Spring navigation over

Oplad på EWII med Clever

Vi elsker opladning og elbiler, og det er vores mission at gøre det nemt at vælge elbiler. Det betyder også, at opladning skal være nemt tilgængeligt for alle. Det skal nemlig ikke være afstanden til en lademulighed, der holder en fra at skifte til elbil. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for, at du har så mange ladepunkter som muligt til rådighed.

Med vores samarbejdspartner, EWII, kan du finde vej til endnu mere opladning. EWII tilføjer nemlig næsten 2.800 ladepunkter til vores allerede omfattende ladekort.

Her kan du lade

EWIIs mange ladepunkter kan du finde i det meste af Danmark, og særligt i Midt- og Sønderjylland. Du kan nemt finde vej til ladepunkterne med vores ladekort i Clever-app'en.

Her ligger nogle af de mest populære EWII ladepunkter blandt Clever-kunder:

  • Holsted

  • Svenstrup

  • Kastrup (Københavns lufthavn)

  • Ved den fynske motorvej (Lynladestation Lillebælt Nord - Middelfart)

  • Vallensbæk Strand

Sådan oplader du hos EWII med Clever

Det er ganske let at lade hos EWII med Clever. Du skal faktisk bare gøre, som du plejer. Med andre ord:

  • Kør til nærmeste EWII-ladelokation (find nemt vej via ladekortet i Clever-app'en. Det er også her du kan se din aktuelle ladepris)

  • Scan din Clever-ladebrik på ladestanderen, eller start opladningen direkte fra din Clever-app

  • Sæt stikket i, så opladningen starter

Når du er færdig med at oplade, stopper du opladningen via din bil, ladestanderen eller app'en. Herefter tager du stikket ud og kører videre som du plejer. Du kan se dit forbrug i Clever-app'en.

Kommer du frem til en EWII ladestander, som ikke virker, skal du ringe på det nummer, du ser angivet på ladestanderen. Selvom du kan lade her med Clever, er det stadig EWII's ladestandere og derfor også dem, der står for support.

Ladepriser og betaling for opladninger hos EWII

Det gode ved opladninger via Clever med EWII er, at det er ligeså nemt, som du er vant til. Det eneste, der har ændret sig er, hvordan ladestanderen ser ud.

Betaling foregår altså også, som det plejer. Brug Clever-app'en til at se din aktuelle ladepris. Det er den pris, der gælder for dig. Når du har foretaget din opladning, kan du også se dit forbrug og samlede pris derinde. Din ladepris og betaling afhænger af, hvilken ladeløsning du har.

Når du modtager din Clever-faktura vil du altid kunne se dit forbrug på både Clevers egne og vores samarbejdspartneres ladestandere.

Find vej til endnu mere opladning

Vi samarbejder med en række ladeoperatører i både Danmark og Europa. Hold dig opdateret via din Clever-app eller klik og se listen over alle vores nuværende samarbejdspartnere.