"Jeg venter lige et par år"
Det lyder altid meget fornuftigt at vente. Næsten strategisk. Sandheden er bare, at elbilen allerede er blevet den nye normal. Udvalget er større. Brugtmarkedet er stærkere. Og flere har nu så mange erfaringer, at man skal anstrenge sig for at holde fast i, at det stadig er lidt for tidligt.
Et godt svar kunne være:
"Det kan du sagtens. Men du risikerer også at vente på noget, der allerede er sket. Elbilen er danskernes foretrukne bil."
"Jeg kører for langt"
Rækkeviddeangst skal man ikke spøge med. Og når man står overfor sit første elbilvalg, vurderer man typisk, at man kører langt. De fleste menneskers liv ser dog anderledes ud. Arbejde. Indkøb. Fritidsaktiviteter. Hverdagen er fuld af gentagelser. Og det er præcis dér, at elbilen fungerer godt. Den passer til et liv, hvor de fleste ture ligner hinanden.
Et godt svar kunne være:
"Du kører måske langt en gang imellem, men du kører kortere ture næsten hver dag. Og når du endelig kører langt, så er der ladestandere til at gribe dig. Clever har fx Danmarks største ladenetværk med +60.000 ladepunkter og mange forskellige ladepartnere i både ind- og udland."
"Jeg gider ikke stå ved en ladestander hele tiden"
Som elbilist ved du nok, at ladetid ikke er lig med ventetid. Nu hvor man ikke længere skal tanke, så kan man nemlig lave noget andet. Arbejde. Spise. Handle. Nyde pausen og få ro på nervesystemet.
Et godt svar kunne være:
“Det smarte er faktisk, at mens bilen lader, så kan du lave alt det, du alligevel skulle,” eller: “Vidste du, at Clever bygger deres ladestationer op omkring meningsfulde pauser? Her kan du nyde den vilde natur eller prøve deres café.”
"Elbiler er for dyre"
Det er et argument, som vi sagtens forstår. For en bil er mere end prisen på skiltet. Det er også det liv, der følger med. Udgifterne til strøm, service og vedligeholdelse. Og lige her er der mange, der opdager, at regnestykket ser anderledes ud med elbil. Hverdagsudgifterne vil nemlig blive væsentligt lavere, end man er vant til med en benzin- eller dieselbil.
Et godt svar kunne være:
"Det kommer an på, om du kigger på bilen eller på hele hverdagen med den. Salgsprisen er typisk højere, ja. Men de løbende udgifter er lavere."
"Jeg er bare mest tryg ved det, jeg kender"
Tryghed betyder alt, så det forstår vi godt. En bil handler som så meget andet om vaner, identitet og tryghed. Dét man er vokset op med. Lyden af noget, man har lært at stole på. Her er der noget på spil, så nu vil vi anbefale dig at lytte ekstra godt efter og vise forståelse.
Et godt svar kunne være:
"Det forstår jeg godt. Vi er heldigvis mange, der har banet vejen for dig, og Clever er klar til at gribe dig med deres store og stærke ladenetværk."




