Tak for turen diesel
Der er øjeblikke, hvor udvikling bliver til historie. Det her er ét af dem.

For første gang kører der flere personbiler på el end diesel på de danske veje.
Dieselbilen har bragt os langt. Gennem generationer. Til ferier, flytninger, arbejde og hverdagsliv. Den har været rygraden i mobiliteten og symbolet på frihed og fremdrift, dengang der ikke var reelle alternativer. Den løste sin opgave. Og den gjorde det godt.
Men Danmark har rykket sig.
Elbilernes overhaling af diesel er resultatet af mange års investeringer, mod og vilje til at tænke mobilitet anderledes. I Clever begyndte vi, som nogen af de første, at bygge ladeinfrastruktur, fordi vi troede på strøm som fundamentet for fremtidens mobilitet.
Vi lagde vejen, før trafikken var der.
Derfor gør vi overhalingen ekstra synlig. I byrummet, i medierne og i de fortællinger, vi deler på tværs af vores egne kanaler.
Danmark bevæger sig mod 1,6 millioner elbiler inden 2030. Det kræver infrastruktur, tilgængelighed og løsninger, der er trygge og enkle at bruge – hjemme og på farten. Det ansvar tager vi på os.
Tak for turen, diesel. Vi ta’r den herfra.