fra ladeboksen.

Type 1 kabel

Det er ikke muligt at bestille fastmonteret kabel, hvis du har type 1 ladekabel. I dag sælges der meget få elbiler med type 1 ladekabler, så din forhandler burde have oplyst om det.