Nye vilkår fra Clever

Få svar på dine spørgsmål om de nye vilkår

Clever ændrer vilkår d. 1. marts 2024 for eksisterende kunder. Ændringen betyder kort fortalt, at vi tilpasser tilbagebetalingssatsen for kunder, som ikke betaler fuld elafgift.

Læs mere om ændringen og få svar på dine spørgsmål her på siden.

Du er berettiget til nedsat elafgift, hvis du har vindmøller

Påvirker de nye vilkår dig?

Find din situation herunder og se, om de nye vilkår påvirker din tilbagebetaling.

Opladning hjemme på ladeboks

Jeg betaler fuld elafgift

Hvis du betaler fuld elafgift, fx fordi du har fjernvarme, gas-,olie- eller pillefyr og får al din strøm fra det offentlige elnet, er der ikke nogen ændringer for dig. Derfor er vilkårsvarslingen kun til din orientering.

Et hus med Clever Power

Jeg har Clever Power

Hvis du har Clever Power, uanset om du betaler fuld elafgift eller ej, er der ikke nogen ændringer for dig, fordi vi allerede tager højde for din elafgift i modregningen på din elregning. Derfor er vilkårsvarslingen kun til din orientering.

Et hus med solceller

Jeg betaler IKKE fuld elafgift

Hvis du har egenproduktion, elvarme eller begge dele, indgår elafgiften ikke længere i din tilbagebetalingssats fra 1. marts 2024. Resten af tilbagebetalingssatsen er, som den plejer. Det samme gælder en eventuelt egen-produktionssats, hvis du har solceller.

Hvis du bliver kunde i Clever efter 28. november 2023, træder de nye vilkår i kraft fra første færd.

8 hurtige spørgsmål og svar

Hvad sker der?

Der sker det, at vi ændrer vilkår pr. 1. marts 2024 for eksisterende kunder. Ændringen betyder at vi tilpasser tilbagebetalingssatsen for kunder, der ikke betaler fuld elafgift. Betaler du fuld elafgift, er den fortsat en del af tilbagebetalingssatsen.

Hvad hvis jeg ikke har hørt noget?

Bare rolig, vi har ikke glemt dig. Vi udsender e-mails til vores kunder henover de kommende to uger, så vores kundeserviceteam kan følge med. Hold øje med din indbakke og tjek gerne dit spamfilter.

Hvordan mærker jeg det?

Ændringen betyder, at hvis du ikke betaler fuld elafgift, er elafgiften ikke en del af din tilbagetalingssats, som derfor bliver det lavere. Ellers mærker du ikke noget og alt fortsætter, som du kender det.

Hvad skal jeg gøre?

Betaler du fuld elafgift, skal du ikke foretage dig noget, og der er ingen ændringer for dig.

Hvis du har egenproduktion af strøm eller elvarme, skal du udfylde denne formular, og fra 1. marts 2024 vil elafgiften ikke være med i din tilbagebetalingssats.

Hvordan ved jeg, om jeg betaler fuld elafgift?

Hvis du ikke producerer din egen strøm, og/eller hvis du ikke varmer dit hjem med varmepumpe, jordvarme, elradiatorer, betaler du fuld elafgift. Du skal selv registrere dine strøm- eller varmekilder i BBR og selv søge om reduceret elafgift hos dit elselskab.

Hvad hvis jeg har Clever Power?

Så er alt, som det plejer. Vilkårsændringen får nemlig ikke nogen betydning for dig, der har Clever Power, for så oplever du allerede, at din elafgift modregnes korrekt, da vi som dit elselskab kender din strøm- eller varmekilde. Vi har sendt dig varslingen til din information, hvis du en dag fravælger Clever Power.

Hvorfor er der så lang svartid hos kundeservice?

Fordi vores kundeserviceteam har ekstra travlt ovenpå udmeldingen. Derfor kan du med fordel lade julefreden sænke sig og vente et par uger, før du kontakter os - du har god tid, for der sker ikke nogen ændringer før 1. marts 2024.

Hvad hvis jeg vil opsige mit abonnement?

Så har du god tid at gøre det i. Vi skal senest have din opsigelse d. 15. februar 2024, hvis du er berørt af vilkårsændringen.

Men måske behøves vores veje ikke skilles, da du fx kan konvertere til Clever Box. Ring til vores kundeservice på 44 77 85 26. Vi sidder klar på telefonen mandag, tirsdag og torsdag kl. 8.30-15.30, onsdag kl. 9.30-15.30 og fredag kl. 8.30-14.30.

Hvilke abonnementskunder påvirkes af de nye vilkår?

Vilkårsændringen påvirker dig, der har egenproduktion, elvarme eller begge dele og en af disse abonnementsløsninger:

  • Clever One med ladeboks
  • Clever One Business med ladeboks

 

Find de nye vilkår her:

Illustration af hus med afgiftsfritaget strøm

Slip for tilbagebetaling med Clever Power

Clever er et elselskab, så du også kan købe strømmen til dit hjem hos os. Det kalder vi Clever Power. Og det er blevet et endnu smartere valg. For når du kombinerer Clevers opladningsabonnement med Clever Power-elaftalen, får du 1:1 modregning af ladeboksens forbrug på din elregning. Så skal du ikke bekymre dig om udlæg og tilbagebetaling. Du skal heller ikke bekymre dig om elafgiften, når ladeboksens forbrug bliver modregnet.

Har du solceller er der ekstra gevinst, fordi vi også modregner den del af din egenproduktion, som du bruger til at lade din bil. Her får du spotpris pr. kWh + Clevers egenproduktionssats pr. kWh. (pt. 27 øre ekskl. moms) udover din normale modregning.

Et hus med Clever Power

Betaler du ikke fuld elafgift? Udfyld formularen

Hvis du ikke betaler fuld elafgift, er du som kunde forpligtet til at fortælle os det. Det tager kun et øjeblik.

Vent venligst...

Skal vi tale om det?

Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål? Ring på 44 77 85 36

Vi sidder klar på telefonen:

  • Mandag, tirsdag og torsdag kl. 8.30-15.30
  • Onsdag kl. 9.30-15.30
  • Fredag kl. 8.30-14.30.

Du kan også skrive til os på kundeservice@clever.dk (bemærk, at vi lige nu har cirka 7 hverdages svartid pga. ekstraordinær travlhed)

5 spørgsmål og svar til virksomheder

Hvad betyder tilpasningen af tilbagebetalingen for os som virksomhed?

Tilpasningen af tilbagebetalingen har ingen betydning for jer som virksomhed. Det har udelukkende betydning for de medarbejdere, der ikke betaler fuld elafgift.

Hvad betyder det for vores medarbejdere?

Tilpasningen betyder, at medarbejdere med ladeboks hjemme og som ikke betaler fuld elafgift, vil få en lavere tilbagebetaling, fordi tilbagebetalingssatsen fra 1. marts 2024 ikke vil inkludere elafgiften.

Hvad skal vores medarbejdere gøre?

Hvis jeres medarbejdere har oplyst os om, at de ikke betaler fuld elafgift, skal de intet gøre. Så sørger vi automatisk for, at deres tilbagebetaling tilpasses.

Hvad skal vores medarbejdere gøre, hvis de på et tidspunkt ønsker solceller, varmepumpe og lignende?

Når den nye strøm- eller varmekilde er installeret, skal medarbejderen registrere det i BBR og give os besked.

Hvornår træder ændringerne i kraft?

For nuværende medarbejdere gælder de nye vilkår fra 1. marts 2024, mens det for nye bestillinger gælder fra 28. november 2023

Clever ladestandere ved virksomhed