Elbil og jydekrog

Ja, du kan godt få elbil med træk

Der er altså sket meget, siden du for få år siden måtte fylde bagagerummet med haveaffaldet eller spejderteltet, hvis du skulle på genbrugs- eller campingplads i elbil.

Faktisk drukner du efterhånden i elbiler, der kan fås med træk. Fabrikanterne har nemlig lyttet til trailerfolket, og de fleste elbiler fås nu med krog.

Elbil med krog grafik

Hvor meget må en elbil trække?

Ligesom på benzinbiler, er det ikke alle elbiler, du kan spænde foran den store campingvogn. Grænsen for, hvor meget en bil må trække, afhænger nemlig af den enkelte model. Og nogle gange også af varianten, du vælger.

Så hvis du har behov for en specifik kapacitet, skal du undersøge det, inden du sætter din underskrift på en hvilken som helst elbil.

Som regel ligger de i spændet 750-1.200 kg, som er nok til langt de fleste danskeres behov.

Danmarks mest solgte elbil i 2023, Tesla Model Y, kan trække 1.600 kg på krogen.

Vidste du?

I skrivende stund er det maksimale en elbil må trække 2.500 kg. Og for at få den trækkraft skal du have fat i en af de lidt dyrere modeller, nemlig BMW iX.

BMW iX Blog Image m Credit

Hvad er elbilens rækkevidde med campingvogn?

Rækkevidden er mindre. Det skal det ekstra ton på krogen og den øgede vindmodstand nok sørge for. Det er nok ikke nogen overraskelse.

Det kan stadig sagtens lade sig gøre, at køre på ferie i campingvogn. Det bliver dog en lang tur, hvis I skal køre til Sydeuropa, for I skal regne med at lade for hver 1-200 km.

Opladningen foregår som den plejer. Men nogle steder kan I være nødt til at afmontere campingvognen, for at kunne komme til ladestanderen.

Tip!

Elbiler vejer ofte mere end tilsvarende benzinbiler pga. de tunge batterier. Derfor rammer du nemmere loftet på 3.500 kg, som bil og trailer samlet må veje. Så vær opmærksom på din elbils vægt.

Måske er du også interesseret i