Sådan starter du en opladning
Er det ikke svært at starte en opladning på ladenetværket?
Næ, faktisk ikke. Hvis du er vant til at betjene standeren på en gammeldags tankstation, kan du lynhurtigt lære at bruge en Clever-ladestander.
Ja, det er faktisk pærelet at få strøm på bilen, uanset om du bruger en Clever-ladebrik eller Clevers app.
Clevers ladebokse
Med Clevers ladebrik
Scan din ladebrik på det lille scanningsikon. Når boksen har godkendt brikken, kan du løfte dækslet på ladeboksen og indsætte dit ladekabel. Til sidst sætter du den anden ende af kablet i din bil. Så lader du.
Når du er færdig, kan du stoppe opladningen på to måder: via din bil eller ved at scanne din ladebrik. Først når du har taget ladekablet ud af bilen, bliver det frigivet fra ladeboksen.
Med Clevers app
Gå til kortvisningen og tryk på det lille ikon med [123]. Giv tilladelse til, at appen kan bruge kameraet. Scan ladeboksens ID-nummer med kameraet og følg trinene. Så lader du.
Når du er færdig, kan du stoppe opladningen på to måder: via din bil eller via appen. Først når du har taget ladekablet ud af bilen, bliver det frigivet fra ladeboksen.
Tip!
Som udgangspunkt kan du altid bruge remsen Brik-Boks-Bil til at huske rækkefølgen, når du skal starte en opladning:
Sæt brikken til boksen og forbind boksen med bilen. Så lader du.
Og du kan huske rækkefølgen i Brik-Boks-Bil ved at tænke fra mindste enhed (brik) til største enhed (bil).
Clevers ladestandere
Med Clevers ladebrik
Scan din ladebrik på scanningsikonet. Når standeren har godkendt brikken, kan du skubbe den lille dør på siden af ladestanderen op og indsætte dit ladekabel. Til sidst sætter du den anden ende af kablet i din bil. Så lader du.
Når du er færdig, kan du stoppe opladningen på to måder: via din bil eller ved at scanne din ladebrik. Først når du har taget ladekablet ud af bilen, bliver det frigivet fra ladestanderen.
Med Clevers app
Gå til kortvisningen og tryk på det lille ikon med [123]. Giv tilladelse til, at appen kan bruge kameraet. Scan ID-nummeret ud for det ladeudtag, du vil bruge, med kameraet og følg trinene. Så lader du.
Når du er færdig, kan du stoppe opladningen på to måder: via din bil eller via appen. Først når du har taget ladekablet ud af bilen, bliver det frigivet fra ladestanderen.
Tip!
I rigtig mange elbiler kan du nemt og hurtigt stoppe opladningen og frigive ladekablet via bilnøglen.
Det gør du oftest ved at trykke på lås op en eller to gange.
Clevers lynladestandere
Med Clevers ladebrik
Scan din ladebrik på scanningsikonet. Når standeren har godkendt brikken, skal du vælge et ladestik. Tryk på den venstre knap for at vælge det venstre ladestik og den højre knap for det højre ladestik. Når du har valgt, blinker det valgte ladestik blåt. Tag stikket ud af standeren og sæt det i din bil. Så lader du.
Når du er færdig, kan du stoppe opladningen på to måder: via din bil eller ved at scanne din ladebrik og trykke på Afslut-knappen på ladestanderen. Når bilen har frigivet ladestikket, kan du sætte det tilbage i holderen på ladestanderen.
Med Clevers app
Gå til kortvisningen og find lynladestanderen på kortet. Tryk på ladepunktet, og åbn menuen ved at swipe op eller trykke på den lille pil op. Tryk på "Lad med appen" og følg trinene i appen. Så lader du.
Når du er færdig, kan du låse ladekablet op på to måder: via din bil eller stoppe opladningen via appen. Når bilen har frigivet ladestikket, kan du sætte det tilbage i holderen på ladestanderen.
Med dit betalingskort
Tryk på knappen ud for "Kreditkort". Scan dit betalingskort på den lille kortterminal, der sidder på ladestanderen. Du kan bruge kontaktløse betalingskort eller Apple Pay og Google Pay på din mobil.
Når standeren har godkendt betalingen, skal du vælge et ladestik. Tryk på den venstre knap for at vælge det venstre ladestik og den højre knap for det højre ladestik. Når du har valgt, blinker det valgte ladestik blåt. Tag stikket ud af standeren og sæt det i din bil. Så lader du.
Når du er færdig, kan du låse ladekablet op på to måder: via din bil eller stoppe opladningen via ladestanderen ved at trykke "Afbryd". Når bilen har frigivet ladestikket, kan du sætte det tilbage i holderen på ladestanderen.
Gik opladningen i ged?
Nogle gange går opladningen i ged. Det er som regel nemt at rette op på. Her er tre typiske udfordringer.
Når du har scannet din ladebrik, har du et minuts tid til at indsætte ladekablet i ladestanderen og din bil.
Så scan først ladebrikken, når du har ladekablet klar.
I mange biler kan du indstille en ladeplan, så bilen fx først lader efter kl. 22.
Er ladeplanen slået til, vil bilen derfor ikke lade. Slå det fra, og prøv igen.
Lyser ladeboksen ikke grønt eller blåt, er den som udgangspunkt ude af drift. På ladestandere og lynladestandere vil det stå på skærmen, hvis de er ude af drift. Ofte vil det også fremgå af appen.