1. Clever-app'en
Clevers app er den bedste rejsemakker til kør-selv-ferie i udlandet. Her kan du planlægge din rute, finde ladestop undervejs, se din kWh-pris og starte opladningen hos vores aktuelle ladepartnere.
Find vores aktuelle ladepartnere i app'en
Clevers app understøtter en række ladeoperatører i udlandet, som du kan se under 'andre ladenetværk' og ‘roaming’ ved at trykke på filter-ikonet på kortet. Her kan du vælge dem, du ønsker at se på ladekortet.
Sådan starter du opladningen
Åbn ladekortet og tryk på det ladepunkt, du vil bruge
Se kWh-prisen og tryk på 'lad op'
Vælg det udtag, du vil lade på og vupti – 'start opladning'
Sæt ladekablet i bilen og følg din opladning
2. ABRP - A Better Route Planner
A Better Route Planner er en af de bedste apps til at planlægge din rute med ladestop til sommerdestinationen. Du indtaster bare din bilmodel og din slutdestination og vupti – så planlægger app'en ruten med de nødvendige ladepauser baseret på bilmodel, batteriniveau og ladetider.
3. Google Maps
Vi undgår ikke Google Maps, når vi snakker navigation. Den er opdateret på fx vejarbejde og finder altid den hurtigste rute.
Send din rute fra A Better Route Planner til Google Maps
Indtast din destination i A Better Route Planner og tryk på 'planlæg'
Scroll ned over dine ladestop og tryk på knappen 'del plan'
Klik på 'åben i Google Maps' og vupti – nu kan du navigere til første ladestop i Google Maps.
4. ChargeFinder
Chargefinder er muligvis den bedste app til at finde ladestandere i Europa. Her får du et hurtigt overblik over de nærmeste lademuligheder, mens du får information om, hvilke ladestandere der er ledige lige nu. Dataen livestreames fra de største ladeoperatører direkte ind i app'en.




