Hvilke funktioner har intelligent opladning?
Har du en Clever-ladeboks, kan du benytte dig af intelligent opladning. Med intelligent opladning lader du, når strømmen er billig, CO2-aftrykket lavt og elnettet mindst belastet.
Læs mere intelligent opladning her
Intelligent opladning har også en række funktioner, der gør livet som elbilist endnu nemmere:
Automatisk indstilling af ladehastighed
Når du sætter ladekablet i din bil, starter opladningen i 1 minut, selvom intelligent opladning er slået til. Det gør den for at se, hvor mange faser din bil lader med, og hvor mange kW den kan modtage. Systemet bruger disse informationer til at udregne dagens ladeplan.
Start opladningen med det samme
Du har to valgmuligheder, når du slår den intelligente ladeplan fra for din aktive opladning:
- Du kan lade 60 minutter og så genoptage ladeplanen automatisk.
- Du kan springe dagens intelligente ladeplan helt over.
Hvis du ikke kan tilknytte din bil, lader du stadig intelligent, og får faktisk adgang til to ekstra funktioner:
Anbefalet opladningsbehov
Kan du ikke tilknytte din bil til Clever-app'en, kan du stadig lade intelligent. Her skal du selv angive dit opladningsbehov, men bare rolig. Er du ikke altid sikker på dit behov, bliver systemet heldigvis klogere og klogere for hver gang, du lader – og det kommer dig til gode. Efter noget tid vil systemet nemlig foreslå et mere præcist opladningsbehov til dig.
Strøm til klimastyring
Kan du ikke tilknytte din bil til Clevers app, kan du selv fortælle intelligent opladning, at du vil have strøm til klimastyring. Så sørger ladeboksen for at levere strøm den sidste halve time inden dit afgangstidspunkt, så du kan sætte dig ud i en behagelig bil, uden at bilen har mistet strøm undervejs.