Hvad er rækkeviddeangst?
Rækkeviddeangst er altså frygten for at løbe tør for strøm i bilen, før man kan oplade den. Det er lidt ligesom i gamle dage, når benzinbilens lille benzin ikon lyste rødt. I elbilerne er det tilsvarende, at bilen rammer 10%. Håndfladerne sveder, skuldrene kommer helt op under ørene og kæben klemmer sig sammen.
For nogen starter det allerede længe før de 10%. Rækkeviddeangsten melder sig med spørgsmål som: Hvad hvis vi skal køre langt og der ikke er opladning undervejs? Hvad nu hvis der ikke er opladning, når vi kommer frem? Hvad hvis vi løber tør for strøm midt på motorvejen?
Læs mere om elbilers rækkevidde - så er du helt sikker på at undgå rækkeviddeangst.
Hvorfor får man rækkeviddeangst?
For de fleste handler det om manglende overblik over de mange opladningsmuligheder der allerede findes i Danmark – og resten af Europa.
Hvis vi lige bliver i Danmark, er der alene fra Clever over 55.000 ladepunkter spredt over hele landet. Du kan altid finde dem i din Clever-app, på vores ladekort her på vores hjemmeside eller i de fleste nyere bilers navigationssystem.
Dertil kommer et helt naturligt element af usikkerhed. Det sker for os mennesker, når vi skal prøve noget nyt. Og selvom der er kommet rigtig mange elbiler på de danske veje - og heldigvis er flere på vej – er stadig mange nye i elbilverden og har derfor det her usikkerheds-element siddende i kroppen.
Man skal ganske enkelt lige indse, at der er langt flere opladningsmuligheder end tankstationer. Hvis man er usikker, kan det hjælpe lige at prøve opladning et par gange, for at blive tryg i, at der selvfølgelig altid er opladning tæt på.
Spørg også dig selv: Hvor mange gange er du egentlig løbet helt tør for benzin og siddet fast på en vej? Har du ikke altid haft mulighed for at finde en tankstation, når den lille lampe lyste?

De fleste ture i hverdagen er korte
De fleste af os kører ikke særlig lange ture til dagligt. Altså ikke ture, der er lange nok til, at batteriet løbet tørt undervejs – ligesom tanken heller ikke løb tør for benzin før i tiden. De daglige ‘småture’ kræver derfor typisk ikke opladning undervejs.
Det kommer naturligvis an på, hvor mange % strøm du starter turen med. Men husk på din gamle benzinbil – startede du turen på en halvtom tank skulle du måske tanke undervejs.
De fleste slipper hurtigt af med rækkeviddeangst
Rækkeviddeangst går hurtigt fra at være et ord du hører (og måske siger) meget til et ord, du aldrig bruger. Kun i de tilfælde, hvor du siger: Jeg led også engang meget af rækkeviddeangst, men så..
For ganske kort tid efter du har fået din elbil finder du ud af, at rækkeviddeangst ikke er noget man behøver at have. Opladningen er overalt! Du får også hurtigt en rutine, som sikrer, at der altid er godt med strøm på batteriet.
Modsat benzinbilen, så er sjatladning nemlig helt normalt for en elbil. Da der skulle benzin på bilen kørte du ind og fyldte tanken enten helt eller halvt op. Med elbil sætter du lige stikket i, mens ungerne alligevel er til svømning. Det giver måske 10%. Du sætter den i en hurtiglader mens du er i biografen, så den opladt til 80%. Den lader hele dagen ved dit arbejde - så den også på 80%, når du kører hjem. Husk dog at udvise god ladeskik.
Du lader, med andre ord, meget oftere end du tankede din gamle oser. 10% er derfor sjældent et tal man ser, når man har elbil.
Og gør du ligesom langt de fleste elbilejere og får en ladeboks derhjemme og sætter bilen til at lade om natten, ja så starter du næsten hver dag med fuldt batteri.
Hvis du stadig er usikker, kan du med fordel dykke ned i vores Elkøreskole, hvor du kan blive meget klogere på dét at køre i elbil.

Planlæg længere ture uden stress
Skal du ud på en længere tur, kan du også roligt slette rækkeviddeangst fra dit ordforråd og køre afsted med ro i sindet. Hos Clever har vi nemlig sørget for mere end 55.000 ladepunkter rundt om i landet.
Find alle vores ladepunkter i Clevers app, på vores ladekort eller direkte i din bils navigationssystem.
Er du dog lidt af en ‘control freak’, der elsker at planlægge - eller bare får lidt mere ro i maven ved tanken om at være godt forberedt, så kan du planlægge din rute i forvejen efter ladepunkter.
Du kan med stor fordel bruge vores lynladestationer. De er godt placeret rundt omkring i landet og ved de fleste motorveje.
Sæt stikket i, se procenterne stige, stræk benene og få lidt luft. Så er du hurtigt videre.
Ladepunkter uden for Danmarks grænser
Går turen uden for Danmarks grænser, er der naturligvis også opladning der, og du kan trygt køre på ferie i elbil. De ladepunkter kan du også finde i Clevers app og i nogle bilers navigationssystemer. Har du Clever, kan du få fordelagtige ladepriser hos en række udenlandske ladeudbydere.
4 gode tips, der dæmper rækkeviddeangst
Der er mange måder at bekæmpe rækkeviddeangst på. Her er 4 gode tips:
Få overblik over ladepunkter tæt på dig
Hvis du ikke kan få ladeboks derhjemme, hvor er så nærmeste ladepunkt ved din bopæl? Tjek også steder, du tit kommer. Det kan være din arbejdsplads, indkøb, sport osv. Se alle vores ladepunkter på ladekortet.
Spørg en ven
Ja, det lyder helt trivielt. Men går du og overvejer elbil eller har en på vej allerede, så spørg en du kender, som er erfaren elbilist. De kan berolige dig og fortælle om, hvor nemt det er.
Giv det lidt tid
Vendinger som ‘man vænner sig hurtigt til det’ eller ‘sådan havde jeg det også i starten’ er helt normale fra folk, der har haft elbil i lidt tid. Det bliver lynhurtigt hverdag.
Hav opladning på abonnement
Det er svært ikke at sige det, når det kommer fra os. Men opladning på abonnement giver fri opladning. Det betyder, at du ikke behøver tænke på, hvor ofte du lader eller prisforskel mellem opladning ved almindelig hastighed og lynopladning. Når man er usikker i hvor ofte man skal lade, giver det ro i maven.
Ofte stillede spørgsmål om rækkeviddeangst
Q: Hvad er rækkeviddeangst?
A: Rækkeviddeangst er det ord vi bruger om frygten for, at bilen løber tør for strøm inden du kan nå frem til næste ladepunkt.
Q: Hjælper en app/et kort på rækkeviddeangst?
A: Ja, det kan det sagtens Brug fx Clever-app'en og Clevers ladekort.
Q: Hvordan klarer jeg motorveje og bilferie?
A: Det gør du ligesom du klarer al anden elbilkørsel: Du finder nærmeste ladepunkt. På motorveje er lynladestationer et oplagt valg - både pga. Lokationen, men også fordi de lader markant hurtigere og du er derfor hurtigt videre. Skal du på bilferie i Europa, kan du også gøre brug af lynladere.




