Spring navigation over

Fra advarselstrekant til miljøzoner – din tjekliste inden bilferien gennem Europa

Skal du på bilferie gennem Europa til sommer? Så er det en god idé, at du forholder dig til de gældende regler, dokumenter og sikkerhedsudstyr, før du pakker bilen og triller afsted. Reglerne varierer nemlig fra land til land. Heldigvis har vi gjort det nemt og samlet et overblik over det vigtigste, du bør være opmærksom på, når bilferien går gennem Europa.

Regler og anbefalinger for sikkerhedsudstyr i udvalgte europæiske lande

Inden du kører afsted på bilferien gennem Europa, er der en række regler og anbefalinger til sikkerhedsudstyr, som skal være en del af pakkelisten. Her har vi samlet et overblik over udvalgte europæiske lande, hvor du kan lade hos Clevers ladepartnere. Under hvert land kan du se de vigtigste regler og anbefalinger til sikkerhedsudstyr på turen. Husk dog altid selv at orientere dig i de nyeste regler, inden du kører afsted.

En advarselstrekant er obligatorisk i mange europæiske lande, men hvad er en advarselstrekant, og hvor langt skal den placeres væk fra bilen? Det er et rødt og reflekterende skilt, der advarer andre trafikanter om et standset køretøj. I nogle europæiske lande kan der også være krav til typen, fx ECE R27-godkendelse. Husk at placere trekanten i god afstand fra bilen mindst 50 meter på landevej og 100 meter væk på motorvej, så andre trafikanter kan nå at reagere.

Refleksveste er en del af det lovpligtige sikkerhedsudstyr i mange europæiske lande, og flere steder skal der være veste nok til alle i bilen. De skal bruges, hvis du må forlade bilen ved motorstop eller uheld, så du er synlig for andre trafikanter. Vestene skal ofte være godkendt efter EU-standarden EN ISO 20471 og bør ligge let tilgængeligt, fx i sidedørene, så du hurtigt kan få fat i dem.'

Uanset om førstehjælpskassen er obligatorisk i bilen eller ej, er den god at have med, hvis uheldet er ude. Den bør indeholde det mest basale udstyr til at stoppe blødninger, rense sår og yde enkel nødhjælp, f.eks. plastre, forbindinger, saks, pincet, tæppe og renseservietter.

Advarselstrekant: Obligatorisk

Brandslukker: Anbefales og er obligatorisk for biler, der er indregistreret i Belgien, f.eks. ved billeje

Førstehjælpskasse: Anbefales og er obligatorisk for biler, der er indregistreret i Belgien f.eks. ved billeje

Sikkerhedsvest: Obligatorisk

Autostole: Følger du de danske regler, så er du dækket ind.

Advarselstrekant: Obligatorisk

Sikkerhedsvest: Obligatorisk

Autostole: Børn under 10 år eller under 135 cm skal sidde i en godkendt autostol, barnestol eller selepude. Som udgangspunkt må børn under 10 år ikke sidde på forsædet, medmindre bagsædet allerede er optaget af andre børn, eller bilen ikke har bagsæder. Børn op til 13 kg skal sidde i en bagudvendt autostol.

Alkoholtester: Anbefales

Advarselstrekant: Anbefales

Sikkerhedsvest: Anbefales

Autostole: Følger du de danske regler, så er du dækket ind.

Advarselstrekant: Obligatorisk

Sikkerhedsvest: Obligatorisk

Autostole: Kører du i en danskregistreret bil, er du dækket ved at følge de danske regler. Lejer du bil i Italien skal børn under 36 kg og under 150 cm sidde i autostol eller på selepude. Børn op til 9 kg skal sidde i bagudvendt autostol, og børn må kun sidde på forsædet, hvis airbaggen er slået fra.

Advarselstrekant: Obligatorisk

Brandslukker: Anbefales

Førstehjælpskasse: Anbefales

Sikkerhedsvest: Anbefales, og er obligatorisk for biler, der er indregistreret i Norge, f.eks. ved billeje

Autostole: Børn under 135 cm skal sidde i et godkendt barnesæde, der passer til barnets størrelse. Det anbefales at børn under 4 år sidder bagudvendt eller placeres i autostole på bagsædet. Børn mellem 135 og 150 cm kan bruge voksen sikkerhedssele sammen med en selepude.

Advarselstrekant: Obligatorisk, og skal være inden for rækkevidde

Sikkerhedsvest: Anbefales

Autostole: Når du kører i en danskregistreret bil, kan du følge de danske regler. Lejer du bil i Schweiz, skal børn op til 12 år, som er under 150 cm, sidde i autostol eller på selepude.

Advarselstrekant: Obligatorisk

Brandslukker: Anbefales

Førstehjælpskasse: Anbefales

Sikkerhedsvest: Anbefales

Autostole: Følger du de danske regler, er du dækket. Børn under 140 cm må dog kun sidde på forsædet, hvis airbaggen er slået fra.

Advarselstrekant: Obligatorisk

Førstehjælpskasse: Anbefales, og er obligatorisk for biler, der er indregistreret i Tyskland, f.eks. ved billeje

Sikkerhedsvest: Anbefales, og er obligatorisk for biler indregistreret i Tyskland, f.eks. ved billeje

Autostole: Børn under 12 år eller under 150 cm skal sidde i autostol eller på selepude, der passer til barnets alder. Autostolen skal leve op til ECE-standard 44/03 eller 44/04. Børn under 3 år skal sidde på bagsædet.

Advarselstrekant: Obligatorisk

Førstehjælpskasse: Obligatorisk

Sikkerhedsvest: Obligatorisk

Autostole: Børn under 14 år eller under 150 cm skal sidde i autostol eller selepude, der passer til barnets størrelse. Udstyret skal leve op til ECE standard 44/03 eller 44/04. Børn over 135 cm kan i særlige tilfælde bruge trepunktssele uden selepude, hvis selen ikke sidder hen over halsen. Børn under 14 år, men over 150 cm, skal bruge almindelig sikkerhedssele.

Overordnede oversigt over færdselsregler for udvalgte europæiske lande

Når du kører gennem Europa, kan færdselsreglerne variere fra land til land. Her har vi samlet et overblik over udvalgte europæiske lande, hvor du kan lade hos Clevers ladepartnere. Reglerne er gældende på tidspunktet for artiklens udgivelse, men de kan ændre sig. Derfor anbefaler vi altid, at du orienterer dig i de aktuelle regler for de lande, du skal køre igennem, inden du tager afsted.

Krav til lygteføring: Danskregistrerede biler må køre med kørelys tændt i dagtimerne.

Ved kø: Når der er optræk til kø på motorveje og veje med mindst to kørebaner i samme retning, skal bilister danne en nødkorridor, så udrykningskøretøjer kan komme frem.

Reglerne for camping: Camping på offentlige veje er ikke tilladt i mere end 24 timer ad gangen. Det kan dog være tilladt i kortere tid, hvis lokale regler ikke forbyder det. Det er desuden forbudt at campere langs kysten, tæt på drikkevandsreservoirer og på bevaringsværdige steder. I Flandern er camping i offentlige naturområder ikke tilladt. 

Hastighedsgrænser for personbil

By: 50 km/t

Landevej: 90 km/t

Motorvej: 120 km/t

Vigepligt: Vigepligtsreglerne minder om de danske. Vær dog opmærksom på, at sporvogne altid har forkørselsret.

Krav til lygteføring: Det anbefales, at køretøjer med mere end to hjul kører med kørelys tændt i dagtimerne.

Brug af horn: Hornet må kun bruges i nødsituationer. Om natten skal du i stedet signalere med lyset.

Vigepligt: Højre vigepligt gælder som i Danmark. På stejle stigninger skal køretøjer på vej ned holde tilbage for køretøjer på vej op. Blinker det gule lys i et lysreguleret kryds, skal du sænke farten og være ekstra opmærksom.

Særlige vognbaner: Nogle steder i Frankrig findes der særlige vognbaner for biler med flere passagerer samt el- og brintbiler. Banerne er markeret med skiltning. Kører du i el- eller brintbil, må du bruge banen uanset antal personer i bilen.

Regler for camping: Camping uden for offentlige campingpladser kræver tilladelse fra en offentlig myndighed eller grundejer.

Hastighedsgrænser for personbil

Landevej: 80 km/t

Motortrafikvej: 110 km/t

Motorvej: 130 km/t

Krav til lygteføring: Der er ikke krav om at køre med lys på bilen i dagtimerne.

Vigepligt: Højre vigepligt gælder som i Danmark. Sporvogne i bevægelse bør normalt overhales højre om, men du må overhale venstre om, hvis der ikke er plads på højre side, og det kan gøres sikkert.

Regler for camping: Det er ikke tilladt at campere eller overnatte uden for officielle campingpladser.

Hastighedsgrænser for personbil

By: 50 km/t

Motorvej: Kl. 6-19: 100 km/t - øvrig tid: 130 km/t

Motortrafikvej: 100 km/t

Landevej: 80 km/t

Krav til lygteføring: Uden for bebyggede områder skal nærlyset være tændt om dagen.

Vigepligt: Der er højrevigepligt, medmindre skiltning viser noget andet.

Regler for camping: Camping er som udgangspunkt ikke tilladt i nationalparker eller statslige skove. Uden for offentlige campingpladser kræver camping normalt tilladelse fra en offentlig myndighed eller lodsejer.

Hastighedsgrænser for personbil

By: 50 km/t

Landevej: 90/110 km/t

Motorvej: 130 km/t

Krav til lygteføring: Reglerne svarer til dem, vi kender fra Danmark.

Afstand til den forankørende: Du skal holde så god afstand til bilen foran, at en overhalende bil kan trække sikkert ind mellem jer.

Regler for camping: Overnatning uden for offentlige campingpladser er tilladt i tyndt befolkede områder. Det er ikke tilladt at campere eller overnatte i byer og på rastepladser.

Hastighedsgrænser for personbil

By: 50 km/t

Landevej: 80 km/t

Motortrafik- og motorvej: 90/100 km/t

Krav til lygteføring: Der gælder samme regler som i Danmark

Ved kø: Når der opstår kø på motorvejen, skal bilister danne en nødkorridor, så udrykningskøretøjer kan komme frem.

Regler for camping: Camping uden for de officielle campingpladser afhænger af reglerne i kommunen. I kommuner, hvor det er tilladt, skal du have tilladelse fra politiet.

Hastighedsgrænser for personbil

By: 50 km/t

Landevej: 80 km/t

Motortrafikvej: 100 km/t

Motorvej: 120 km/t

Krav til lygteføring: Reglerne svarer til dem, vi kender fra Danmark.

Fuld stop-skilt: Ved det røde ottekantede stopskilt skal du standse helt. Kører du videre uden at stoppe, risikerer du en bøde.

Regler for camping: Overnatning i bil eller campingvogn på gader, parkerings- og rastepladser er tilladt, men anbefales ikke.

Hastighedsgrænser for personbil og anhænger

Grænserne blive fastsat i hver kommune og kan derfor variere.

By: mellem 30 og 70 km/t

Landevej/ motortrafikvej: mellem 70 og 100 km/t

Motorvej: mellem 110 og 120 km/t.

Er din anhænger uden påløbsbremse, er den generelle hastighedsgrænse i Sverige maks. 40 km/t. Der er dog visse undtagelser, hvor du må køre op til 80 km/t.

Samstød med dyr: Ulykker med elg, hjort, rensdyr, vildsvin, bjørn, ulv eller los skal straks meldes til politiet på 112 eller 114 14. Stedet skal også markeres, fx med bånd eller andet, der gør lokationen tydelig.

E-mærkat til elbil og plugin hybrid: I nogle tyske delstater kan elbiler, brintbiler og plugin-hybrider få særlige fordele i udvalgte byer og områder. Det kan fx være gratis parkering eller adgang til enkelte busbaner. Reglerne for den blå e-mærkat er ikke ens i hele Tyskland, så du skal altid tjekke de lokale regler. Kører du i en dansk bil, skal du have en særlig blå e-mærkat, hvis fordelene skal gælde.

Krav til lygteføring: Nærlyset skal være tændt efter mørket kommer og ved tåge, kraftig regn eller sne. 

Overhaling i Tyskland: Du skal som udgangspunkt overhale venstre om, men i enkelte tilfæde ved flere spor gælder særlige regler. På veje med flere spor gælder der dog enkelte undtagelser. Du må overhale højre om, hvis bilerne i banen til venstre kører langsommere end 60 km/t eller holder i kø. Her må du højst køre 20 km/t hurtigere end dem.

Regler for camping: Det anbefales at bruge officielle campingpladser. Camping er forbudt i skove og naturreservater.

Ved kø: På motorveje og veje med mindst to kørebaner i samme retning skal bilister danne nødkorridor, hvis der opstår kø.

Hastighedsgrænser for personbiler

By: 50 km/t

På motor- og motortrafikvej: 130 km/t er den anbefalede hastighed. Nogle strækninger på de tyske motorveje har ingen fast hastighedsbegrænsning.

På andre veje: 100 km/t

Ved kø: Når der er optræk til kø, skal bilister danne en nødkorridor, så udrykningskøretøjer kan komme frem.

Regler for camping: Det er ikke tilladt at efterlade campingvogn/trailer på offentlig parkeringsplads/rasteplads uden det trækkende køretøj.

Hastighedsgrænser for personbiler:

By: 50 km/t

Landevej: 100 km/t

Motorvej: 130 km/t *med nedsat hastighed på enkelte veje.

Vejafgifter og miljøzoner i Europa

I flere europæiske lande skal du betale for at køre på udvalgte veje, broer, tunneller eller motorveje. Nogle steder betaler du ved et betalingsanlæg, som vi kender det fra Storebæltsbroen. Andre steder skal du købe en vignette eller motorvejsmærkat på forhånd. En vignette kan enten være et fysisk mærkat, der sættes i forruden, eller en digital registrering, der knyttes til bilens nummerplade. Den giver adgang til at køre på bestemte veje i en afgrænset periode.

Miljøzoner bliver også mere og mere udbredt i euopæiske lande for at begrænse luftforurening, og derfor har mange lande indført skærpet krav, du som bilist skal være opmærksom på, inden du kører igennem. EU har ikke et fælles miljømærke. I stedet har hvert land og by sine egne regler, så hold derfor altid øje med udviklingen og skiltningen. Som elbilist er man ikke automatisk undtaget disse miljøzoner, så undersøg derfor stadig gældende regler inden du kører afsted for at undgå bøder.

Mærkaterne skal købes inden du triller ud på vejene, og det er førerens eget ansvar at have de rette vignetter på plads. Bemærk, at der kan være ventetid på at modtage vignetterne, så køb i god tid.

Hvilke rejsedokumenter skal med på turen?

Der er nogle dokumenter, du skal have med, når du kører på bilferie i Europa. Andre er ikke nødvendigvis obligatoriske, men gode at have klar, hvis du får brug for dem undervejs.

Rejsedokumenter du skal huske

Kørekort

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, men husk først og fremmest at medbring et kørekort på alle de personer, der potentielt skal være førere af bilen. Kørekortet skal med i fysisk form, da kørekort-app'en, som vi kender herhjemmefra, ikke kan bruges uden for Danmarks grænser.

Pas

Husk at tage pas med på alle medrejsende, voksne som børn. Tjek i god tid, at passene er gyldige under hele rejsen.

Det blå EU-sygesikringskort

Du skal bruge det blå EU-sygesikringskort, når du rejser til et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Det viser, at du har ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det land, du rejser i. Det er vigtigt, at dit blå EU-sygesikringskort er gyldigt i hele den periode, du opholder dig i udlandet.

Registreringsattest og forsikringspapirer

Du skal medbringe den originale registreringsattest (del 1) i fysisk form, når du krydser grænsen. En kopi eller et foto på telefonen er ikke altid gyldig ved kontrol.

Skulle uheldet være ude på køreferien i Europa er det en god idé at have udprintet sine forsikringer på bilen, men specielt Det Røde Kort er dit bevis på, at du har en kaskoforsikring med vejhjælp i udlandet, og at du kan få assistance gennem SOS International.

Dokumenter og oplysninger, der er gode at have med

Mærkater til bilen

I nogle europæiske lande skal du bruge en motorvejsmærkat, som er et elektronisk eller fysisk mærkat i forruden, der fungerer som en forudbetalt motorvejsafgift.

I de lande hvor der er miljøzoner i visse byer det nødvendigt at du enten registrerer din bil eller køber et miljømærke til bilen for lovligt at kunne køre i zonerne.

Dyrepas og regler for transport af kæledyrene

Skal en lodden ven med på bilferien gennem Europa, er der her også nogle krav man skal være opmærksom på. For at rejse med et kæledyr (hund, kat, fritte) skal dyret have et gyldigt EU-kæledyrspas, være chipmærket og have en gyldig rabiesvaccination.

Telefonnummer til vejhjælp

Hav telefonnummer kodet ind til vejhjælpen eller på et stykke papir, der ligger sammen med andre relevante dokumenter.

Med Clever i lommen kan du komme langt

Nu har du tjek på sikkerhedsreglerne, så mangler du bare at finde ud af, hvor du kan lade. Her har Clever heldigvis en række ladepartnere i udlandet, som du finder i din app eller her på siden. Når du lader i udlandet, skal du bruge Clevers app til at starte din opladning. Det foregår fuldstændig som det plejer.

Tjekliste over de vigtigste ting til bilferien

  • Tjek hvilke regler der gælder i de lande, du skal køre igennem

  • Medbring fysisk kørekort til alle, der skal køre bilen

  • Husk pas til alle rejsende, også børn

  • Tjek at det blå EU-sygesikringskort er gyldigt

  • Medbring registreringsattest, del 1, i fysisk form

  • Hav forsikringspapirer og eventuelt Det Røde Kort klar

  • Undersøg krav til sikkerhedsudstyr som advarselstrekant, sikkerhedsvest og førstehjælpskasse

  • Tjek regler for autostole, hvis der er børn med i bilen

  • Undersøg om du skal bruge vignette, miljømærkat eller registrering til miljøzoner

  • Køb mærkater og vignetter i god tid

  • Gem nummeret til vejhjælp på telefonen

  • Tjek ladepunkter på ruten i Clever-appen

  • Hent diverse app, pak snacks og lav en god playliste til turen

Relateret indhold

Se alle