Fertilitetsbehandling med forståelse og omsorg
Jeg var lige startet i Clever, da jeg fik beskeden om, at vi var forrest i køen til fertilitetsbehandling. Fuck, tænkte jeg.
Jeg – Rikke Lykke Hansen – havde været i et længere insemineringsforløb uden held. Næste skridt var reagensglasbehandling, hvor man ikke aner, om ventetiden er én måned eller ét år.
Og midt i vores limbo-ventetid, fik jeg job i Clevers kundeservice med en drøm om at gå ægte glad på arbejde.
Glæden mærkede jeg fra dag ét.
Men en måned efter opstart fik jeg at vide, at vores tid på ventelisten var slut.
Og så blev jeg bange.
Bange for at miste det, jeg allerede var blevet så glad for. Timingen var så dårlig. Jeg var jo helt ny, og jeg var sikker på, at der stod en fyring klar til mig. Jeg var stadig i den såkaldte prøveperiode, og jeg ville godt kunne forstå det.
At være i reagensglasbehandling kræver nogle gange, at man skal komme på klinikken med en times varsel, det er umuligt at planlægge noget, og man skal tage nogle hormoner på helt specifikke tidspunkter. Jeg ville ikke kunne passe mit arbejde som alle andre.
Men jeg blev nødt til at være ærlig, for jeg vidste, at jeg ikke ville kunne lyve om mit fravær og bære på så stor og vigtig en hemmelighed. Så jeg tog fat i min nærmeste kollega og delte det.
Clever havde ikke stået i den situation før, og det var før medledelse var indført. Men beskeden var alligevel helt klar: Jeg skulle selvfølgelig kæmpe for at blive mor. Og jeg skulle ikke bruge min ferie eller noget. Jeg skulle bare sige til teamet, hvornår jeg var væk.
Jeg tænkte, at det var for vildt. Det var den vildeste lettelse at blive grebet på den måde – stadig helt grøn i virksomheden.
Og de næste knap to år, jeg var i behandling, blev jeg mødt med den vildeste omsorg og opbakning. Ingen sure miner over, at jeg var væk i tide og utide. Jeg blev sendt afsted til aftaler med hep og kærlighed. Og den dag, jeg endelig kom med beskeden om, at jeg var gravid, var jeg ikke den eneste, der græd af glæde.
Jeg er så taknemmelig for, hvordan jeg blev grebet. Og jeg er så stolt af min ærlighed dengang for seks år siden og for det udfald, den fik.
For min oplevelse kom til at danne præcedens for, hvordan vi tager os af de kolleger, der siden er gået gennem samme forløb som mig.
