Mennesker i medledelse
Clever er et specielt sted at arbejde. Især fordi vi har medledelse. Og det kan være svært helt at sætte sig ind i, hvilken betydning vores måde at organisere os på, har, hvis man ikke selv arbejder her.
Derfor kan du her på siden dykke ned i en række Clever-portrætter og få en fornemmelse af, hvordan det er at have sin hverdag i Clever.
Nej tak til mellemleder-stillinger
Altså, hvis jeg partout skulle være chef, skulle jeg være chef for PET.
Men jeg ved ikke, om jeg – Christina Fink Gustafsson – ville orke turen op gennem et klassisk hierarki.
Faktisk bliver jeg nærmest klaustrofobisk ved tanken om at være mellemleder. Bevares. Det kan sikkert være fedt.
Men det kræver, at dem man er chef for er nice. Og at ens egen chef er nice og at chefen for ens chef er det samme. Hvis det er en stor organisation, så skal chefen for ens chefs chef jo også være nice.
Og hvad er sandsynligheden lige for det?
Jeg tror grundlæggende på det bedste i mennesker, men jeg tror også mange påtager sig ledelsesansvaret mere af pligt end af lyst. Forståeligt nok. Det er jo som leder, man kan tage et karrierespring. Få en flottere titel. Højere løn. Mere magt.
Men der følger et ansvar med. Et ansvar for at få andre mennesker til at vokse. Ikke kun sig selv.
Det tror jeg mange bliver overraskede over, hvis det primært har været titlen, lønnen og magten, der har drevet dem.
Jeg blev selv overrasket.
For nogle år siden sagde jeg ja til at være personalechef for vores kundeserviceteam. Det var en kæmpe øjenåbner for mig. For det var ikke kun de faglige beslutninger, der fulgte med rollen. Pludselig var jeg den, man gik til med ferie, sygdom, løn og personlige udfordringer. Vigtige ting. Men det var hårdt at skulle håndtere det hele – og hvem er lige god til så vidt forskellige ting?
Det motiverede mig slet ikke. Og jeg tror, der er mange, der har det som mig. Som gerne vil give den en skalle og hele tiden blive dygtigere. Men som ikke ønsker personaleansvaret, der følger med en cheftitel.
Derfor er jeg glad for, at vi i dag i Clever er organiseret, så vi ikke har nogen chefer. Vi kalder det medledelse og grundlæggende betyder det, at vi alle er ledere i Clever. For os selv. Og for vores kolleger.
Alle de roller (trivsel, løn, rekruttering, udvikling), som én leder typisk varetager, er i stedet spredt ud til de bedst egnede i teamet.
På den måde er vi alle ansvarlige for at vi lykkes. At vi trives. Og at vi har det sjovt.
Dét motiverer mig.
.jpg?format=webp&quality=80)
Udvikling uden chefer - hvordan gør man?
Hvordan udvikler man sig, når man ikke har nogen chef?
Man skaber og definerer sin egen nye rolle.
Det har jeg - Mikkel Norsk - netop gjort, og jeg er nu Profit Lead i Clever. En rolle, jeg selv har formet i tæt samarbejde med mine gode kolleger.
For i Clever har vi ingen chefer, og det er ikke muligt at orientere sig opad i et klassisk hierarki, når man vil videre i karrieren. Så hvad gør man egentlig, når man gerne vil udvikle sig?
Jeg kom fra konsulent-branchen, hvor næste skridt ville være titlen som seniorkonsulent. I stedet greb jeg for 3,5 år siden muligheden for at blive del af en virksomhed, der skulle organisere sig helt anderledes. Medledende og uden chefer. Clever.
Men efter 2,5 år som Supply Chain Manager, hvor Clevers forsyningskæde var i fokus, havde jeg brug for nye udfordringer. Jeg drømte om en rolle, der var mere strategisk på tværs.
Rollen fandtes bare ikke i forvejen, og ingen havde før lavet den øvelse. Vi var jo stadig helt nye i det medledende. Så jeg tog fat i vores CEO, der sagde: 'Det lyder spændende. Det er noget, vi skal have knækket nødden på. Kom med et forslag.
Derfra dannede rammerne sig for min nye rolle efter lange snakke med vores CEO, mit team og andre relevante roller i huset. Og processen gav mig et ægte indblik i, hvad det medledende kan. Men også hvad det kræver. For strukturen i Clever begrænser ikke mulighederne. Tværtimod. Og det kan være udfordrende.
Det har virkelig krævet noget af mig at finde ud af, hvad Clever havde brug for, og hvordan det matchede det, jeg er god til og gerne ville. Det var en stor investering, men det giver mig også et tilsvarende stort output. Og hvis jeg ikke lykkes i den her rolle eller synes, den giver mening, så er det min egen skyld.
Og så er det vigtigt for mig at sige, at det sidste, der blev lagt fast i min rolle, var titlen. For i Clever ligger værdien ikke i vores titler. Den ligger i vores ansvarsområder og opgaver.
Og det er det, der gør mig glad.
.jpg?format=webp&quality=80)
Barselsvilkår handler om meget mere end økonomi
Hvorfor taler vi altid kun om den økonomiske bundlinje, når det kommer til barselsvilkår?
Hvorfor ikke om bundlinjer som trivsel og tilegnede kompetencer under barslen? Det gør vi heldigvis i Clever, og det er jeg – Jesper Svarre Michalsik Rasmussen – rigtig glad for. Af mange grunde.
For det første,
fordi jeg er virkelig træt.
Siden min datter Irma, mit første barn, kom til verden for lidt over et år siden, har søvn været en næsten udsolgt luksusvare. Og nu, da jeg er tilbage på arbejde, betyder det alt i verden, at jeg er på fuld løn i fire uger, selvom jeg er på nedsat tid. For i Clever er det italesat, at det er hårdt at komme tilbage efter barsel. Derfor kan jeg gå tidligt hjem, og alle har forståelse og respekt for det.
Det øger min trivsel, min families overskud og min arbejdsindsats, når jeg så er på arbejde.
For det andet,
fordi min datter har været virkelig meget syg. Snot, hoste, feber, hele møllen.
2. januar kom jeg nemlig tilbage i Clever efter 3,5 måneders barsel. Og 3. januar havde jeg barn syg. Ikke barnets første eller anden sygedag. Bare barn syg. For i Clever har vi et ubegrænset antal barns sygedage. Det er genialt. Og det burde alle have. For deres egen skyld, og for samfundets skyld. Det ville give meget mindre sygdom i institutionerne, fordi man ikke skal diskutere med sig selv og sin partner, om man kan sende sit snottede eller halvsløje barn afsted.
For det tredje,
fordi det har givet mig en stærk relation til min datter at tage mere end 11 ugers betalt barsel.
Også selvom jeg gik på barsel kort tid efter, at jeg var startet i Clever. For i Clever gælder barselsvilkårene for alle, fra første dag, man er ansat. Og min barsel gav mig tid til virkelig at lære Irma at kende. Jeg var pludselig den primære, og min kone har fuld tillid til, at jeg har helt styr på hjemmefronten. Og jeg har fået et vigtigt pusterum fra arbejdslivet og tilegnet mig nye kompetencer, jeg med sikkerhed kan bruge i mit arbejde fremover.
For det fjerde,
fordi gode barselsvilkår - også for ‘den anden forælder’ - skaber mere ligestilling. Det har vi brug for. Og når vi en dag skal have nummer to, skal jeg helt sikkert have 6 måneders barsel med fuld løn, som vi har ret til her i Clever. Noget jeg ville ønske, alle havde mulighed for.
.jpg?format=webp&quality=80)
Fra leder til medleder
Jeg gjorde mig selv overflødig som chef efter 20 år i lederstillinger.
Og det krævede både mod, styrke og troen på stadig at kunne gøre en forskel.
Vi skal tre år tilbage i tiden. Clever var en klassisk organiseret virksomhed, og jeg – Mette Nøhr – havde ledelsesansvaret for et stort team.
Men vi skulle være mange flere, og vores CEO, Casper, fik ideen til, at vi skulle organiseres fundamentalt anderledes. Vi skulle væk fra hierarkiet og væk med kontrollen, som normalt følger med virksomheder af en vis størrelse. Vi skulle sætte hinanden fri, droppe cheferne og distribuere ledelse mellem os.
Kort sagt: Indføre medledelse.
Jeg var med fra de første indledende dialoger om at gentænke den måde vi organiserede os på og til at definere principperne og teste det af med de første par teams.
Det betød også, at jeg langsomt, men uomtvisteligt, var med til at overflødiggøre min egen chef-rolle. Og selvom jeg var sikker på, at medledelse var den rette vej for Clever, var jeg usikker på, om det var den rette vej for mig.
For jeg skulle til at genopfinde mig selv.
Det var ledelse, jeg var gået på arbejde for i 20 år, og hvad nu? Jeg var frustreret og i oprør med mig selv. Bekymret for at være overflødig og usikker på, om jeg skulle forlade Clever og fortsætte som leder et andet sted. Medledelse er jo ikke for alle.
Men jeg er ikke typen, der bare giver op. Og heldigvis blev jeg.
Jeg er i Clever, fordi jeg ikke er drevet af den magt, der kommer med et chef-job. Og fordi jeg har givet mig selv lov til at være menneske frem for en titel med status.
Jeg er i Clever, fordi min ledelse altid har handlet om at lytte frem for at tale og om at skabe mening og udvise empati. Dén måde at være på blev der ikke lavet om på, når jeg skiftede lederrollen ud med med-lederrollen.
Og min nye rolle har givet mig meget mere tid til fordybelse, og jeg har en enorm arbejdsglæde og stolthed over det, vi skaber i Clever.
Desuden kræver medledelse masser af ledelse.
For vi skal lede os selv og hinanden. For mig gælder det om at være opmærksom på ikke at være for chefagtig, selvom jeg kommer med erfaring og noget at byde ind med. Heldigvis har jeg aldrig haft behov for at trumfe mine egne synspunkter igennem, så det er helt naturligt, at nogen gør det stik modsatte af, hvad jeg selv ville have gjort, hvis ansvaret ligger i deres rolle.
Så selvom rejsen var – og fortsat til tider er slidsom, og selvom der stadig er udfordringer med medledelse, vi skal finde løsninger på, så er jeg sikker på, at det har været den helt rigtige vej.
Både for mig og for Clever.
Det handler om det hele menneske
Er det virkelig en kvalitet, der kan bruges til noget, at jeg researcher alt på forhånd, når jeg skal på restaurant?
Hvad der er på menuen, hvor jeg skal parkere, hvilken vin der passer til maden?
Det troede jeg, Christine Mechlenburg, ikke. Lige indtil jeg for tre år siden stødte på et jobopslag fra Clever, hvor jeg som driftskoordinator skulle være med til at udvikle driften af Clevers ladenetværk.
Med otte års erfaring som financial controller, tænkte jeg, at mine odds var elendige. Jeg vidste intet om elbiler. Jeg anede ikke, hvad forskellen på ampere og kWh var.
Det gav jo næsten ikke mening at søge jobbet, tænkte jeg.
Men jobbet var lige mig.
For min hjerne kræver planlægning og struktur. Og jeg vidste, at jeg kunne være den rette kvinde til at tænke alle processer og scenarier til ende, så vi kunne tage håndteringen af driften til nye niveauer.
Jeg lagde derfor de negative tanker til side og anskuede i stedet de opstillede kriterier i jobopslaget som listen af ingredienser i en madopskrift.
Hvis du bytter noget ud med noget andet, får du ofte et lige så godt resultat. Og tilføjer du en helt ny ingrediens, kan du endda lykkes med at gøre retten endnu mere fantastisk.
Det resulterede i en ansøgning, der handlede om mig som menneske. Om min strukturerede hjerne og min evne til at klø på i situationer, som andre finder angstprovokerende.
Dét så Clever. For jeg fik jobbet, og jeg er – hvis jeg selv skal sige det – formidabel til det.
Så kære du, der har fundet et jobopslag, der får det til at kilde alle de rigtige steder. Drop tankerne om ikke at leve 100 procent op til de oplistede kriterier. Skriv, hvorfor du som menneske er den rette til jobbet. Det er lige så meget dét, du bør komme til samtale på. Og hvis en virksomhed ser dét, så ved du allerede, at du er på vej det rette sted hen.
Som beskeden lød, da Clever tilbød mig jobbet:
”Det der med ampere, det kan alle lære. Årsagen til, at vi vælger dig, er, at det lyser ud af dig, at du vil have det her job, og så har du en helt klar bevidsthed om, hvordan dine unikke kompetencer kommer Clever, dine kolleger og dig selv til gode.”
Maler vi et glansbillede af medledelse?
Maler vi et glansbillede af medledelse?
Hvis du har fået opfattelsen af, at et job i Clever er fri for udfordringer, frustrationer og følelsesmæssige op- og nedture. Så ja.
Når 350 mennesker arbejder sammen på en ny måde, opstår der fnidder mellem mennesker. Der er møder, som løber af sporet. Og der er kolleger, som bliver stressede.
Jeg – Christina Relsted - tror ikke, der findes arbejdspladser, hvor det ikke sker.
Men forskellen på at være i Clever og mine tidligere jobs er, at her kan jeg faktisk ændre noget, når jeg oplever udfordringer. Med vores struktur. Med et projekt. Med en kollega. Med mig selv.
Det gav mig en ekstrem følelse af empowerment, da jeg startede. Men cirka 3 måneder inde i arbejdet gjorde det mig også både forvirret og frustreret.
Og jeg tror mange af mine kolleger har gennemgået den samme følelsesmæssige rejse i mere eller mindre grad.
Det starter med honeymoonfasen.
Alt er nyt og fedt. Man er måske lidt overvældet over de mange søde og kompetente kollegaer, kulturen, vores vilkår og medledelse. En helt ny måde at arbejde på.
Efter tre måneder rammer hverdagen.
Man ser de sure underbukser i stolen. Man finder ud af, at der jo ikke er nogen, som sætter én i gang, eller fortæller hvordan man bedst lykkes. Man er omgivet af en masse dygtige mennesker, men hvem er det nu liiiiiige, man skal gå til, for at finde ud af om man arbejder inde for skiven? Hvem prioriterer, om man skal gå til højre eller venstre?
Navigationssystemet fra det klassiske magthierarki fungerer ikke. Og der står man. Lidt alene. Og forvirret.
Jeg har været der selv. Og jeg følte jeg mig inkompetent og hjælpeløs. Det skabte en tvivl på mig selv og min berettigelse i Clever.
Men jeg havde heldigvis modet til at sige det højt til en god kollega. Og til mit team. Dér gik det op for mig, at jeg stod på skuldrene af omsorgsfulde og hjælpsomme kolleger, hvilket gav mig styrken til at rejse mig.
Her blev jeg bevidst om, at jeg ikke var alene om at være forvirret. At det tager tid at omprogrammere ens navigationssystem, så man styrer i den rigtige retning uden at støde mod grund. Og stille og roligt bevægede jeg mig fremad. Med mit team. Og med Clever.
Nu bor den stærke empowerment dybt i mig, her 2,5 år nede ad vejen. Jeg er blevet opmærksom på, at jeg skal løse de knuder, der opstår, når de opstår. Og ser jeg noget i Clever, der ikke føles rigtigt, fagligt eller følelsesmæssigt, reagerer jeg.
Den er en kæmpe styrke. Og når den er kommer ind under huden, slipper den dig ikke igen.
Hvordan forhandler man løn med sin kollega?
I Clever forhandler vi vores løn med vores kolleger. For vi har jo ikke nogen chefer.
Om det er svært? Ja, det kan virkelig være udfordrende, hvis du spørger mig.
I mit team er det nemlig mig - Nicolai Joshua Stenum Jensen – der sætter rammerne for løn i mit team.
Det betyder, at det er mit job at sikre, at der ikke opstår uretfærdige lønforskelle, at alle føler sig set og hørt, og at vi undgår bias i forhold til køn, etnicitet eller andre faktorer.
Det er en kæmpe opgave, som jeg aldrig havde forestillet mig at skulle stå med. Men mit team – som er dem, der har nomineret mig til rollen – har tillid til, at jeg er den helt rigtige til at sikre, at lønnen bliver fordelt retfærdigt. Det er en vild tillidserklæring.
For lønrollen har mange lag.
På den ene sider handler det om at balancere forventninger, når kolleger kommer til mig med ønsker om lønforhøjelse.
På den anden side skal jeg hele tiden være opmærksom på, om der er usynlige skævheder i teamet. Hvordan undgår vi lige, at den mest ekstroverte får en uforholdsmæssig høj løn, mens den stille, men lige så dygtige kollega, falder bagud?
Det er virkelig ikke altid nemt.
Jeg har stået overfor kolleger, som ønskede en lønstigning, og hvor jeg skulle forklare, hvorfor Clever ikke kunne imødekomme ønsket.
Jeg har også kigget indad. Har jeg været fair? Og har jeg husket at vurdere min egen løn, eller har jeg været for tilbageholdende af frygt for at virke magtfuldkommen
Jeg har heldigvis et stærkt hold af dygtige kollegaer i Clevers løncirkel, som giver værdifuld sparring og støtte. Løncirklen har det overordnede ansvar for løn i Clever, og når det kommer til min egen løn, er det cirklen, der træder til og hjælper med at sikre, at min løn er fair og afspejler mit ansvar.
Der er også situationer, hvor kolleger sammenligner deres løn. Det kan skabe ubehagelige dilemmaer, når nogen opdager, at de ligger under en anden, der udfører samme type arbejde.
I de situationer er det mit ansvar at tage fat i problemet og undersøge, om der er en urimelig forskel – og handle på det.
Så rollen er udfordrende. Helt vildt. Og den kræver meget. Men det er en rolle, der føles virkelig meningsfuld. Og en rolle, som får mig til at vokse.
Og så har lønrollen lært mig noget vigtigt.
At retfærdighed og tillid ikke opstår af sig selv. Det skal plejes og værnes om – og det er jeg særligt ansvarlig for i mit team.
.jpg?format=webp&quality=80)
Nyt job hvert år - i samme virksomhed
Er jeg gået i stå?
Hver gang jeg åbner LinkedIn er mit feed fyldt med opslag som: "Jeg har fået nyt job. JOBNYT. Nyt spændende skridt." Det er som om, alle mine bekendte skifter arbejde. Og det får mig til at tænke, om jeg er gået i stå?
For jeg – Louise Jürgensen – har arbejdet i Clever i 9 år nu.
På samme tid har mine venner skiftet job tre-fire gange. Så hvorfor er det ikke tilfældet for mig?
En stor del af årsagen er, at jeg på en måde har fået nyt job hvert år. Bare i samme virksomhed.
For da jeg startede i Clever var vi 25 kolleger. I dag er vi 400. Vi var 3 i kundeservice, som talte med 40 kunder om dagen. Nu er vi +40, som taler med +1000.
Dengang havde vi chefer som i andre virksomheder. I dag har vi ingen chefer og arbejder som en medledende organisation.
Clever altså er noget fuldstændig andet i dag end for bare 1,2,3......9 år siden.
Og jeg får hele tiden nye ansvarsområder, roller og opgaver. For i Clever er roller – som typisk er forbeholdt én chef (løn, rekruttering, trivsel, etc.) – fordelt ud til dem, som har kompetencerne og motivationen til at varetage dem bedst.
Jeg er f.eks. ansvarlig for, at vores team lever op til vores formål. Og så er jeg facilitator på vores møder.
Det får mig til at vokse. Fagligt og personligt.
Men det er også hårdt. For jeg har meget ansvar i Clever. Det betyder, at mine beslutninger har store konsekvenser. Og det kan føles overvældende.
Men det føles mest af alt fedt. For i Clever har jeg frihed. Og tillid. Jeg har mandatet til at tage de beslutninger, der er bedst for vores kunder og Clever.
Så nej. Jeg føler ikke, at jeg er gået i stå. Og hvis jeg gør, tager jeg fat i det, og gør noget ved det.
.jpg?format=webp&quality=80)
En god, men svær, regel
Vi har en regel i Clever, der er virkelig god. Men i praksis også virkelig hård og svær.
For hvem skal træffe de svære beslutninger, når der ikke er chefer til stede?
Det skal jeg – Lærke Eg Nørmark. Det skal mit team. Det skal alle mine kolleger.
For i Clever er det den, der ser problemet eller udfordringen, der har ansvaret. Ikke ansvaret for at finde en løsning, men ansvaret for at få problemet frem i lyset, så der kan handles og træffes de svære beslutninger.
Det er en virkelig god regel.
Men den kan være svær at efterleve, første gang man kaster sig rigtigt ud i den.
Jeg har selv mærket det på egen krop.
Jeg var kommet i et nyt team med de skønneste, kreative mennesker. Vi havde det sjovt, hyggeligt og godt sammen. Men fagligt blev det hurtigt svært.
Vi skulle konstant koordinere og forventningsafstemme med andre teams, og det dræbte den kreative sparring, der oprindeligt var ideen med teamet.
Og vi kunne ikke træffe faglige beslutninger, fordi vi hele tiden var afhængige af kolleger fra andre teams.
Det gjorde mig frustreret.
For hvorfor var der ikke nogen, der gjorde noget? Hvorfor var der ikke nogen, der reddede os?
Det slog mig, at det ikke var nogen andres opgave end vores egen. Og især min, fordi jeg kunne se problemet så tydeligt. Det var altså mit ansvar at bringe det frem i lyset.
En vanskelig opgave, når man elsker sit team.
Men jeg tog modet og ansvaret til mig og gik til teammøde med et forslag. Med svedige håndflader og frygt for dårlig stemning, foreslog jeg, at vi skulle opløse teamet.
Og lige dér blev jeg grebet.
Af vores mødestruktur. Af den kollektiv intelligens. Af alt det gode ved medledelse.
For godt nok smed jeg problemet på bordet, men det var i fællesskab, vi kiggede på problemet. Det var i fællesskab vi fandt frem til mulige løsninger. Og det var i fællesskab, vi samtykkede til at opløse os og fordele os i andre teams.
Så medledelse er svært. Ja.
Men samtidig er medledelse også løsningen på alt det svære, fordi strukturerne og ideerne bag er der til at gribe en.
Når bedste argument vinder
Når bedste argument – ikke anciennitet – vinder, og når kommandovejene er væk, så synes jeg virkelig, det er fedt at gå på arbejde. Også selvom det kan være svært til tider.
Jeg – Simon Tommerup – har arbejdet i Clever siden januar. Men selvom jeg kun har været her i et lille år, så har jeg udviklet mig enormt meget. Hurtigt. Både personligt og fagligt.
Jeg sidder som softwareudvikler i det team, der hedder ’Systemydelser’. Vores team vedligeholder det system, som Clever bruger til at bidrage til et stabilt og balanceret elnet.
Fx kan vi helt kortvarigt slukke for tusindvis af Clevers ladebokse. Noget, der ikke påvirker opladningen af elbilerne, men som er en kæmpe hjælp til elnettet, hvis det er overbelastet.
Vi arbejder også på at være til stede på flere markeder, og her er det virkelig fedt at arbejde i en medledende virksomhed. For vi har ikke nogen kommandovej, vi skal igennem. Det er os i teamet, der ejer området, og hvis vi mener, løsningen er den rigtige, så kører vi på.
Det er virkelig en befriende og tilfredsstillende måde at arbejde på.
Og selvom andre i mit team har mere erfaring end mig, så bliver mine synspunkter og holdninger virkelig hørt, og bedste argument vinder. Derfor er jeg med til at træffe beslutninger, komme med forslag til løsninger og følge dem til dørs.
Det er noget, jeg synes, kan være svært i hierarkiske virksomheder, når man er en relativt ny udvikler. Men i medledelse er alle input værdifulde – om du har været her i tre måneder eller fem år.
For der er så meget tillid til ens evner, både teknisk og menneskeligt, at man lynhurtigt bliver betroet med at løse ting. Ens kolleger er gode til at sige, at det nok skal gå, og at man er opgaven voksen.
Derfor rykker man sig virkelig hurtigt her i Clever.
Men det kan også være svært. Selvfølgelig.
For i en hierarkisk virksomhed kan du skyde ansvaret videre opad, hvis der er uenigheder eller konflikter.
Det er ikke en mulighed i medledelse. Der bliver man selv nødt til at tage ansvar, gå ind i samtalerne og løse konflikterne.
Så du skal ikke være konfliktsky, hvis du skal trives i en medledende virksomhed.
Og du skal være den type, der gerne vil male med bredere penselsstrøg og finde løsninger sammen med dine kolleger. Du skal have lyst til at indgå i en team-relation og få det til at fungere. For du får ikke bare en opgave stukket ud, som du skal løse. Der er en masse ansvar rundt om opgaven, som du skal have lyst til at tage på sig.
Hvis du er klar på det, så kan du rykke dig virkelig meget.
.jpg?format=webp&quality=80)
Når teamet er din chef
De sidste fire uger har jeg været offline fra job. Home away from home i Rio de Janeiro.
Noget, det absolut ikke er en selvfølge, at man kan få lov til. Det ved jeg - Maria Louens Hirsch.
Jeg ved det, fordi jeg gennem mit arbejdsliv har haft mange svære forhandlinger med diverse chefer om at få lov at tage 3-4 ugers fri, lige når der er allermest travlt på kontoret.
Derfor har det i mange år været en kæmpe hovedpine at være brasiliansk gift. I hvert fald, når det har handlet om det årlige besøg på den anden side af Atlanten.
For savnet til kulturen og halvdelen af mine børns familie er svært at dække ind på en enkelt uge eller to. For slet ikke at tale om, at det er en lang og dyr tur.
Men i Clever går man ikke til chefen med den slags. De findes slet ikke.
Man går til sit team. Et team, der består af kolleger, der kender til ens situation. Kolleger, der ved, hvor meget det fylder at have familie langt langt væk. Og kolleger der ved, hvor meget der er blevet arbejdet igennem forud for afrejse.
Og derfor også et team, der bakkede mig fuldt op, da jeg vendte med dem, at jeg gerne ville til Brasilien i fire uger. Og som endda opfordrede mig til at lade computeren blive hjemme, da jeg tilbød at arbejde, mens jeg var afsted.
Dét er en bonus for mig, der er vigtigere end kolde kontanter og materielle goder.
At jeg med god samvittighed har kunnet bruge fire uger med familien offline midt i en travl opstart af året.
Helt uden svære forhandlinger.
.jpg?format=webp&quality=80)
Frygten for at gro fast
Min største frygt i livet er at gro fast. Og dét er lige præcis grunden til, at jeg har tænkt mig at blive i Clever i rigtig rigtig lang tid.
For selvom jeg – Marianna Wassberg – kun har været i Clever i lidt mere end et år, så har der været fuld fart på udviklingen.
Jeg søgte job i kundeservice, fordi det var oplagt med min profil, og fordi jeg gerne ville lære alt, der var at lære om Clever.
Men der gik ikke mere end fire måneder, før jeg blev prikket på skulderen.
Kommer du ikke over til erhverv-teamet?
Jeg takkede dog nej, da jeg gerne ville suge endnu mere viden til mig i kundeservice.
Og det var genialt. For dér fik jeg pludselig mulighed for at være med i udviklingen en af vores største og vildeste samarbejdsaftaler til dato. Der var brug for en fra kundeservice i processen, og den tjans greb jeg.
Jeg anede ikke, hvad jeg rodede mig ud i, men jeg tog chancen, da den bød sig, og det viste sig, at min kunnen og viden var værdifuld og værdsat.
I enhver anden virksomhed ville stillingen have været mere eller mindre fastlåst. Måske med et mini-projekt i ny og næ, der lå inden for skiven af stillingen. I Clever er det anderledes.
Her kan man blive involveret i spændende projekter, der ligger uden for skiven – men hvor man alligevel er relevant.
Her kan man få en god ide og løbe med den, hvis ideen giver mening for en selv og for Clever. Og hvis man er den bedste til at løse udfordringen.
Her kan man få lov til at sidde med alt fra lønforhandling til rekruttering. Jeg har selv lige nu trivselsrollen i mit team og er den, der tager de svære samtaler. Noget man normalt skal være chef for at få ‘lov’ til. Men i Clever har vi ingen chefer, så mit team har nomineret mig til rollen, fordi de mener, jeg er den bedste til opgaven.
Jeg har kun været i Clever i et år, men det føles som tre. Jeg har brændt nallerne, og jeg begået fejl i undervejs. Men i Clever er det italesat, at det er okay at fejle, så længe man lærer af det.
Og når jeg godt må fejle, er jeg ikke bange. Så tør jeg springe ud i nye ting. Og give alt, hvad jeg har. Og lære.
Derfor har jeg nu taget springet til en ny rolle her i Clever. Og jeg er overbevist om, at der er mange flere spring forude for mig.
For selvom jeg elskede min tidligere og elsker min nuværende rolle, så er jeg sikkert på, at der venter nye udfordringer forude.
Men det bliver fortsat her i Clever.
Her er jeg nemlig i evig udvikling og uden risiko for at gro fast.
.jpg?format=webp&quality=80)
Altid fokus på udvikling
Nååå, hvad skal du så uddanne dig som?
Jeg husker tydeligt de mange gange jeg febrilsk har fumlet efter navne på uddannelser, som jeg tænkte lød godt.
Stemningen lettede ligesom, når jeg fik sagt medicin, økonomi, HA Almen. Så var det anbragt i den "korrekte" kasse, hvor man først uddanner sig og bagefter får et job.
Men det var jo dybt fjollet af mig at stå der og lave teater. Det ærlige svar var, at jeg bare gerne ville have mig et job.
Så det fik jeg - Katrine Egholm Andreasen - i Clever.
Det er lidt over to år siden nu. På den tid har jeg lært meget mere, end jeg havde gjort på et universitet. Måske fordi jeg er sådan en type, som (når jeg får tillid) bare kaster mig ud i tingene. Og så ser vi, hvor det lander. Det er som om den der dumme dukke på venstre skulder, aldrig når at fremstamme “det kan du altså ikke Katrine” før jeg er midt i en opgave.
Det er jeg glad for.
I Clever får jeg mulighed for at udvikle mig. Jeg startede med ansvaret for at aktivere ladebrikker til vores kunder. Forestil dig et bjerg af brikker. En scanner. Og mig. Det blev lidt ensformigt. Men jeg lærte at selv uoverskuelige opgaver kan klares, bid for bid. Eller, brik for brik.
Så blev jeg en del af vores kundeservice, hvor jeg talte med 50 mennesker om dagen. De havde alle mulige udfordringer. Lige fra fnidder i parforholdet til udfordringer med vores intelligente opladning. Wow, hvor lærte jeg meget om mennesker. Og om mig selv.
Siden september 2022 har jeg været en del af vores drift og infrastruktur team. Her er jeg en af dem, som står med ansvaret og mandatet, når noget driller på vores ladenetværk. Det er jo Danmarks største. Så udfordringer, dem er der altid nogle af. Men som du nok godt kan fornemme, så passer det meget godt til mig.
Derfor skriver jeg næste uge eksamensopgave til min HD på Copenhagen Business School. Jeg er nemlig ikke modstander af uddannelser.
Jeg ønsker bare, vi når dertil, hvor det er lige så “fint” at sige - jeg vil gerne arbejde for at blive klogere. På mig selv. Og min fremtid.
Mennesket i fokus trods konstant forandring
De sidste 8 år har jeg følt, at jeg har skiftet job hvert andet år.
Men jeg – Jack Johansen – har faktisk bare været i Clever, siden jeg startede her i 2016 som 24-årig.
Min rolle er den samme. Kun mere fokuseret og specifik, end den var dengang.
Der har bare været så meget drøn på, så mange forandringer og så meget udvikling, at det, ad flere omgange, har føltes som at være ansat i en ny virksomhed.
Lad mig prøve at ridse op, hvad der er sket i de otte år, jeg har været i Clever.
For otte år siden...
...så både jeg og Clever lidt anderledes ud. Vi er heldigvis begge ældet med ynde.
...var elbiler kun noget, nogle professorer fra DTU troede på. Nu er elbilerne allemandseje, og der ruller flere end 200.000 elbiler rundt på de danske veje.
...havde vi 500 ladepunkter. Nu har vi cirka 30.000 og har Danmarks største ladenetværk.
...var vi 25 mennesker ansat i Clever. Nu er vi +300.
...havde vi et par 100 kunder, og der sad to mennesker i kundeservice. Nu sidder der over 35 og taler i telefon med vores kunder hver dag.
....sad jeg som 24-årig med hele ansvaret for at skabe nye offentlige lademuligheder til danskerne. Nu er vi næsten 30 mennesker, der løfter den opgave.
...var vi en klassisk hierarkisk virksomhed. Nu har vi medledelse. Mit team var faktisk et slags beta-team, som skulle teste, hvordan det fungerede. I dag er alle teams medledende.
Det har været spændende. Og det har krævet omstillingsparathed.
Men den eneste konstant er jo forandringer, som en græsk filosof engang sagde.
Det er dog ikke helt rigtigt.
For i Clever er der flere konstanter, der alligevel har fungeret som et anker midt i alle forandringerne. Og det er dem, der gør, at jeg slet ikke er mættet endnu og ikke ser behovet for rent faktisk at skifte arbejdsplads hvert andet år, som mange af mine venner har gjort.
Clever har nemlig altid haft et menneskeligt fokus, der gør, at jeg altid har følt, at jeg har udviklet mig. Fagligt, men i den grad også personligt.
Så jeg glæder mig til om 42 år, hvor jeg får en medalje af Kong Frederik efter 50 års tro tjeneste i Clever.
