Der er mange måder at være dygtig på

Jeg tog aldrig en uddannelse.

Og det er faktisk stadig lidt svært for mig at sige højt. For i mit hoved, og i det samfund jeg er opflasket i, var det dét, man gjorde. Man tog folkeskolen. Så gymnasiet. Så videre. Og så fremad. I lige linje.

Men for mig har det ikke været sådan.

Midt i 2.g blev jeg – John Peter Joyce – nødt til at stoppe. Livet ramte og noget andet trak min opmærksomhed. Det blev for meget, for svært og for uoverskueligt.

Det var ikke en nem beslutning. Og det er stadig noget, der prikker til mig, og som jeg kan skamme mig over. Ikke over at jeg droppede ud, men over ikke at passe ind i skabelonen. Den, vi alle får præsenteret som ’det rigtige’.

Jeg forsøgte at rette op og startede på enkeltfag. I håb om at en uddannelse ville fikse det hele. At den ville få mig til at føle mig rigtig. Men jeg gjorde det af de forkerte grunde, nemlig for andres skyld og ikke for min egen.

I dag er jeg et sted, hvor jeg ved, at en uddannelse ikke definerer mig som menneske.

Jeg er ansvarlig for rådgivning og kunderelationer i Clever. En arbejdsplads, hvor det menneskelige fylder mindst lige så meget som det faglige. Hvor det ikke handler om, hvad der står på mit eksamensbevis, men hvad jeg er nysgerrig på, hvad jeg tager ansvar for og hvordan jeg er i verden.

Jeg søgte jobbet, fordi Clever lød anderledes. Der stod noget om medledelse. Noget om ligeværd. Noget, jeg aldrig havde læst om i et jobopslag før. Og ansættelsesprocessen bekræftede det. Der blev spurgt ind til mig, som menneske, og ikke blot til mit CV.

Det var en vild oplevelse. Og det mindede mig om noget vigtigt. Der er mange måder at være dygtig på. Mange måder at være menneske på.

I dag har jeg været i Clever i fire år, og ved siden af tager jeg en akademiuddannelse i kommunikation og formidling. Den har jeg valgt til. Af de rigtige årsager. Ikke for at passe ind, men fordi, jeg følte mig klar til at lære mere.