Mini-chefer med magt eller ansvarlige kolleger?

”Medledelse ROCKS”, ”Følelsen af, at vi vinder sammen”, ”Enormt motiverende”. Jeg – Sarah Bergen – var ikke til at skyde igennem, da jeg startede i Clever. Men efter lidt tid, var der noget, der begyndte at nage mig.

For selvom medledelse betyder, at der ingen chefer er i Clever, så var der jo mini-chefer med magt. Jeg kunne pege ud, præcis hvem der var chefer på de enkelte etager.

Men ret hurtigt gik det op for mig, at der var noget helt andet på spil. Og at det var mit mindset, der skulle ændres.

For det viste sig jo, at det ikke var mini-chefer, jeg så. Det var kolleger, der virkelig tager ansvar og som er ekstra passionerede for det, de laver. Et (over)ansvar, som man nemt kan forveksles med magt og chef-vibes, præcis som jeg havde gjort det.

Men selv i medledelse er der brug for dem, der tager det ekstra ansvar. Tager opgaverne på sig, når andre ikke gør eller har tid. Stiller et forslag, når der er usikkerhed om retningen. Peger på problemet, hvis andre ikke kan overskue at gøre det.

Og de er ikke mini-chefer af den grund.

Mennesker er bare forskellige. Vi tager ansvar på forskellige måder, så vi sammen kan komme fremad og videre. Og nogen råber højt om deres ansvar, mens andre tager ansvar i mere stilhed.

Derfor kræver medledelse, at vi kender hinanden godt. At vi er ærlige om os selv og om de ting, der kan drille. Om at vi kan have tendens til at tage overansvar – eller mindre ansvar. Men at det hverken betyder, at vi vil bestemme alting – eller at vi slet ikke er ansvarlige.

Kun ved at kende hinanden, kan vi deles om ansvaret på den rigtige måde. Kun ved at kende hinanden kan vi tale om de svære ting og blive klar over, at der ingen mini-chefer er. Og at der altid er en grund til, at man tager enten for lidt eller for meget ansvar.

Så jeg kom heldigvis hurtigt tilbage til ”følelsen af, at vi vinder sammen” – især, når vi kender hinanden godt.