Stabilisering af elnettet

Hvorfor hjælper Clever med at stabilisere elnettet?

Herunder har vi samlet spørgsmål og svar som kan gøre dig endnu klogere på løsningen.

En mand hænger vasketøj op udenfor
Sammen om vores fælles elnet

Derfor hjælper vi med at stabilisere elnettet

I dag skal danskerne have strøm til de mange nye elbiler på vejene. Hvis alle elbiler lader samtidig, kommer det danske elnet under pres, og vi vil opleve flere strømafbrydelser. Derudover er det sådan, at jo mere vedvarende energi vi får, jo større er behovet for at balancere elnettet. For den vedvarende energi er der kun, når solen skinner eller vinden blæser. Går der fx en sky for solen, daler produktionen lynhurtigt. Og så mangler der energi i elnettet. Derfor arbejder elselskaberne på højtryk for at fremtidssikre elnettet. I Clever bidrager vi til arbejdet på to måder:

For det første har vi opsat kæmpebatterier på udvalgte lynladestationer, som kan være med til at sikre, at elnettet konstant er stabilt. Batterier kan nemlig på under et sekund sende enorme mængder strøm ud i elnettet. Omvendt kan de også aftage store mængder strøm, fx hvis solen bryder igennem på en overskyet dag, og der pludselig er for meget strøm i elnettet.

For det andet, kan vi lynhurtigt pause opladningen på tusindvis af ladebokse i op til maksimum et minut, så der er mindre pres på elnettet.

Ofte vil vores kæmpebatteri være nok til at skabe stabilitet mellem produktion og forbrug i elnettet. Og hvis ikke, supplerer vi med at pause opladninger ganske kort.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan påvirkes min opladning af at være en del af løsningen?

Vi pauser aldrig en opladning i mere end et minut, så vi sikrer, at det ikke er til gene for din opladning. Du opdager det formentlig slet ikke.

Du kan altid se, at vi har pauset din opladning under Forbrug i Clevers app. Du får nemlig en kvittering, så du kan se, hvornår vi har pauset din opladning til gavn for elnettet.

Slider løsningen på mit batteri?

Din bils batteri påvirkes ikke af, at vi pauser din opladning kortvarigt. Vi har gode erfaringer med det fra vores intelligent opladning som netop løbende pauser og starter opladninger, når elprisen er lav og CO2-aftrykket er lavt. Det er fuldstændig det samme, vi gør, når vi stabiliserer elnettet. Bare i kortere tid.

Virker løsningen på opladninger både ude og hjemme?

Nej. Løsningen virker kun på Clever-ladebokse installeret hjemme. Så har du en Clever-ladeboks hjemme og selv er betaler for dit abonnement / serviceaftale er din Clever-ladeboks med til at stabilisere elnettet.

Jeg vil ikke være en del af løsningen, hvad gør jeg?

Ønsker du ikke at være en del af løsningen, kan du afmelde dig på e-mail: kundeservice@clever.dk.