Accepter Clevers vilkår & betingelser
Tusind tak, fordi du har bestilt Clever One Business.
Tilbagebetaling, når du lader hjemme
Ved opladning hjemme, betaler slutbruger forbruget på Clever-ladeboksen til sin elleverandør. Hver måned modtager slutbruger tilbagebetaling fra Clever for den mængde strøm, der er benyttet til opladning, ud fra Clevers gældende tilbagebetalingssats. Tilbagebetalingen kan afvige fra de faktiske omkostninger til opladning på hjemmeladeboksen.
Tilbagebetalingssatsen udregnes som kWh-forbrug x gns. strømpris pr. kWh (dvs. indkøbspris, moms, transport og afgifter, ekskl. abonnementsudgifter til el- og netselskab) i DK kl. 23-06 den pågældende måned.
Har du elvarme (fx jordvarme, elradiatorer eller varmepumpe), egenproduktion af strøm (fx solceller eller egen vindmølle) eller begge dele, inkluderer din tilbagebetaling ikke elafgift.
Det er et krav, at du er tilmeldt Betalingsservice, for at vi kan tilbagebetale ladeboksens strømforbrug. Tilmeldingsoplysninger fremgår på din første faktura.
Installation og lån af Clevers ladeboks
- Ladeboksen udlånes af Clever og på slutbrugers private hjemmeadresse (DK).
- Ladeboksen må kun installeres, flyttes, ændres og repareres af Clever.
Ved ophør af aftalen, skal ladeboksen nedtages af en autoriseret elektriker og returneres forsvarligt til Clever for egen regning. Clever kan også stå for nedtagning og returnering mod betaling. Se pris: clever.dk/priser-erhverv.
Vores installationspartner ringer til dig, og sammen aftaler I et tidspunkt, hvor Clevers installationspartner skal levere og installere ladeudstyret.
Ekstraomkostninger ved installation
Installationsprisen er vejledende og baseret på, at der ikke er særlige forhold hos dig, som medfører ekstraomkostninger. Hos langt de fleste kunder klarer vi installationen uden ekstraomkostninger. Du kan dog have forhold eller ønsker, som kræver ekstra ydelser, fx nedgravning eller underboring af strømkabel, arbejde over 6 meters højde, skjult kabelføring, transport til ikke-brofaste øer, hvis din bolig ikke har nok ampere til at drive både ladeboks og dine øvrige apparater. Hvis der er ekstra ydelser forbundet med din installation, kan den endelige installationspris først beregnes, når Clevers installationspartner har besøgt din adresse for tilbudsgivning. Du får herefter et separat tilbud på installationen.
Standardinstallation
Prisen er for en standardinstallation. Forhold eller ønsker, som kræver ekstra arbejde, fx nedgravning, kan medføre ekstraomkostninger til installationsprisen. Hvis en standardinstallation ikke er mulig, kan den endelige pris først beregnes, når elektrikeren har besøgt installationsadressen.
Opsætning af ladeboks på eksisterende installation
Forudsætter at eksisterende installation kan godkendes af Clevers elektriker. Godkendes installationen ikke, skal der foretages en ny installation, og betaler vil blive opkrævet prisen for ny installation (normalpris: 6.000 kr. ekskl. moms).
Aktivering af dit abonnement
Clever-aftalen aktiveres, når første opladning foretages på slutbrugerens hjemmeladeboks eller ude på Clevers ladenetværk via ladebrikken eller Clever-app'en.
Fortrydelsesret
14 dage.
Opsigelse
Din abonnementsaftale fortsætter automatisk, indtil du opsiger den. Du kan altid opsige aftalen med et varsel på løbende måned plus en måned.
Ordreoversigt og abonnementsprisen
Clever One Business abonnement til elbil | Månedlig abonnementspris Prisen består af et grundabonnement + et evt. variabelt energitillæg. Grundabonnement: 899 kr. ekskl. moms |
Clever One Business abonnement til plug-in hybridbil | Månedlig abonnementspris Prisen består af et grundabonnement + et evt. variabelt energitillæg. Grundabonnement: 499 kr. ekskl. moms |
Standardinstallation | 6.000 kr. ekskl. moms |
Mindstepris i bindingsperioden for el- og plug-in hybridbil (2 mdr.) | Afhænger af aktiveringsdato. Beregnes som 2 x abonnementspris + 2 x evt. energitillæg + installation/udskiftning af ladeboks |
Læs mere om det variable energitillæg her
Bemærk! Der er først indgået en bindende aftale, når vi har bekræftet din bestilling og sendt en ordrebekræftelse.