Spring navigation over

Hold hovedet og batteriet koldt i varmen

Der er utallige ting, der kan påvirke dit batteri. Ikke kun vinterkulden, men også solens varme stråler. Måske kender du det allerede fra din smartphone, når den bliver helt varm en sommerdag - eller når computerens blæser kører for fuldt drøn for at holde det hele koldt i heden. Heldigvis behøver frygten for dit batteris levetid ikke at løbe dig koldt ned ad ryggen. Vi guider dig igennem sommeren med varme råd og kolde fakta.

Små kolde er godt for mange ting

Elbilens batteri har det bedst, når det er omkring 20 grader ved opladning. På en varm solskinsdag, og når bilen har holdt parkeret i solen længe, bruger bilen ekstra energi på at køle batteriet ned. Ligesom det om vinteren bruger ekstra energi på at varme batteriet op. Og det kan have en indvirkning på både bilens rækkevidde og ladehastighed, især på lange ture.

Herhjemme i Danmark har vi heldigvis sjældent de helt varme dage med 30+ grader, men der kan stadig forekomme høje temperaturer, og bilen kan blive varm, hvis man holder længe i solen.

Tipsene, du læser her, er særligt vigtige, når og hvis du kører elbil i Sydeuropa (eller andre varme steder), men kan sagtens bruges herhjemme også.

Husk skyggen

Et godt råd i de varme måneder helt generelt er at opholde sig i skyggen. Det gælder også din bil. Parker så vidt muligt i skyggen. Sådan undgår du, at dit batteri bliver for varmt, og at du skal bruge en hel masse strøm på at køle bilen ned.

Iskold aircondition

Puha, det er lækkert at fyre helt op for aircondition, når man kommer ind i en lufttom og varm bil, hvor de sorte sæder og seler nærmest brænder mod huden. Men husk, at lige som varmen om vinteren, koster kulden om sommeren en hel del strøm. Det kræver meget af din bil at køle sig selv ned. Det betyder selvfølgelig ikke, at du helt skal slukke. Man skal jo også kunne holde ud at være der!

Parker i skyggen, når du kan. Luk taget, hvis du har panoramatag. Åben dørene, vinduerne m.m., mens bilen bliver pakket. Så har du måske allerede vundet et par grader inden afgang. Og når temperaturen i bilen er rar igen, kan du måske skrue lidt ned for airconditionen.

Skal du lade bilen, kan du med fordel køle bilen ned, mens stikket er i. Så tapper du ikke batteriet, og bilen er rar at komme ind i, når du skal køre videre. Batteriets temperatur styrer bilen som regel selv, men ved at starte med en køligere kabine, giver du bilen lidt bedre arbejdsbetingelser fra begyndelsen.

Find vej til opladning med Clever - i hele Europa

Heldigvis behøver du ikke gå på kompromis med hverken klimaanlæg, komfort eller noget som helst andet - du kan bare planlægge dig ud af det. Med Clever får du mere end 60.000 ladepunkter fordelt over hele Danmark. Og skal du på ferie i Europa, kan du også finde opladning her.

Og har du opladning på abonnement, kan du lade lige så meget du vil, uden det koster ekstra.