Hvad er en simpel ladeboks?
En ladeboks er en fastmonteret ladeenhed, der tilkobles din boligs elinstallation, så du kan oplade din elbil derhjemme. Strømforbruget bliver afregnet via din almindelige elregning.
Mange simple ladebokse er beregnet til daglig brug og har de nødvendige sikkerhedsfunktioner. De leverer også en højere ladeeffekt end en nødlader. Dog er mange af dem forholdsvis enkle i deres funktionalitet, hvorfor de ofte kaldes “dumme” eller mindre intelligente ladebokse i folkemunde.
Ulemper ved en simpel ladeboks
Begrænset styring og funktionalitet
En simpel ladeboks tilbyder ofte kun simple funktioner såsom tidsindstilling. Dermed går du glip af de smarte funktioner, som gør livet som elbilist nemmere.
Manglende softwareopdateringer
Mange ladebokse bliver sjældent, eller slet ikke, opdateret med ny software. Over tid kan det resultere i, at de ikke længere lever op til nye sikkerhedsstandarder, og at funktionerne ikke kan forbedres uden at investere i helt nyt udstyr.
Lavere cybersikkerhed
En simpel ladeboks bruger i nogle tilfælde dit eget internet og får som udgangspunkt ikke løbende softwareopdateringer. Det kan gøre den mere sårbar over for cyberangreb, især hvis netværket ikke er korrekt sikret. Hos Clever bruger den intelligente ladeboks i stedet en krypteret forbindelse, der er isoleret fra dit hjemmenetværk og overvåges af vores IT-sikkerhedssystemer, så du er bedre beskyttet mod sikkerhedstrusler.
Ingen fjernstyring eller app-integration
Muligheden for at starte og stoppe opladningen direkte fra telefonen er en af de funktioner, mange elbilister fremhæver som et plus. Her halter en simpel ladeboks lidt bagefter, da den sjældent tilbyder fjernstyring eller app-integration.

Fordele ved en intelligent ladeboks
En intelligent ladeboks giver dig mere kontrol, sikkerhed og fleksibilitet i hverdagen. Den kan være med til at styre opladningen intelligent for at udskyde opladningen til tidspunkter, hvor elnettet er mindre belastet, hvor strømmen ofte har et lavere CO2-aftryk og er billigere. Det giver dig mere økonomisk frihed og tid med familien. Med den intelligente ladeboks fra en autorisret operatør er sikkerhed og funktionsoptimering også mere integreret. Fjernstyring og app-anvendelse er desuden muligt ved den intelligente ladeboks, hvor man samtidig i app'en selv kan danne sig et overblik over ens forbrug.
Ifølge en fokusanalyse fra bl.a. Energinet og Green Power Denmark (tidl. Dansk Energi) er intelligent opladning en vigtig forudsætning for at undgå overbelastning af elnettet i fremtiden. Med en intelligent ladeboks bidrager du derfor ikke kun til en nemmere hverdag, men du er også med til at fremtidssikre elnettet.
Flere fordele med intelligent ladeboks
Der er stor forskel på en simpel og en intelligent ladeboks. Hvor den simple ladeboks kun tilbyder basale funktioner, giver den intelligente ladeboks dig sikkerhed, fleksibilitet og fuld kontrol via app og løbende opdateringer. Samtidig er den med til at stabilisere elnettet. Ifølge FDM har omkring 7 ud af 10 danskere mulighed for at få installeret en ladeboks derhjemme, og for mange kan valget af en intelligent ladeboks gøre en mærkbar forskel.
Oplad smartere med Clever: Læs mere om Clevers ladeløsninger med boks her




