Parkeringsregler for elbiler

Find vej i skilteskoven

Og slip for dumme parkeringsbøder.
Vi har samlet de typiske p-regler og skiltninger fra både offentlig og private ladepladser rundt om i landet, så du kan parkere uden bøder og bøvl.

En parkeringsbøde - undskyld, kontrolafgift - koster nemlig i omegnen af en hel måneds Clever One-abonnement. Av!

Det hjælper ikke, at parkeringsreglerne for elbiler kan være en decideret skilteskov, som forvirrer, mere end de gavner. Derfor har vi forsøgt at skære reglerne ud i pap til dig, både for offentlige og private parkeringspladser.

P-regler-0
Tip!

Hold øje med stikproppen

Hold øje med stikprop-symbolet, når du skal finde en ladeplads eller parkeringsplads. Det betyder nemlig, at pladsen er forbeholdt elbiler og plugin-hybridbiler.

Er der ikke en stikprop eller anden skiltning, der reserverer pladsen til elbiler, så må brændstofbiler parkere foran en ladestander helt lovligt.

Offentlige parkeringspladser

Er skiltningen blå, betyder det, at du er på en offentlig parkeringsplads. Her skal du altså følge de gængse parkeringsregler.

P-regler-1

Forbeholdt elbiler

Er der et P-skilt med enten en stikprop ved siden af P'et eller på en separat undertavle, betyder det, at pladsen er forbeholdt elbiler eller plugin-hybridbiler.

Det betyder IKKE, at der er krav om opladning. Du kan altså lovligt parkere foran en ladestander uden at lade din bil. Men det er god ladeskik at lade være.

P-regler-2

98 kommuner - 98 forskellige regelsæt

Selvom parkeringsreglerne er landsdækkende, så er det op til de enkelte kommuner, hvordan de vil skilte ved ladestanderne - og om de vil.

De kan også bestemme, om elbiler parkerer gratis på kommunens P-pladser. Det har fx været tilfældet i Københavns kommune.

Du kan se en oversigt over kommunernes individuelle parkeringsbekendtgørelser på Vejdirektoratets hjemmeside.

 

Tidsbegrænsning

Du kender sikkert undertavlen med tidsbegrænsning. De gælder også tit på pladser for elbiler. Så husk at sætte din P-skive.

Tidsbegrænsningen sikrer, at der ikke er nogen, der spærrer en ladestander i dagtimerne. Ofte gælder tidsbegrænsningen ikke i aften- og nattetimerne, så du ikke behøver flytte bilen midt i aftensmaden eller skønhedssøvnen.

P-regler-4

Opladningskrav

Er der en undertavle, hvor der står noget om "opladning", SKAL din bil være tilsluttet ladestanderen. Ellers får du en kontrolafgift.

P-regler-5
Tip!

Privat parkering = betalingsparkering

Selvom du kun holder og lader i de tilladte timer på en privat parkeringsplads, skal du som udgangspunkt stadig betale for din parkering.

Private parkeringspladser

Er skiltningen sort, skal du holde ekstra øje. Så er du nemlig på en privat parkeringsplads, og her gælder der ofte flere regler end på de offentlige.

P-regler-6

På eksemplet her skal du både sætte din p-skive OG sætte din bil til ladestanderen - også selvom du parkerer efter kl. 17.

Der står dog ikke noget om betalingsparkering. Men et andet skilt på pladsen oplyser, at al parkering kræver betaling. Læs derfor for en god ordens skyld både skiltet ved ladestanderne og den overordnede tavle, som sidder ved indkørslen til parkeringspladsen/-huset.

P-regler-7

Parkeringsplads ≠ ladeplads

Det er enormt frustrerende at køre til en ladestander, som er optaget af en elbil, der ikke lader. Derfor plejer vi at sige, at pladsen foran en ladestander er en ladeplads, IKKE en parkeringsplads.

Gør det derfor til en god vane kun at holde foran en ladestander, når du skal bruge den. Og parker din bil på en parkeringsplads, når du er færdig med at lade.

På den måde kan mange flere få strøm på deres bil, når de har brug for det.

Måske er du også interesseret i