Til flådeadministrator

Opladning til firmabiler

Clever gør det nemt og ligetil at få en samlet ladeløsning til de ansatte, der har en ladbar fri bil. Løsningen hedder Clever One, og er et abonnement på ubegrænset opladning med eller uden ladeboks.

Løsningen kan bestilles, når man leaser biler hos en af Clevers partnere.

Kontakt os her
Clever ladeboks ved arbejdsplads

Clever One

Inkluderer opladning på Clevers ladenetværk og en Clever-ladeboks hjemme. Her betales prisen for installationen enten kontant eller løbende af igennem abonnementet.

  • Fri adgang til Danmarks største ladenetværk
  • Mulighed for installation af ladeboks
  • Intelligent opladning, hvor du sparer tid, penge og CO2-aftryk
  • Danmarks højeste tilbagebetalingssats

Kontakt jeres leasingpartner for bestilling af Clever One.

Månedlig abonnement med kontant betaling af installation af ladeboks

Elbil
639kr. ekskl. moms
Plug-in hybrid
359kr. ekskl. moms

Energitillæg kan forekomme.

Installation af ladeboks 6.000 kr.

Månedlig abonnement med afbetaling af installation af ladeboks

Elbil
799kr. ekskl. moms
Plug-in hybrid
519kr. ekskl. moms

Energitillæg kan forekomme.

Til flåde- og puljebiler

Hvis I lejer ladeudstyr fra Clever, har I mulighed for at bestille ladebrikker med rabat på forbrugsafregning, både til erhverv- og privatkørsel.

Clever Key

Clever Key er en ladebrik til jeres flåde- og puljebiler, der kun bruges i arbejdsøjemed. Ladebrikken giver adgang til jeres eget ladeudstyr samt Clevers offentlige netværk.

Clever Link

Clever Link er en ladebrik til medarbejdere, som ikke ønsker abonnement, men stadig gerne vil lade på jeres eget udstyr samt Clevers offentlige netværk.

Ofte stillede spørgsmål

Clevers tilbagebetaling

Har du en ladeboks fra Clever hjemme, får du tilbagebetalt strømforbruget efter den gældende tilbagebetalingssats.

Vi kalder det tilbagebetaling, fordi du i første omgang selv lægger ud for strømmen til opladning hjemme. Ladeboksen er nemlig tilsluttet din egen eltavle.

Derfor tilbagebetaler vi hver måned ladeboksens forbrug brugt på opladning. Tilbagebetalingen regner vi ud ved at gange forbruget med månedens tilbagebetalingssats.

Tilbagebetalingssatsen er udregnet som et gennemsnit af elprisen i tidsrummet kl. 23-06. Dermed følger den det tidsrum, hvor opladningen typisk finder sted, hvis du benytter dig af intelligent opladning.

Målet er at flytte opladningen af tusindvis af elbiler fra det tidspunkt, hvor belastningen af vores fælles elnet er stor, til ud på aftenen og natten, hvor belastningen er mindre, strømmen oftest er billigere og i højere grad stammer fra vedvarende energikilder.

For virksomheder med Clevers ladeudstyr installeret, er tilbagebetalingssatsen udregnet som et gennemsnit af elprisen hele døgnet.

Læs mere
Hvad er udvidet tilbagebetaling

Clever tilbagebetaler hver måned ladeboksens forbrug brugt på opladning efter den gældende tilbagebetalingssats.

For vores privatkunder udregnes tilbagebetalingssatsen som et gennemsnit af elprisen i tidsrummet kl. 23-06 i en given måned.

Har du en firmabil, kan din arbejdsplads vælge udvidet tilbagebetaling. I så fald er tilbagebetalingssatsen i stedet baseret på et gennemsnit af elprisen over alle døgnets timer.

Da elprisen som udgangspunkt er lavere om natten, betyder det, at den udvidede tilbagebetalingssats vil være højere end den normale. Dermed behøver du ikke altid lade din bil om natten for at matche dit forbrug med tilbagebetalingssatsen.

Læs mere
Hvad betyder det variable energitillæg for mig?

For kunder med leasede firmabileder - dvs. medarbejdere med et Clever One-abonnement har vi indført et energitillæg, der tager højde for de svingende elpriser, og derfor vil det variere i takt med elprisens udvikling. I stedet for at basere sig på firmabilsbrugerens kWh forbrug, baseres det på et gennemsnitsforbrug på 500 kWh/md. for en elbil og 250 kWh/md. for en plugin-hybridbil.

Læs mere om det variable energitillæg

Hvad er intelligent opladning?

Intelligent opladning er et system, som sørger for, at vores ladeboks automatisk lader din bil, når strømmen er billigere og CO2-aftrykket lavere. Du skal bare indtaste afgangstidspunkt og hvor meget der skal lades i Clevers app, så klarer vi resten.

Så snart du sætter bilen til ladeboksen, lægger intelligent opladning en ladeplan for din bil. Ladeplanen tager højde for elprisen i løbet af natten, men også CO2-aftrykket og elnettets belastning.

Du kan nemt slå intelligent opladning fra, hvis du skal bruge strøm med det samme.

Læs mere
Hvordan er processen med installation?

Du kan som udgangspunkt forvente, at ladeboksen er installeret i løbet af fem uger fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget den endelige ordre.

Inden installationen modtager du et spørgeskema med en håndfuld spørgsmål fra os. Dine svar hjælper os til at vide lidt mere om din installation, og om vi kan lave den uden ekstra ydelser. Det kan 9 ud af 10 af vores kunder.

Du kan læse mere om, hvis forhold du skal forholde dig til, hvilke krav der skal overholde ved eventuelt gravearbejde og om, hvordan selve installationen foregår.

Læs mere
En mand hænger vasketøj op udenfor