Her kan du se, hvad der sker, fra du bestiller, til du kan lade din bil.

Vi gør vores bedste for, at du let og hurtigt får opsat en ladeboks hjemme samt adgang til hele vores ladenetværk. 

  1. Bestil online

    Gå til clever.dk/bestil-all-in-one og tryk "bestil". Udfyld formularen for at bestille. Efter bestillingen sender vi et spørgeskema til dig, så vi er sikre på, at du får den rette løsning.

  2. Godkend ordren

    Vi sender en ordrebekræftelse til dig, som du skal godkende. Hvis du skal have en ladeboks installeret, der kræver ekstra ydelser, fx nedgravning af kabel, er det her, vi aftaler det.

  3. Tjek din postkasse

    Når du har godkendt ordren, sender vi en velkomstpakke til dig. Den indeholder en ladebrik, så du kan komme i gang med at lade på vores offentlige ladestandere. Har du fravalgt ladeboks, er der ikke mere, du skal gøre.

  4. Aftal installationsdato

    Har du bestilt en ladeboks, kontakter vores elektriker dig. Det sker senest tre hverdage efter, du har godkendt ordren. Sammen aftaler I en dag for installationen af ladeboksen.

  5. Tag imod elektrikeren

    Elektrikeren besøger dig på det aftalte tidspunkt og installerer ladeboksen. Inkluderer dit abonnement et ladekabel til opladning på ladenetværket, har elektrikeren det med til dig (medmindre andet er aftalt). Vi anbefaler, at du læser vores guide, så er du klædt godt på før, under og efter installationen.

  6. Sæt strøm til din elbil

    Vores elektriker kører først, når Clevers ladeboks er klar til brug. Dit abonnement starter første gang du lader din bil. Husk at tilmelde dig Betalingsservice, så vi kan tilbagebetale den strøm, du bruger.