Spring navigation over
Opladning i Europa

Oplad elbilen i Belgien

Belgien kan mere end de fleste tror. Er er smukke og historiske bygninger, fantastisk mad og drikke og utallige oplevelser. Mange kører igennem Belgien for at komme videre ned i Europa og andre vælger at holde deres ferie her. Uanset hvorfor du skal til Belgien, kan du trygt gøre det i elbil.

Det er nemt og bekvemt - og opladningen kan du selvfølgelig også roligt få ordnet med din Clever-app.

Læs mere om hvor og hvordan du kan lade med Clever i Belgien.

Oplad elbilen i Belgien med IONITY

En af vores europæiske samarbejdspartner er IONITY. De byder på et af de største lynladenetværk i Europa, og på din tur i Belgien kan du finde 144 lynladepunkter klar til dig.

IONITYs lynladestandere er dejligt lette at spotte. Find dem i nærheden af større motorveje og spot dem på de lyserøde farver og røde glente. Kør ind, lad op og kom hurtigt videre på din europæiske rejse.

Du kan både starte dine opladninger med både din Clever-app og -ladebrik. Ladeprisen afhænger af, hvilken Clever-ladeløsning du har. Du kan altid se din ladepris direkte i Clever-app'en.

Husk: Din ladepris er den du ser i danske kroner i din Clever-app. Det er prisen der gælder uanset, hvad der står i lokal valuta, når du kommer frem til det ønskede ladepunkt.

Sådan oplader du bilen i Belgien

Det er ligeså let at lade i Belgien, som det er at lade hjemme i Danmark. Det foregår nemlig på præcis samme måde. Alt du skal gøre er at finde nærmeste IONITY-ladepunk i Clever-app'en og køre frem. Når du er fremme, finder du ladestanderen på listen i app'en og starter opladningen direkte eller med din Clever-ladebrik. Fuldstændig, som du plejer.  

Sådan starter du opladning med IONITY i Belgien:

  • Find nærmeste ladepunkt via ladekortet i Clever-app'en

  • Vælg om du vil starte opladningen med Clever-app'en eller med din ladebrik

  • Bruger du app'en, skal du vælge den specifikke ladestander fra listen med ladestander-ID

  • Sæt ladekablet i bilen og start opladningen

Når du er klar til at køre videre, kan du stoppe opladningen via ladestanderen, din bil eller din Clever-app. Tryk 'stop charging' eller 'stop opladning' og vent på, at opladningen stopper.

Når den stopper, tager du bare ladekablet ud og sætter det tilbage på plads så laderen er klar til næste elbilist.

Fuldstændig som du kender det.

Sådan foregår betalingen

Du skal bruge din Clever-app for at se din ladepris. Her finder du den altid i danske kroner, og det er denne pris der gælder, uanset hvad der står på den ladestander, du kommer frem til.  

Opladningen vil fremgå på en seperat linje på din Clever-regning uanset, hvilken ladeløsning du har. Opkrævningen er også i danske kroner.

Spørgsmål? Kontakt os på 82303030 eller send os en mail på kundeservice@clever.dk

Eller søger du efter en bestemt ladeoperatør?

Her er vores europæiske ladepartnere:

Ofte stillede spørgsmål

Når du skal finde europæiske ladepunkter, skal du bare bruge din Clever-app. Her kan du se alle ladepunkter, om de er ledige, ladepris og hvilke andre partnere du kan lade hos med din Clever-aftale.

Uanset hvor du lader med Clever, er det altid den pris, du ser i din Clever-app, der gælder. Prisen vil stå i danske kroner. Den pris, der eventuelt står på ladestanderen i euro, er ikke din Clever-pris.

Det foregår heldigvis også ligeså nemt som herhjemme. Find dit IONITY-ladepunkt i Clever-app'en, kør frem og brug igen Clever-app'en eller ladebrikken til at starte din opladning. Du kan også stoppe opladningen igen via Clever-app'en eller via din bil.

Du kan se din samlede pris i Clever-app'en, når din opladning er færdig. Alt efter hvornår på måneden du har foretaget din opladning, opkræves du på den kommende regning eller den efterfølgende.

Opladningen, eller opladningerne, du har foretaget vil fremgå på separate linjer og i dankse kroner.