Find ladestandere i Europa

Der er dejligt i Danmark, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå, og der er opladning alle vegne.

Men hvad når din elbil krydser grænsen: er der overhovedet til at finde ladestandere i Europa? Læs med og find ud af, hvordan du nemt kan komme i stødet på din tur igennem Europa.

Badetøj der hænger til tørre

Sådan finder du ladestandere i Europa

Selvom vi er noget forkælede herhjemme, med et af verdens største antal ladestandere pr. indbyggere, så kan det lade sig gøre at finde opladning i resten af Europa.

Faktisk er vi mange danskere, der hvert år tager på kør-selv-ferie i elbil uden at skulle ud at skubbe bil og bagage over Kassel bakker på grund af strømmangel.

Det eneste, der skal til, er en smule forberedelse hjemmefra.

En Skoda holder i en indkørsel med åbent bagagerum med varer. På væggen hænger der en ladeboks fra Clever.

3 måder, du finder ladestandere i Europa

Clevers app

Med Clevers app kan du finde og starte opladningen på en god håndfuld ladenetværk ned igennem Europa.

Har du allerede et abonnement eller produkt hos os, sender vi dig en faktura på dine opladninger, som du betaler via betalingsservice, som du plejer. Nemmere opladning i Europa finder du nærmest ikke.

A Better Route Planner

Hvornår skal du så lade undervejs? Det behøver du ikke bekymre dig om med appen A Better Route Planner. Du indtaster bare din bilmodel samt afgangs- og ankomstdestination, så regner appen ud, hvornår du skal lade og finder de rigtige ladestandere i Europa til dig.

Du får endda at vide, hvor længe du skal bruge på opladning undervejs. Som noget ekstrasmart kan du foretrække ladenetværk, som appen så vil prioritere i løbet af ruten.

Overnatningssteder

Det smarte ved en elbil er, at den kan lade, når den alligevel holder stille. Så når I leder efter hotel, hus, lejlighed eller campingplads, kan I på mange hjemmesider sortere efter, om de har ladestandere tilknyttet.

På den måde kan I stå op til en fuldt opladt bil, både mens I er på ferie, og hvis I nupper en overnatning på køreturen frem eller tilbage.

Har de ladestandere i Tyskland?

Selvom tyskerne ikke er lige så glade for at købe elbiler, som vi er i Danmark, er det stadig forholdsvist nemt at finde ladestandere i Tyskland. Du finder ladestandere langs motorvejene men også i byerne og større shoppingcentre. Der er over 1.600 muligheder for opladning i Berlin og over 700 muligheder for opladning i Hamborg.

Du kan bruge Clevers app til at finde mange af ladepunkterne og endda starte opladningen og betale for den via appen også.

Tegning på bilvindue

Find ladestandere i Sverige

Svenskerne er også vilde med elbiler, så derfor er der også masser af ladestandere i Sverige. Faktisk kan du med dit Clever One-abonnement lade frit igennem Sverige (og Norge) på de ladestandere, som er en del af Powered By - du skal bare huske din fysiske ladebrik.

Du finder opladning i Sverige, som du finder opladning andre steder: nemlig ved at bruge apps eller hjemmesider. Når du kigger på et ladekort, kan det se ud som om, de er lidt bagud på ladestandere i Sverige, men det skyldes egentlig mest, at store dele af landet er dækket af skov. Så derfor vil du se "bare pletter" på kortet. Der, hvor du og svenskerne færdes, er der dog god mulighed for at lade.

vinterferie_i_elbil
Kør på skiferie i elbil med Clevers guide