Spring navigation over
Ny med elbil

Kom godt i gang med din nye elbil

Vi hjælper dig godt i gang, når du er helt ny Clever-kunde. Uanset om du primært bruger Clevers ladenetværk på farten eller lader hjemme på en ladeboks, finder du her gode råd og svar på de spørgsmål, der typisk opstår som kunde. Få hjælp til opladning på netværket, hverdagen med elbil og installation, hvis du har valgt ladeboks.

Ting at tænke på som ny elbilist

Nye vaner

At lade sin elbil er ikke som at tanke brændstof. Man lader typisk bilen fuldt op et par gange om ugen og så ellers ved behov. De fleste elbilsejere lader derfor deres bil, når de alligevel sover eller arbejder og topper batterierne op, fx når de handler eller besøger venner og familie.

Lær din elbil at kende

Først og fremmest skal du undersøge, hvordan du frigiver ladekablet i din bil. Mange biler låser nemlig kablet fast, så andre ikke kan afbryde opladningen ved at tage ladekablet ud. Hvordan du gør i din bil, kan du læse i bilens manual.

Ofte stillede spørgsmål

Så snart vi har behandlet din bestilling, sender vi en ladebrik til dig. Der er 5-7 hverdages leveringstid. Du kan sagtens komme i gang med at lade på Clevers netværk, før du har modtaget din ladebrik. Hvis du downloader Clevers app og logger ind med den e-mail, du brugte til oprettelsen, så bliver en digital version af din ladebrik tilgængelig i appen den næstkommende hverdag.

Din Clever-ladeløsning aktiveres, så snart du starter din første opladning. Det kan både være opladning på din Clever-ladeboks derhjemme og på Clevers ladenetværk.

Start opladninger med din ladebrik eller via Clever-app'en, hvor du blot skal vælge din Clever-aftale som betalingsmulighed første gang du lader.

Når du har bestilt et produkt hos Clever, fx et abonnement, går der 5-7 hverdage, før du modtager din ladebrik med posten. Så snart ladebrikken er sendt, kan du starte en opladning via Clever-app'en med din Clever-aftale som betalingsmetode. Du skal blot være logget ind med den samme e-mail, som du brugte til at bestille dit produkt.

Hvis du ikke ved, hvilken stiktype din bil har, vil vi anbefale, at du kontakter din bilforhandler for at høre nærmere eller slår op i bilens instruktionsbog.

Det handler først og fremmest om din egen og din families sikkerhed. Stikkontakterne i dit hjem er nemlig ikke lavet til at trække så store mængder strøm i så mange timer, som opladningen af en elbil kræver. Derfor kan stikkontakterne eller ledningerne smelte og i værste fald bryde i brand. Det sker desværre, oftere end man tror.

Har du Clever One med ladeboks hjemme, får du tilbagebetalt strømforbruget efter den gældende tilbagebetalingssats.

Vi kalder det tilbagebetaling, fordi du i første omgang selv lægger ud for strømmen til opladning hjemme. Ladeboksen er nemlig tilsluttet din egen eltavle.

Derfor tilbagebetaler vi hver måned ladeboksens forbrug brugt på opladning. Tilbagebetalingen regner vi ud ved at gange forbruget med månedens tilbagebetalingssats.

Tilbagebetalingssatsen er udregnet som et gennemsnit af strømprisen i tidsrummet kl. 24-06 hele året samt kl. 11-17 i april - september.

Dermed følger den det tidsrum, hvor opladningen typisk finder sted, hvis du benytter dig af intelligent opladning.

Intelligent opladning betyder kort sagt, at Clever lægger personlige ladeplaner til de titusindvis af Clever-ladebokse, der hænger hjemme hos danskerne. Til gavn for dig og for samfundet. Når du kommer hjem og sætter bilen til ladeboksen, udregner systemet en intelligent ladeplan, der først og fremmest tager højde for elprisen, men også CO2-aftrykket og elnettets belastning. Det betyder, at du lader din bil, når strømmen er billigere, mere vedvarende, og når der er kapacitet i elnettet.

Få en verden af muligheder uden et hav af apps. Du kan nemlig også bruge Clevers app, når du skal lade på udvalgte ladeoperatørers netværk i Danmark og andre europæiske lande. Dermed får du fuld frihed til at lade, hvor det giver bedst mening for dig, uden at skulle have et hav af opladningsapps på din telefon.

Med Clever kan du ikke kun lade på hele Clevers ladenetværk i Danmark, men også hos de ladepartnere, vi arbejder sammen med i udlandet.

Ved en standardinstallation bestræber vi os på at installere ladeboksen i løbet af højest fem uger fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget din endelige ordre med alle installationsoplysninger. 

Dog kan der være længere ventetid i travle perioder. Hvis du har særlige forhold og derfor skal have en specialinstallation (projektering), skal du forvente længere tid end ved en standardinstallation. Vores autoriseret installationspartner skal nemlig først ud og vurdere opgaven, afgive et tilbud til dig og afvente din accept før installationen kan starte.

Har du købt din ladeløsning igennem en af vores partnere, er det dem, der sender bestillingen til os. Selve installationsdatoen aftaler du med vores autoriseret installationspartner, når de ringer dig op et par hverdage efter, vi har modtaget bestillingen.

Hvis din bils leveringsdato ligger længere ude i fremtiden, anbefaler vi, at du planlægger installationen kort før leveringsdatoen.