Meningsfulde pauser

5 pauser du kan tage på lynladestationen

Din elbil er ikke kun god til at køre lydløst og uden partikeludledning. Den er også god til at sørge for, at du får taget de pauser, som du fortjener - og sikkert glemmer i farten.

Især på de længere stræk, har du nemlig brug for en ladepause undervejs. Ikke kun til lade bilens batterier, men også dine egne.

Derfor får du her fem ladepauser, du selv kan tage på vores lynladestationer, mens bilen lader.

Lynladestation pause pige oppefra
Pause #1

Kom i kontakt med naturen

Hvornår har du sidst gået på bare tæer i græsset? Sidst brugt fem minutter på at kigge på en bi, der flyver flittigt fra blomst til blomst? Lukket øjnene og lyttet til fuglenes sang

På Clevers lynladestation er der vild natur. Først og fremmest for at forbedre biodiversiteten. Men også for, at du kan tage en meningsfuld pause, hvor du hilser på bier og blomster.

Så brug ladepausen i det grønne – det vil du ikke fortryde.

Meningsfuld pause tip 1 insekt
Pause #2

Få god energi fra dine medbilister

Flere og flere udnytter ladepausen til at dele røverhistorier og gode råd med hinanden. For smil smitter, og en god snak med en fremmed kan ofte redde en øv-dag.

Så har du siddet helt mutters alene i bilen med dine egne tanker, kan du prøve at bruge pausen på at tale med dine opladningsnaboer.

Meningsfuld pause tip 2
Pause #3

Dyk ned i de gode historier

Der mangler ikke spændende podcasts - der mangler tid til at høre dem.

Så tag høretelefonerne på, og lad dig suge ind i din yndlingspodcast, mens du går rundt på stierne på ladestationen eller sætter dig på en af de mange bænke.

Meningsfuld pause tip 3 lydbølger

Tip!

Har du prøvet mindfulness? Der findes mange gode, gratis podcasts, som guider dig til mindfulness på kort tid.

Bare fem minutter gør en verden til forskel i løbet af en travl dag.

Pause #4

Brug kroppen

Det er ikke kun din hjerne, der kan trænge til ny energi - kroppen er ikke bygget til at sidde stille bag rattet time efter time. Så brug ladepausen på at få iltet blodet med lidt let motion.

Forsøg dig fx med disse tre nemme øvelser

  • Hop 10 gange op og ned på opkanten til ladestanderen
  • Tag 10 armbøjninger op ad en af bænkene
  • Gå rundt om lynladestationen 3-5 gange
Meningsfuld pause tip 4 motion
Pause #5

Tag en lynlur

Er der blylodder i dine øjenlåg, kan en powernap være en god måde at få lidt ny energi – og gøre køreturen mere sikker.

Ifølge Birgitte Rahbek Kornum, lektor ved institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, er 10 minutters powernap faktisk bedre end en halv times lur.

Så sæt en alarm på telefonen, læn sædet tilbage og luk øjnene. Det kan være rigtig godt givet ud!

Meningsfuld pause tip 5 lur

Måske er du også interesseret i