Tilbagebetaling fra Clever
Sådan fungerer strømafregningen for ladeboksen
Har du en ladeboks fra Clever, får du tilbagebetalt strømforbruget brugt på opladning. Her på siden kan du se, hvordan det fungerer, og hvad du skal gøre.
Har du en ladeboks fra Clever, får du tilbagebetalt strømforbruget brugt på opladning. Her på siden kan du se, hvordan det fungerer, og hvad du skal gøre.
Vi siger "tilbagebetalt", fordi du i første omgang selv betaler for ladeboksens strømforbrug over din elregning. Du kan med fordel bede dit elselskab ændre din aconto-betaling, så du undgår efterregninger.
For at få tilbagebetaling, skal din aftale med Clever være tilmeldt betalingsservice. Det kan du gøre her. Hvert kvartal fjernaflæser vi ladeboksens strømforbrug og regner din tilbagebetaling ud ved at gange forbruget med vores gældende tilbagebetalingssats.
Du modtager tilbagebetaling fra os fire gange om året, nemlig i starten af februar, maj, august og november. I de måneder du får tilbagebetaling, trækker vi din månedlige abonnementpris fra det beløb, du skal have tilbage.
Clevers landsdækkende tilbagebetalingssats for 2. kvartal af 2021 er 1,86 kr. inkl. moms per kilowatttime brugt til opladning på ladeboksen.
Tilbagebetalingssatsen gælder både private kunder og erhvervskunder. Du får også tilbagebetaling, når du har solceller, elvarme eller anden afgiftsfritaget strøm.
Vi justerer løbende tilbagebetalingssatsen, så den afspejler elprisen i Danmark. Det betyder, at tilbagebetalingssatsen både kan gå op og ned.
Prisen på el ændrer sig nemlig løbende. Vi udregner derfor et gennemsnit af elprisen set over et kvartal. Oven i det lægger vi de mange andre elementer, som udgør den samlede elpris. Det vil sige omkostningsposter, afgifter* og tariffer, som løbende fastsættes af Energistyrelsen, Energinet og elmarkedet generelt. Det abonnement, du betaler for din el, regner vi ikke med. Og har du et strømprodukt med fast pris, betaler du typisk mere for din strøm.
Her kan du se, hvordan og hvorfor tilbagebetalingssatsen har ændret sig de sidste kvartaler:
2. kvartal 2021 – 1,86 kr. inkl. moms per forbrugt kilowatttime
Den samlede elpris for 2. kvartal 2021 estimeres ud fra seneste prisstatistik fra Forsyningstilsynet, der viste en svag stigning i elprisen for 2. kvartal 2020. Sammenholdt med, at Energistyrelsen nedjusterer PSO-tariffen til 0,00 øre per forbrugt kilowatttime, er den samlede tilbagebetalingssats på niveau med sidste kvartal.
1. kvartal 2021 – 1,86 kr. inkl. moms per forbrugt kilowatttime
Energistyrelsen nedjusterer PSO-tariffen fra 6,20 øre/kWh til 1,1 øre/kWh.
4. kvartal 2020 – 1,90 kr. inkl. moms per forbrugt kilowatttime
Energistyrelsen nedjusterer PSO-tariffen til 6,20 øre per forbrugt kilowatttime. Den samlede elpris for 4. kvartal 2020 estimeres ud fra seneste prisstatistik fra Forsyningstilsynet, der viste et markant fald i den samlede elpris for 3. kvartal 2020.
3. kvartal 2020 – 2,01 kr. inkl. moms per forbrugt kilowatttime
Energistyrelsen opjusterer PSO-tariffen til 6,60 øre per forbrugt kilowatttime. Den samlede elpris for 3. kvartal 2020 estimeres ud fra seneste prisstatistik fra Forsyningstilsynet, der viste et fald i den samlede elpris for 1. kvartal 2020.
Kilder: www.elpris.dk, www.forsyningstilsynet.dk/tal-fakta/priser/elpriser og www.ens.dk/service/statistik-data-noegletal-og-kort/aktuel-pso-tarif
*Elafgiftandelen bliver refunderet af Clever, så længe vi kan benytte godtgørelsen af elafgift til opladning af elbiler.
Det er vigtigt, at du tilmelder dit abonnement hos Clever til Betalingsservice. Ellers kan vi ikke tilbagebetale den del af dit strømforbrug, der er brugt på opladning. Desuden kører dine månedlige betalinger helt af sig selv, så du kan bruge din tid på det, der er vigtigt for dig.
Clever er fremtidens mobilitet i dag – med opladning som passer dig. Her får du energien og netværket, der gør elbilen til et nemt og åbenlyst valg i din hverdag. Og vi er med dig både hjemme og ude.
Se hvor let du får installeret en ladeboks på din egen ønskeadresse og læs mere om vores stærke ladenetværk.
Med ElbilEnergi fra SEAS-NVE falder prisen på strømmen ud på aftenen og om natten. Du kan derfor med fordel lade din bil eller måske starte opvaskemaskinen efter kl. 22. På den måde hjælper du med at udjævne belastningen i elnettet, og hvis du lader din bil til lavere pris end vores tilbagebetalingssats, kan du ligefrem opnå en gevinst på din tilbagebetaling fra Clever.