Spring navigation over

KEBA ladeboks manual

Sådan bruger du ladeboksen

Start opladningen
Blinker ladeboksen hver 4. sekund, er den klar til opladning. Sæt ladebrikken op til scanningsikonet for at låse ladeboksen op. Ladeboksen vil bippe og blinke grønt og nu blåt, når den har genkendt din ladebrik. Nu er ladeboksen åben i 1 minut.

Når du har sat ladekablet i bilen, vil ladeboksen lyse konstant grønt. Det betyder, at den er forbundet med din bil.

Når ladeboksen pulserer grønt, er opladningen begyndt. Har du udskudt opladningen via din bils system, vil ladeboksen efter et øjeblik blinke grønt. Når bilens planlagte opladning starter, pulserer ladeboksen grønt igen.

Stop opladningen
Du stopper opladningen ved at frigive ladekablet via din bil. Det er forskelligt fra bil til bil, hvordan du gør. Det kan du læse mere om i din bils brugermanual. Du kan også stoppe opladningen ved at holde din ladebrik op til scanningsikonet.

Intelligent opladning
Når du tilslutter ladekablet til din bil, vil opladningen starte i 1 minut, hvorefter den pauser og lyser konstant grønt. Opladningen starter igen, når elnettet er mindst belastet og CO2-aftrykket samt elprisen er lavest. I Clevers app kan du se, hvornår det er. Pulserer ladeboksen grønt, er opladningen begyndt.

Vigtig viden

Du må ikke åbne ladeboksen

Ladeboksen er en elektrisk enhed og Clevers ejendom. Kun Clevers autoriserede elektrikere må bryde plomberingen og åbne ladeboksen. Bryder du plomberingen, kan du opkræves for reparation eller udskiftning af ladeboksen. Åbning kan give stød.

Sådan genstarter du ladeboksen

Tag ladekabel ud af bil og ladeboks. Sluk ladeboks på relæet i eltavlen i 30 sek., hvorefter relæet tændes igen. Sluk ikke ladeboksen igen under opstart. Fungerer boksen ikke efter 10 min., kontakter du Clevers kundeservice.

Hold ladeboksen ren

Rengør ladeboksen med opvredet klud. Undgå rengøringsmidler, grove svampe og sprøjt ikke vand på. Fjern blade, støv, sne og is.

Stabilisering af elnettet

Ved ubalance i elnettet, kan vi pause ladeboksen i op til 15 minutter. Aldrig længere, så det ikke er til gene for din opladning. I app’en kan du se, hvis og hvornår din opladning har været pauset.

Kontakt Clevers kundeservice, hvis du vil afmeldes.

Ladeboksens lysfelter

Opstart uden ladebrik

Klar til opladning: Ladeboksen blinker grønt med 4 sek. intervaller.
Ladeboksen starter opladningen: Ladeboksen lyser grønt konstant.

Opstart med ladebrik

Klar til opladning – Ladeboksen blinker blåt med 4 sek. intervaller.
Ladeboksen starter opladningen – Ladeboksen lyser blåt konstant.
Når ladebrik scannes og godkendes, blinker boksen blåt/grønt og afgiver en lyd – 1 blink.

Under opladning

Ladeboksen lader: Ladeboksen pulserer grønt
Opladningen er stoppet/pauset af bilens system, eller bilen er fuldt opladt: 2 grønne blink i 4 sek. intervaller

Ved opdateringer og fejl

Ladeboksen blinker gult med 1 sek. intervaller: Ladeboksen opdaterer.
Ladeboksen blinker gult med 2 sek. intervaller: Ladeboksen afhjælper en fejl.

Ladeboksen blinker rødt med 2 sek. intervaller: Sluk ladeboksen i 30 sekunder på eltavlen. Kontakt kundeservice, hvis problemet fortsætter.

Ladeboksen kan ikke få forbindelse til Clever

Hvis ladeboksen ikke kan oprette forbindelse, vil ladeboksen stadig kunne oplade, medmindre der er andre fejl. I det tilfælde vil ladeboksen blinke gult hvert 5. sekund og grønt hvert 4. sekund.

Download manual