Intelligent opladning
For at få rabat på dit Clever-abonnement i kombination med Clever Power, skal du slå Intelligent Opladning til i vores app.
Det betyder, at vi i de lange ladestræk fra du kommer hjem til du skal afsted næste dag styrer opladningen af din bil ud fra, hvornår strømmen er grønnest og billigst. En del af den besparelse giver vi tilbage til dig, og derfor er det en forudsætning for at få rabatten, at du har Intelligent Opladning slået til i Clevers app.
Selvfølgelig er du altid i stand til bare at starte opladningen med det samme, hvis du for eksempel skal bruge din bil et par timer efter du kommer hjem, men i udgangspunktet og så ofte som muligt, skal du lade din bil op med Intelligent Opladning.