Overgangsalderen skal ikke være et tabu

Jeg troede, at jeg skulle skjule det. Men det vigtigste jeg har lært, er at sige det højt.

For fire år siden begyndte jeg, Helle Ekelund Kristensen, at miste fodfæstet. Jeg stammede i samtaler, som jeg plejede at mestre. Glemte navne og opgaver. Fik hedeture, hvor jeg troede, at jeg skulle besvime.

Jeg tænkte, at det var stress. Noget, der kunne gå væk. Men det gjorde det ikke.

I den periode fik jeg job i Clever og alt blev forstærket. Jeg stod med en ny rolle, nye kolleger og jeg blev udfordret konstant. Jeg følte, at jeg var ved at blive fyret hver dag, selvom det slet ikke var tilfældet.

Jeg fandt ud af, at jeg var i overgangsalderen. Men jeg sagde det ikke til nogen.

Samtidig begyndte en gruppe i Clever at arbejde på, hvordan vi kunne forbedre forholdene for kvinder i overgangsalderen. Det har ført til, at vi i dag har en række vilkår, som skaber plads til, at jeg kan være mig selv. Også når min krop og mit sind ændrer sig.

Vi har blandt andet mulighed for fleksible arbejdstider, pauser i vores hvilerum, at dyrke yoga i fællesskab eller bruge vifterne i mødelokaler, når hedeturen rammer. Men vigtigst af alt, så åbner vilkårene for samtaler, som ellers kan være svære at tage hul på.

Og det gør hele forskellen for mig. Ikke at skulle forklare sig. Ikke at skulle undskylde. For overgangsalderen skal ikke være et tabu, men en periode, hvor man bliver set, hørt og støttet.

Jeg er ikke den gamle Helle mere. Men jeg er her i en ny udgave. Med alt det, jeg kan. Og selvom jeg stadig øver mig, så kan jeg nu sige det højt.

Jeg drømmer om, at mine børn og deres generation kommer til at kunne det samme. At de vil opleve et arbejdsmarked, hvor overgangsalderen er en mere naturlig del af det at gå på arbejde.