Spring navigation over

Ladeboks i sommerhus: Oplad bilen, mens du selv trækker stikket

Sommerhuset er for mange et sted, der byder på ro og en velfortjent pause fra hverdagen. Med en ladeboks i sommerhuset kan både du og bilen lade op, og du slipper for at skulle tænke på, hvor næste ladestander er. Her guider vi dig til, hvordan du får en ladeboks i sommerhuset, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du også udlejer dit sommerhus en gang imellem

Kan du få en ladeboks i dit sommerhus?

Ja, det kan du tro. Med en ladeboks i sommerhuset kan du lade bilen, mens du spiser morgenmad i solen, snupper en middagslur under parasollen eller tager dig et eftermiddagsdyb i bølgen blå. Så er bilen klar, når turen går videre, uanset om det er til onkel Peter længere nede ad kysten eller en vandresti lidt længere væk.

Måske har du allerede en ladeboks derhjemme og ved, hvor nemt det er, så hvorfor ikke også i sommerhuset? Eller måske er sommerhuset det sted, hvor bilen skal have sin faste opladning. Det handler bare om at finde den løsning, der passer bedst til dig og dit kørebehov. 

Vil du blive klogere på, hvilke ladeløsninger vi har, kan du læse om dem her.

To typiske situationer, når du vil have ladeboks i sommerhuset

Når snakken falder på ladeboks i sommerhuset, havner de fleste i én af to situationer. Enten har du allerede en Clever-ladeboks derhjemme og vil have en ekstra i sommerhuset, eller også er sommerhuset det eneste sted, du vil have en ladeboks. Heldigvis kan begge dele sagtens lade sig gøre.

Du har allerede en ladeboks på en anden adresse

Har du allerede en ladeboks fra Clever derhjemme, kan du nemt få en ekstra ladeboks i sommerhuset. Hvilken løsning og pris, der passer til dig, afhænger af hvilken ladeløsning du har i forvejen.

Er du Clever One-kunde, kan du få installeret en ekstra ladeboks mod en standardinstallationspris og betale et tillæg til dit månedlige abonnement. Du kan bestille en ekstra ladeboks ved at udfylde denne formular.

Har du Clever Box derhjemme og ønsker en ekstra Clever Box i sommerhuset, bestiller du en ny Clever Box-løsning, ligesom hvis du købte den for første gang. Her køber du ladeboksen, betaler for installationen og et fast månedligt beløb for serviceaftale pr. ladeboks. Du kan bestille Clever Box her.

Sommerhuset er det eneste sted, du vil have ladeboks

Har du ikke en ladeboks i forvejen, og er sommerhuset det sted, hvor bilen skal have sin faste opladning, så vælger du blot den ladeløsning, der passer bedst til dit behov.

Du kan vælge Clever One, vores abonnementsløsning med ladeboks, hvor du har fri opladning på farten og derhjemme til en fast månedlig abonnementspris. Du kan også vælge Clever Box-løsningen, hvor du har din egen ladeboks i sommerhuset og betaler for forbruget over din elregning.

Læs mere om vores ladeløsninger her.

Har du allerede en Clever-løsning, men bare ikke en ladeboks på en anden adresse, gælder de samme muligheder som beskrevet i afsnittet ovenfor.

Sådan foregår installationen af ladeboks i sommerhus

Når du bestiller en ladeboks til dit sommerhus, står vores autoriserede installationspartnere for opsætningen, så du kan være helt tryg. Installationen foregår i fire enkle trin: Vi planlægger, vi installerer, vi tester, og så er du klar til at lade.

For de fleste er en standardinstallation nok, men i nogle tilfælde kan der være behov for en specialinstallation, hvis dine forhold eller ønsker kræver ekstraarbejde. Det vurderes undervejs i processen, og du kan læse mere om forskellen i vores guide om installationsprocessen.

Har du allerede haft en ladeboks fra en anden udbyder, kan vi i mange tilfælde bruge den eksisterende installation, hvis vores installationspartner kan godkende den. Herefter bliver ladeboksen udskiftet til en Clever-ladeboks til en reduceret pris.

Kort sagt, vi sørger for det praktiske, så du kan fokusere på ferien.

Udlejer du dit sommerhus? Det skal du være opmærksom på

Hvis dit sommerhus også bliver udlejet til gæster, kan en ladeboks være en ekstra lille bonus, så de også kan lade deres bil, uden at skulle på jagt efter ladestandere eller pakke kufferten med kabler.

Hvordan det fungerer i praksis, afhænger dog af, om du udlejer privat, eller om udlejningen sker som erhverv med CVR-nummer.

Privat udlejning

Udlejer du dit sommerhus privat, må dine gæster gerne bruge ladeboksen. Har de et Clever-abonnement, kan de lade med deres egen ladebrik, og så bliver opladningen afregnet over deres egen aftale.

Har dine gæster ikke et Clever-abonnement, kan du have en Clever Go-ladebrik liggende, hvor der betales for forbrug, så de stadig kan lade. Herefter står du selv for at opkræve dine gæster for det, de har ladet. Husk at i begge scenarier skal scanningsikonet, RFID, på din ladeboks være aktiveret, så der skal bruges en ladebrik til at starte en opladning. Du kan læse mere om udlån af Clevers ladeboks her.

Udlejning med CVR-nummer

Hvis du udlejer dit sommerhus som en del af en erhvervsaktivitet med CVR-nummer, gælder der andre regler og vilkår i forhold til ladeløsning. Her skal du have en virksomhedsløsning, så opsætning og afregning passer til erhvervsmæssig brug.

I den situation er det en god idé at tage fat i vores erhvervsteam, så I sammen kan finde den løsning, der passer til din udlejning og dine gæsters behov. Du kan udfylde formularen og blive kontaktet.

FAQ

Kan jeg få en ladeboks i mit sommerhus, selvom jeg allerede har en derhjemme?

Ja, det kan du sagtens. Har du allerede en ladeboks fra Clever derhjemme, kan du få installeret en ekstra ladeboks i sommerhuset. Hvilken løsning og pris der passer til dig, afhænger af, hvilken ladeløsning du har i forvejen, men fælles er, at du får samme trygge opladning begge steder.

Hvad hvis sommerhuset er det eneste sted, jeg vil have en ladeboks?

Så vælger du blot den ladeløsning, der passer bedst til dit behov, ligesom hvis det var din helårsbolig. Du kan vælge en abonnementsløsning med ladeboks eller en Clever Box-løsning, hvor du betaler for forbruget over din elregning.

Hvordan foregår installationen af ladeboks i sommerhuset?

Installationen udføres af vores autoriserede installationspartnere og foregår i fire enkle trin: Planlægning, installation, test og så er du klar til at lade. For de fleste er en standardinstallation nok, men i nogle tilfælde kan der være behov for en specialinstallation, hvis forholdene kræver ekstraarbejde.

Må mine gæster bruge ladeboksen, hvis jeg udlejer mit sommerhus?

Ja, ved privat udlejning må dine gæster gerne bruge ladeboksen. Har de et Clever-abonnement, kan de lade med deres egen ladebrik, så opladningen afregnes over deres egen aftale. Har de ikke abonnement, kan du bruge en Clever Go-ladebrik, og så kan I aftale indbyrdes, hvordan udgiften fordeles. Udlejer du med CVR-nummer, skal du i stedet have en virksomhedsløsning.

Relateret indhold

Se alle