Tag elbilen med på ferie

Kør-selv-påskeferie i elbil (selvfølgelig)

Uanset om du skal på kør-selv-ferie i påsken på tværs af det danske land eller på storbyferie i Europa, kan du trygt og nemt tage elbilen med. Læs med og bliv klogere på hvor, hvordan og hvor meget man nogenlunde skal lade.

Kvinde nyder friheden på farten

Pak Danmarks største ladenetværk med i tasken

I Danmark er vi så heldige, at vi har et rigtig stort ladenetværk, og du er derfor aldrig i fare for at løbe tør eller være for langt fra en ladestander. Vi står for en stor del af netværket her i Clever, men der er selvfølgelig også mange andre ladeoperatører, der hjælper til.

Find alt fra normal, hurtig og lynladere fordelt over hele landet. Står der Clever på, kan du nemt lade med din Clever-ladebrik. Står der ikke Clever på, kan du starte opladningen alligevel.

Besøg vores ladekort og se, hvor du kan lade.

Elbil holder og får strøm fra en ladeboks fra Clever ved vandet

Sådan lader du bedst elbilen på påskeferien

De fleste elbiler i dag kører mindst 400 km på en fuld opladning, og det bør kunne tage dig langt i vores lille land. Især hvis du benytter dig af færger. Husk dog, at din elbil ikke behøver eller bør komme under 10% før du lader igen. Såkaldt sjatladning er ikke nogen dårlig idé.

Her er tre tips til, hvornår og hvordan du nemmest og bedst lader i din påskeferie:

1

Får du behov for opladning på farten, kan du stoppe ind ved en lynladestation langs motorvejene.

2

Lad når du laver noget andet. Skal I på museum, på restaurant, på shopping så sæt stikket i. Har du 10, 20, 30, 40% tilbage kan du lige så godt lade op imens.

3

Lad natten før. Når du skal ud og hjem er det rart at have et godt opladt batteri. Find en normal ladestander i nærheden aftenen før, og lad din bil stå her og lade natten over. Så er du klar til ud- og hjemrejse.

Til udlandet i elbil i påske

Det er jo ikke kun i Danmark, at vi har elbiler. Men ikke alle lande er helt så meget med på moden endnu, som vi og vores nordiske naboer er. Derfor er det en god idé at undersøge ladekort for de lande du skal igennem og selvfølgelig din endelige destination. Du kan bruge Clevers app til at finde ladepunkter - også dem, der ikke tilhører os. Eller du kan installere apps som WeCharge i bilens GPS, så kan du altid finde nærmeste ladepunkt uanset ladeoperatør.

Når du tager elbil i påsken i Europa, kan du lade med Clevers roamingsamarbejder som Aral pulse gennem Tyskland eller Powered By E.ON Drive & Clever i Sverige og Norge.

Aral pulse ladestander

Husk den gode ladestil

Uanset hvor du skal hen med din elbil i påsken, skal du altid huske den gode ladestil. Kender du den ikke, får du den her: Når du holder og lader, skal du flytte din elbil igen, når du har fået den strøm, du har brug for. Så er der plads til den næste elbil i rækken. På den måde kan sammen let og elegant komme gennem el-trafikken.
Mangler du kun lige 10%, og vælger alligevel at holde og lade foran forlystelsesparken, så gå lige ud og flyt bilen, når du er fuldt opladet.

Og så husk at orientér dig om p-reglerne, hvor du lader - mest for din egen skyld.

Ladestander foran en mercedes

Bare rolig - brug app'en

Alt i alt: Tag roligt elbilen på kør-selv-påskeferie. Bare du har din Clever-app med i lommen, skal det hele nok gå. Her finder du ledige ladepunkter i Danmark og Europa, og kan starte opladninger på det hele - også på de, der ikke tilhører Clever. Så glemmer du din Clever-ladebrik, er der stadig håb forude.

Måske er du også interesseret i