Clevers café på Aabenraa lynladestation

Det er ikke kun din elbil, der skal have ny energi på farten - det skal du også!

Det får du på Clevers café på Aabenraa lynladestation.

Rendering af Clevers cafe set udefra

Adresse & åbningstider

Caféens adresse er:

Egevej 8, 6200 Aabenraa

 

Caféen er åben:

Mandag-søndag fra 07-19

Menu og priser

Caféen byder på kaffe, bagværk, salat og sandwich.
Skal du eller ungerne forsøde køreturen, har vi også knas og kage til både for- og bagsæde.

Menuen skifter med årstiderne. Men kvaliteten er altid den samme, og priserne er demokratiske året rundt.

Rendering af Clevers cafe i aabenraa set indvendigt

Kaffen er køreturen værd

Lokal kaffe kan vi ikke skaffe. Men vi har gjort vores bedste for at finde kaffe, der er groet i harmoni med naturen - ikke på bekostning af den. Det sørger vores venner i Slow Coffee for. Det giver en ekstragod smag i munden, når du vælger café latte eller cappuccino.

Skal du have filterkaffe, kan du glæde dig til friskristede bønner direkte fra verdensmestrene i kaffebrygning fra Prolog kaffe.

Men selv de bedste bønner må give fortabt overfor en dårlig kaffemaskine. Derfor håndbrygger vi både din espresso eller filterkaffe på ordentligt udstyr. Det manglede bare.

Prisen?
Den er, som du kender den langs motorvejen.

Vidste du?

Kommende caféer

Vi bygger yderligere to caféer med toiletter i løbet af 2025, nemlig på lynladestationerne i Kolding og Odense.

Rendering af Clevers cafe set indvendig fra en vinkel

Toiletter på lynladestationen

Der kommer også toiletter på Aabenraa lynladestation, lige ved siden af caféen. De står klar i foråret 2025. Toiletterne vil være åbne døgnet rundt.

Du kommer også til at finde en en automat med snacks og drikkevarer i toiletbygningen, så du kan få ny energi udenfor åbningstid.

Rendering af toilet på Aabenraa lynladestation

En ærlig bygning

"De mest bæredygtige kvadratmetre er dem, vi ikke bygger", sagde vores arkitekter engang.

Derfor er vores café ikke særlig stor. Men der er god plads til god mad – og det er nu engang det vigtigste.

Selve caféen er inspireret af lynladestationen, som den står på. Vi har taget udgangspunkt i de kendte halvtages "stammer", som vi har skilt ad og brugt som den bærende konstruktion. Her er ikke noget neon eller pangfarvet plastik. Træ er træ, stål er stål. Ærlighed frem for alt har været vores mantra igennem hele processen.

Småt men godt på farten

Clever udvider Danmarks største ladenetværk med landets måske bedste motorvejscaféer. For ligesom vi har gentænkt tankstationen, gentænker og gennemtænker vi nu også mad på farten. En Clever café på lynladestationen i Aabenraa.

Mantraet i vores caféer er "småt men godt" - og det er på flere planer. For ikke nok med, at caféen er lille og hyggelig, vil udvalget af mad, drikkevarer og snacks også være småt men præget af tårnhøj kvalitet. Priserne på Clever café er dog ikke tårnhøje, men som du kender dem fra motorvejen.

Det, vi serverer, er tilberedt - ikke forarbejdet - af ærlige, ægte råvarer. Lokale og i sæson, når det kan lade sig gøre, og altid bæredygtigt eller forsvarligt produceret.

Det betyder, at du vil rejse mæt men let videre, når din opladning er færdig.

Ses vi på Clevers café på Egevej 8 i Aabenraa?

Bliv klogere på Clever

Clever Odense Lynladestation byggeproces
Sådan bygger man en lynladestation
En mand ligger på en bænk og kigger på sin telefon imens hans bil holder til opladning
En meningsfuld pause
En mand står på en badebro og kigger ud over vandet
Bliv klogere på Clever
Volito Faunaphotonics Odense
Clever fanger insekter med kunstig intelligens