Lektion 7

Hvordan lader man en elbil?

Velkommen til modul 2 og tillykke med, at du er nået så langt i din rejse mod elbilen.

Nu bevæger vi os lidt væk fra selve elbilerne og over til opladningen af dem.

Du bliver klogere på, hvordan du lader en elbil, og vi får punkteret nogle af de myter og halve sandheder, du måske har fået fortalt.

En mand lader sin bil med en lader fra Clever

Sådan starter du en opladning af elbil

Vi plejer at sige, at hvis du kan finde ud af at lade din mobil, kan du også lade din elbil.

I store træk minder det dog mest om at tanke en fossilbil. Du scanner dit benzin-eller betalingskort, åbner dækslet og sætter "snablen" i bilen.

I stedet for dit betalings- eller benzinkort bruger du som oftest en ladebrik i stedet.

Brug vores huskeremse

Når du skal starte en opladning på en Clever-lader, skal du blot bruge huskeremsen:

BRIK - BOKS - BIL

Det betyder, at du går fra den mindste genstand (ladebrikken) til den mellemstore genstand (ladeboksen) og så til den største genstand (elbilen). Du tager altså brikken og scanner den på boksen, hvorefter du slutter bilen til med ladekablet. Har du et løst ladekabel, sætter du det i, når du har gennemført remsen.

Du vil høre et klik, når strømmen bliver slået til, og så går der et par sekunder, hvor bilen og laderen taler sammen. Når de har talt sammen, går opladningen i gang.

Elkoereskolen brik boks bil visual

Find guiden til ladestandere

Vil du lære, hvordan du starter opladningen på Clevers forskellige ladestandere?

Sådan stopper du en opladning

Det er endnu nemmere at stoppe opladningen.

Er bilen færdig med at lade

Hvis bilen er færdig med at lade, frigiver du blot ladekablet fra bilen. Det gør du ofte ved at låse bilen op to gange, trykke på en knap ved bilens ladestik eller bruge bilens app.

Har du brugt dit eget løse ladekabel, vil ladestanderen låse det op, så snart bilen har gjort det samme.

Er bilen i gang med en opladning

Hvis bilen er i gang med en opladning, kan du stoppe opladningen i bilen. Nogle biler lader dig også stoppe opladningen ved at trykke to gange på nøglen eller via en knap ved bilens ladestik, når bilen er låst op.

Myter og halve sandheder

Find den store nål frem, for det er tid til at få punkteret de myter og halve sandheder, du har lært om opladning af elbiler.

Opladning skader elbilbatteriet

Halv sandhed!

Moderne elbilbatterier er designet til at klare rigtig mange opladninger, men de bliver langsomt slidt.

De er dog designet til at holde hele bilens levetid, og de fleste producenter har af samme grund lange garantier på deres batterier. Det er med andre ord ikke noget, du behøver bekymre dig om.

Batteriet skal lades hele tiden

Myte!

Du skal kun lade din bil, når der ikke er nok strøm til din næste tur. Kører du 40-50 km om dagen, ligesom gennemsnittet af danskerne, skal du typisk kun lade 1-2 gange om ugen.

Det er farligt at lade elbiler i regnvejr

Myte!

Elbiler og ladestandere overholder strenge krav til sikkerhed i al slags vejr. Og der er først strøm i ladestikket, når bilen og ladestanderen har snakket sammen og tjekket, at alt er i orden.

Elbilbatterier skal være næsten tomme, før man lader

Myte!

Moderne elbilbatterier behøver ikke at blive afladet fuldstændigt før opladning. Faktisk er det bedst at holde batteriet på mellem 20%-80% til daglig. Men du kan sagtens både aflade og oplade det helt, når der er brug for det.

Elbilbatterier skal udskiftes ofte til dyre summer

Halv sandhed!

Elbilbatterier er designet til at holde i hele bilens levetid. Mange producenter giver derfor garanti på batteriet i 8 år. Batterierne skal kun udskiftes, hvis de bliver beskadiget. Hvis det bliver nødvendigt, er det dog en bekostelig affære. Prisen på batterier er dog på vej ned, og med en god forsikring er der ikke noget, man skal bekymre sig om.

Klar til næste lektion?