Gymnasiet er ikke den eneste vej

Da jeg gik ud af folkeskolen, var gymnasiet langt fra det normale. I min klasse var vi måske 15 eller 16 elever og jeg tror, der var tre, der læste videre på gymnasiet.

Tre.

Resten gik andre veje.

Min mor sagde ret klart til mig, at jeg ikke skulle på gymnasiet, for hun kunne se, at tre år mere på en skolebænk nok ikke ville gøre mig godt.

Og hun havde ret.

Matematik, fysik og tysk var ikke lige dét, der fik min puls til at stig. Jeg klarede mig ellers fint i de andre fag, men jeg tror ikke gymnasiet ville have givet mig mere lyst til at lære. Nok nærmere det modsatte.

Så jeg gik en anden vej og kom i lære som elektriker. Og så skete der noget sjovt. Pludselig gav matematikken mening.

Når regning handlede om strøm, installationer og noget, der skulle virke i virkeligheden, så sad det der. Det blev noget, jeg kunne bruge.

Jeg fik topkarakterer i fag, jeg før havde haft virkelig svært ved, og det var en ret vild opdagelse. For måske var det ikke evnerne, der havde manglet. Måske var det formålet.

Jeg havde brug for at forstå, hvad jeg skulle bruge matematikken til.

Så jeg tog ud i verden, med mit dykkerudstyr i tasken, for at blive endnu klogere. I syv år arbejdede jeg som dykkeinstruktør og levede min passion ud for fuld udblæsning og fik erfaringer, jeg aldrig kunne have læst mig til.

Da jeg kom hjem, læste jeg videre til el-installatør. Og i 2016 startede jeg i Clever.

Så nej, jeg fik ikke huen.

Men jeg fik en uddannelse og lærte stille og roligt mig selv at kende ved at opsøge muligheder, jeg ikke kunne have regnet ud på forhånd.

For nogle år siden var jeg til en fest, hvor jeg talte med en mor, der var helt forfærdet over, at hendes søn ikke skulle på gymnasiet. Det lød næsten, som om sønnens fremtid var væltet, før den rigtig var kommet i gang.

Så sagde jeg til hende, at jeg heller ikke havde været på gymnasiet. Hun kiggede på mig, som om jeg var et forsøgsobjekt. For hvordan i alverden var jeg så endt, hvor jeg var, kunne jeg se hende tænke.

Jeg havde jo lige fortalt hende om mit mega interessante arbejdsliv, der har ført mig nogle veje, jeg aldrig havde været foruden.

Det er dét, jeg synes, vi nogle gange glemmer at fortælle de unge.

Gymnasiet er en god vej. Men det er ikke den eneste vej. Man kan blive dygtig på mange måder. Man kan finde sin retning på mange måder. Og nogle gange begynder vejen ikke med en hue på hovedet, men med et stykke værktøj i hånden og en fornemmelse af, at verden måske alligevel er lidt større, end man troede.

Det gjorde den i hvert fald for mig.