1 måned før
Det hele startede selvfølgelig med, at Lotte bestilte sin ladeboks. Hos Clever kan du få en ladeboks derhjemme, hvis du bestiller enten Clever Box eller Clever One. Lige i dette tilfælde er der tale om Clever One - men installationsprocessen er den samme for begge ladeløsninger.
Da Lotte udfyldte bestillingen, blev hun bedt om at svare på et par spørgsmål vedr. installationen. Det er spørgsmål som vi i Clever bruger til at forberede installatøren på opgaven, så de allerede inden de kommer ved, om der skal graves, hvor der skal bores osv.
Det er også her du vælger, hvilken farve ladeboks du skal have. Derudover vælger du her, hvilken type ladeboks du ønsker, nemlig med eller uden fastmonteret kabel.
Her kan du se et af de spørgsmål, der skal besvares:

Lotte skal ikke have gravet, og hun forestiller sig, at ladeboksen skal sidde på husmuren på samme bygning som hendes eltavle. Det betyder, at Lotte højst sandsynligt kan få en standardinstallation uden ekstra omkostninger.
Godt at vide!
Der er tale om en standardinstallation, hvis din eltavle og ladeboks er placeret på eller i samme bygning, eller hvis der er en fast overflade, såsom et plankeværk, mellem eltavlen og ladeboksen, hvor kablet kan fastgøres. Desuden anvendes der synlig kabelføring med et standardkabel.
Hvis Lotte derimod havde haft andre forhold eller ønsker, som krævede ekstraarbejde, ville installationen i de fleste tilfælde medføre ekstra omkostninger. Det kaldes en specialinstallation. I så fald vil Clevers installationspartner besøge din adresse og udarbejde et tilbud med den endelige pris, som du skal godkende, før installationen går i gang.
Du kan læse mere om standardinstallation og specialinstallation lige her
3 uger før
Et par dage senere ringer telefonen. Det var Clevers installationspartner og sammen fik de aftalt et tidspunkt for installationen. Aftalen blev fulgt op med en bekræftelse på sms.
*Sms modtaget maj 2026. Der er forbehold for ændringer.

1 dag før - forberedelserne er i gang
Dagen før, gik Lotte alle tingene igennem. Huskede hun nu rigtigt og har hun gjort alt det, hun skulle? Hvad var det egentlig, hun skulle?
Lotte ringer ind til Clever. Desværre kan vi ikke forudse, hvad elektrinerne vurderer, når de kommer frem. Derfor kan vi ikke give et helt præcist svar på, hvad der er nødvendigt at forberede for netop Lottes installation. Udfra hvad hun fortæller, lyder det ikke som om hun skal grave selv eller gøre nærmere. Hun bliver rådet til at sørge for der er nem adgang til eltavlen.
Clevers medarbejder fortæller også Lotte, at hvis de finder noget ekstraordinært, der skal laves på installationen, kan det blive en specialinstallation. I så fald kører de igen uden at foretage installationen, og giver et nyt tilbud, hun kan tage stilling til før hun godkender det.
Lottes eltavle sidder i et skab i køkkenet. Hun går i gang med at tømme skabet og lige rydde op i køkkenet - ''det skal jo se ordentligt ud, når der kommer nogen på besøg'', siger hun.
Det er en god ide at sørge for elektrikerne har arbejdsplads og nem adgang til eltavlen. Man behøver dog ikke rydde op eller gøre rent i sit hjem ellers.
Installationsdagen
Så kom dagen for installationen og Lotte står tidligt op.
Lige omkring kl 8 ankommer to friske herrer, som pænt giver hånd og præsenterer dem selv. ''Hvor skal boksen sidde?'' er det første spørgsmål på dagens agenda.
Lotte og elektrikerne går udenfor og Lotte peger på den mur, som hun havde forestillet sig, at hendes nye ladeboks skulle sidde.
Ingen problem, siger elektrikerne og spørger til placeringen af eltavlen. 'Vi kigger lige, hvad der kan lade sig gøre'. Elektrinerne går lidt frem og tilbage, snakker mellem hinanden og fortæller så deres plan.
Planen lyder: De sætter boksen på det ønskede sted, trækker kablet op langs muren, rundt om hjørnet på Lottes hus og borer så gennem muren ind til det skab i køkkenet, hvor eltavlen står.
De viser det stålrør, som skal sidde udenpå huset og som kablet vil ligge i. ''Det er jo ikke det pæneste rør i verden,' siger Lotte, 'men det lyder okay'. Hun troede, at de bare ville hænge en ledning, så hun er positivt overrasket over det kommer i rør, og at de gør, hvad de kan for at føre det langs kanterne. Elektrikeren siger, at man kan vælge at male stålrøret fx med sort eller hvid for at få det til at falde lidt mere i et med huset.

Test af ladeboksen
Efter ca. 2 timer er ladeboksen sat op. Nu skal der testes, at det virker.
Elektrinerne giver Lotte en manual, der forklarer alt om hendes nye ladeboks og så gennemgår de boksen sammen.
Nu er Lotte klar til første opladning.
Alt i alt
Efter besøget er Lotte lettet. Hun fortæller, at hun måske nok har været mere bekymret end hun lige indrømmede i første omgang. Hun var nervøs for, hvor den skulle sidde, hvordan det ville blive udført, om det ville være pænt, om der ville komme en ekstra regning.
Men det hele gik nemt og nu kan hun komme i gang med at lade hendes bil.




