Forhandlerblog

Forstå Clevers energitillæg

Her på siden kan du blive klogere på Clevers variable, forbrugsbaserede energitillæg. Du bliver klædt godt på til at forklare energitillægget og besvare kundernes spørgsmål.

Kvinde sidder på passagersædet og kigger bagud ud ad vinduet

Hvorfor har Clever et energitillæg?

Da energikrisen ramte i 2022 og elpriserne steg voldsomt, blev Clevers energitillæg indført. Energitillægget er vores garanti for, at elbilister også kan køre med Clever i fremtiden, fordi det sikrer os mod tab, når strømpriserne er unormalt høje.

 

Energitillægget har været i dvale i over 1,5 år og aktiveres kun, når den gennemsnitlige indkøbspris på el for måneden inkl. moms er over 0,89 kr./kWh. – hvilket heldigvis sker sjældent.

Sådan udregner vi energitillægget

Energitillægget udregnes ved at gange kundes månedlige kWh-forbrug med månedens gennemsnitlige strømpris fratrukket en grundsats. 

 

Regnestykket ser derfor således ud:(Gns. indkøbspris på el - 0,89 kr.) x kundens kWh-forbrug ude og hjemme = energitillæg

 

For at gøre det fair for alle, uanset hvor meget eller hvor lidt de kører, er energitillægget baseret på det personlige strømforbrug ved opladning både ude og hjemme. Energitillægget kommer oven i den månedlige abonnementspris.

Mand kigger i bakspejl
Opladningsnørden forklarer

Energitillægget let fortalt

Sommetider er det bare rart at få tal og regnestykker visualiseret. Se Clevers opladningsnørd, Jesper, tegne og fortælle om energitillægget i videoen her.

Prøv Clevers beregner

Beregn selv energitillægget

Dine kunder kan forudsige størrelsen på energitillægget ved at bruge Clevers beregner. Er dine kunder i tvivl om, hvor mange kWh de forbruger, når de lader? Så kan de altid se deres forbrug i Clevers app.

Clever One

Clever One er en god løsning – særligt når elpriserne stikker af

Når elpriserne er usædvanligt høje, bliver det dyrere at være elbilist. Med forbrugsbaserede løsninger, hvor man betaler for opladninger direkte på elregningen, har de stigende elpriser længe kunnet mærkes.

 

Clever One-kunder har derimod kunnet lade frit til en fast månedlig pris indtil denne måned, hvor den gennemsnitlige indkøbspris på el oversteg 0,89 kr./kWh.

 

Hvilket heldigvis ikke sker ofte! Og sandsynligvis vil dine kunder kun opleve energitillægget et par måneder denne vinter – resten af året kan de lade frit til en fast månedlig pris.

En kvinde står med et ladekabel i hånden ved vejkanten
Ladeløsning til ethvert behov

Ønsker din kunde en forbrugsafregnet løsning? Tilbyd dem Clever Box

Med Clever Box betaler din kunde direkte for opladninger på elregningen. De høje energipriser vil stadig kunne mærkes – det gælder både hos Clever og ved andre ladeoperatører. Nogle kunder kan dog føle mere kontrol ved at betale efter forbrug, når elpriserne stiger.

Kvinde smiler ved sin Clever Box i garage

Har du spørgsmål, så giv os et ring!

Har du ikke fået svar på dine spørgsmål her – så giv vores partnersupport et kald på 82 30 30 30 og tast 2.