3 salgsargumenter til dialogen med kunderne
Altid klar til køreturen
I ferieperioder er der ofte ekstra mange elbiler i sommerhusområderne. Med en ladeboks i sommerhuset kan kunden lade hjemme og lade feriegæsterne bruge ladestanderne i nærområdet. Det giver en nem og fleksibel ladeoplevelse.
Ekstra fordel for Clever One-kunder
Har kunden allerede Clever One derhjemme, kan kunden få en ekstra ladeboks i sommerhuset til en fordelagtig pris. Det gør det nemt at tilbyde samme intelligente ladeoplevelse på begge adresser.
Se priserne længere nede på siden.
Gør sommerhuset mere attraktivt
En ladeboks kan øge sommerhusets attraktivitet – både for kunden selv og ved udlejning. Flere elbilsejere efterspørger opladning ved ferieboliger, og en ladeboks kan derfor være et stærkt ekstra argument i købsdialogen.

To typiske situationer, når kunden vil have ladeboks i sommerhuset
Kunden har allerede en ladeboks på en anden adresse
Det er nemt at få en ekstra ladeboks i sommerhuset. Hvilken løsning og pris der passer til kunden, afhænger af, hvilken ladeløsning kunden har i forvejen.
Kunden har Clever One i forvejen: Kunden kan få installeret en ekstra ladeboks mod en standardinstallationspris på 2.499 kr. og et tillæg på 124 kr./md. oveni det eksisterende abonnement.
Kunden har Clever Box i forvejen: Kunden kan bestille et ekstra Clever Box-produkt til sommerhusadressen. Det koster 8.999 kr. i installation og køb af ladeboks.
Sommerhuset er det eneste sted, kunden vil have ladeboks
Har kunden ikke en ladeboks i forvejen, kan kunden vælge den løsning, der passer bedst til behovet i sommerhuset.
Kunden kan vælge Clever One med fri opladning på farten og hjemme til en månedlig abonnementspris. Kunden kan også vælge Clever Box, hvor kunden har sin egen ladeboks i sommerhuset og betaler for forbruget over deres elregning.
Sådan bestiller du en ekstra ladeboks til din kunde
Du videresender blot ordrebekræftelsen på den første ladeboks til salg@clever.dk og skriver, at de ønsker endnu en ladeboks – så klarer vi resten.
Har du spørgsmål, kan du altid kontakte vores partnersupport på 82 30 30 30 (tast 2).




