Spring navigation over
Christina Relsted

Maler vi et glansbillede af medledelse?

Maler vi et glansbillede af medledelse?

Hvis du har fået opfattelsen af, at et job i Clever er fri for udfordringer, frustrationer og følelsesmæssige op- og nedture. Så ja.

Når 350 mennesker arbejder sammen på en ny måde, opstår der fnidder mellem mennesker. Der er møder, som løber af sporet. Og der er kolleger, som bliver stressede.

Jeg – Christina Relsted - tror ikke, der findes arbejdspladser, hvor det ikke sker.

Men forskellen på at være i Clever og mine tidligere jobs er, at her kan jeg faktisk ændre noget, når jeg oplever udfordringer. Med vores struktur. Med et projekt. Med en kollega. Med mig selv.

Det gav mig en ekstrem følelse af empowerment, da jeg startede. Men cirka 3 måneder inde i arbejdet gjorde det mig også både forvirret og frustreret.

Og jeg tror mange af mine kolleger har gennemgået den samme følelsesmæssige rejse i mere eller mindre grad.

Det starter med honeymoonfasen.

Alt er nyt og fedt. Man er måske lidt overvældet over de mange søde og kompetente kollegaer, kulturen, vores vilkår og medledelse. En helt ny måde at arbejde på.

Efter tre måneder rammer hverdagen.

Man ser de sure underbukser i stolen. Man finder ud af, at der jo ikke er nogen, som sætter én i gang, eller fortæller hvordan man bedst lykkes. Man er omgivet af en masse dygtige mennesker, men hvem er det nu liiiiiige, man skal gå til, for at finde ud af om man arbejder inde for skiven? Hvem prioriterer, om man skal gå til højre eller venstre?

Navigationssystemet fra det klassiske magthierarki fungerer ikke. Og der står man. Lidt alene. Og forvirret.

Jeg har været der selv. Og jeg følte jeg mig inkompetent og hjælpeløs. Det skabte en tvivl på mig selv og min berettigelse i Clever.

Men jeg havde heldigvis modet til at sige det højt til en god kollega. Og til mit team. Dér gik det op for mig, at jeg stod på skuldrene af omsorgsfulde og hjælpsomme kolleger, hvilket gav mig styrken til at rejse mig.

Her blev jeg bevidst om, at jeg ikke var alene om at være forvirret. At det tager tid at omprogrammere ens navigationssystem, så man styrer i den rigtige retning uden at støde mod grund. Og stille og roligt bevægede jeg mig fremad. Med mit team. Og med Clever.

Nu bor den stærke empowerment dybt i mig, her 2,5 år nede ad vejen. Jeg er blevet opmærksom på, at jeg skal løse de knuder, der opstår, når de opstår. Og ser jeg noget i Clever, der ikke føles rigtigt, fagligt eller følelsesmæssigt, reagerer jeg.

Den er en kæmpe styrke. Og når den er kommer ind under huden, slipper den dig ikke igen.