Kan jeg lade med Clever i udlandet?
Med Clever kan du ikke kun lade på hele Clevers ladenetværk i Danmark, men også hos de aktuelle ladepartnere, vi samarbejder med i udlandet.
Vi arbejder løbende på at udvide vores europæiske netværk. Du finder vores aktuelle ladepartnere her.
Hvad koster det at lade i udlandet?
Som Clever-kunde kan du oplade hos vores aktuelle ladepartnere i udlandet. Hvilken ladepris der gælder for dig, afhænger af hvilken Clever-ladeløsning du har.
I Clever har vi én aktuel pris i Norden, og én aktuel pris på tværs af lande syd for Danmarks grænse. Du kan se her, hvilke lande vores samarbejdsaftaler gælder i. Priserne gælder, uanset hvilken af vores ladepartnere du lader hos, og i hvilket land. Det betyder for eksempel, at du betaler samme pris pr. kWh, uanset om du lader i Tyskland med IONITY eller Aral Pulse.
Som Clever One-kunde, gælder den aktuelle pris 2,99 kr./kWh i Norden og 3,99 kr./kWh i lande syd for Danmarks grænse. For Clever You-, Box- og Go-kunder er de aktuelle priser 4,99 kr./kWh i Norden og 5,99 kr./kWh syd for Danmarks grænse.
Du kan altid se den aktuelle ladepris for din ladeløsning i Clever-app’en, inden du starter din opladning. Det er prisen i app'en, der gælder, uanset hvilken pris der står angivet ved ladestanderen.
Det er også i app'en, at du finder nærmeste ladepunkt og kan starte og stoppe dine opladninger.
Det er også muligt at lade med Clever hos andre ladeoperatører i Danmark. Det kan du læse meget mere om her.
Fik du svar på dit spørgsmål?
Relaterede emner
- Hvornår kan jeg se prisen på min opladning på en IONITY stander?
- Hvor meget vedvarende energi er der i opladningen til min bil?
- Hvad koster det at lade min bil på lynladestationerne (100+ kW)?
- Kan jeg lade med CHAdeMO-stik på Clevers offentlige ladenetværk?
- Hvordan starter jeg en opladning uden ladebrik?
- Kan man have trailer bagpå, når man lader?
- Hvor langt er Clever med opladning på andre ladenetværk?
- Hvad koster opladning, hvis jeg ikke er abonnementskunde hos Clever?
- Kan jeg oplade på andre netværk?
- Hvordan lader jeg på andre ladenetværk med Clevers app?