Sådan bygger man en lynladestation
Hvor svært kan det lige være at banke en lynladestation op?
Det kan være svært. Ret svært, faktisk.
Heldigvis er vi efterhånden blevet forholdsvist gode til det. Så kom med i kulissen og se, hvordan vi går fra første lyse idé til første lynhurtige opladning.
Vi skal igennem fem faser, før der står en færdig lynladestation klar til dig:
Samlet set kan det tage over tre år at komme igennem alle fem faser.
Research & godkendelser
Det hele starter med en lys idé - og en masse data om trafikforhold på de danske veje. Ud fra det kommer vi frem til, at vi fx gerne vil bygge en kæmpe lynladestation langs motorvejen ved Odense.
Herfra går vi i gang med at undersøge, om der er byggegrunde, der passer med vores ønsker. Vi søger på nettet, taler med erhvervsejendomsmæglere, kører rundt i området og ringer til kontakter, der måske kender til projekter, vi kan hægte os på.
Når vi har fundet en passende grund, køber vi den. Nogle gange er den ikke til salg, og så lejer vi den i en årrække i stedet. Sådan et køb tager en del tid, for ikke alene skal vi forhandle en god pris, vores advokater skal også sikre, at alt er i orden med grunden. Fx om der er servitutter, lokalplaner eller andet, der kan stå i vejen for, at vi kan bygge stationen.
Lokalplaner kan være en kæp i hjulet
De fleste kommuner vil gerne have en lynladestation. Men nogle gange tillader deres lokalplan det ikke. Derfor skal den laves om, og vi har før oplevet, at det kan tage over et år, før en kommune har revideret lokalplanen, så vi har lov til at bygge en lynladestation.
Vi har mange ønsker til en god byggegrund:
- Den skal være nem at komme til og fra, fx fra motorvejen
- Den skal ikke have fredninger, beskyttet natur eller restriktive byggelinjer og lokalplaner
- Der skal være nok strøm i nærheden til at forsyne alle ladestanderne
- Der skal gerne være plads til både opladning af bil og mennesker
Design & projektering
Der er rigtig mange mennesker involveret i fase 2.
For mens advokaterne gransker lokalplaner, servitutter og andre bunker af papir, slår vi selv de første streger til den kommende lynladestation. Vi kan ikke bare gøre, hvad der passer os. Vi skal bl.a. følge servitutter, byggelinjer, kigge i registre over rørføringer under jorden og tage højde for jordbundsforholdene.
Vi står ikke for det hele selv. Vi sender også biologer ud til grunden for at se på det lokale dyre- og planteliv, så vi har det med i planerne også.
Når vores skitser og tjeklister med ønsker til stationen er klar, sender vi dem til vores arkitekter fra COBE, som tegner stationen op.
I den følgende periode diskuterer vi frem og tilbage med arkitekterne, indtil vi har en station, som lever op til alle vores krav. Det er i denne periode, vi får styr på, hvordan ladestandere skal stå, hvordan landskabskonceptet og plantelisten skal være og hvor opholds- og legeelementer sættes. Faktisk ligger størstedelen af arbejdet med at designe en lynladestation hos landskabsarkitekterne.
Når vi nærmer os en færdig plan, hægter vi vores rådgivende ingeniører på, så de kan komme med input også. Der skal også trafikplanlæggere ind over, som kigger på, om biler kan komme ordentligt rundt på stationen.
Når advokater, biologer, ingeniører, landskabsarkitekter og alle os fra Clever er enige, tegner arkitekterne en såkaldt situationsskitse, som er den endelige udformning af lynladestationen. Det tager typisk mellem 1-3 måneder at få sådan en situationsskitse klar.
Situationsskitsen er den, vi sender til kommunen med vores byggeansøgning og krydser fingre for en hurtig sagsbehandling. Vi har indtil videre oplevet sagsbehandlingstider på alt fra 24 timer til seks måneder.
Det er også situationsskitsen, som vores rådgivende ingeniører tegner alle de tekniske tegninger ud fra. Resultatet af deres arbejde kaldes et hovedprojekt, og det indeholder ALT, hvad man skal bruge for at bygge en lynladestation. Hovedprojektet beskriver for eksempel, hvor mange centimeter faldet på asfalten skal være, hvor alle rør, ledninger og installationer præcist skal ligge og hvor fundamenterne skal støbes.
I hovedprojektet har de også indregnet eventuelt særlige forhold. Ved vores lynladestation ved Esbjerg Lufthavn sørgede ingeniørerne fx for at forstærke halvtagene, så de kunne modstå de hårde vinde fra Vestkysten.
Når hovedprojektet er på plads, kan vi sende en tilslutningsansøgning afsted til forsyningsselskabet, så de kan sørge for at levere den mængde strøm, lynladestationen skal bruge.
Fra vi sender vores ansøgning og indtil forsyningsselskabet kan levere strømmen, går der alt fra 3 måneder til over et år.
Vi har typisk 5-10 lynladestationer i byggefasen på samme tid. Og vi har altid gang i mange flere i de indledende faser.
Udbud og mobilisering
Så snart hovedprojektet er klart, kan vi sende det i udbud til de entreprenører, vi samarbejder med. De bruger som regel 1-2 måneder på at granske hovedprojektet og regne en samlet pris for byggeriet ud, som de sender til os. Vi vælger det billigste og bedste tilbud.
Når vi har valgt en entreprenør, skal de typisk bruge et par uger på at samle mandskab og maskiner til at kunne gå i gang med byggeriet.
Vi har allerede bestilt baldakinerne (halvtagene), de store trekantede fliser, transformere og ladestandere da de første tanker til stationen opstod. På den måde sikrer vi, at vi ikke selv bliver flaskehals på noget. Nogle gange kan vi stadig være uheldige at fx transformere er i restordre, hvilket forsinker byggeriet.
Byggeri & anlæg
Når byggetilladelsen er på plads, hovedprojektet tegnet og entreprenøren har mobiliseret mandskab og maskiner, tager selve byggeriet faktisk overraskende kort tid. Normalt går der 25-30 uger, altså omkring et halvt års tid, fra vi tager første spadestik, til stationen står færdig. De helt store lynladestationer tager omkring et år at bygge. Men hvad sker der i den tid?
Først skal byggepladsen gøres klar med kabler, kloak, rør og ledninger i et sirligt netværk. Derefter støber vi de fundamenter, der skal holde baldakinerne på plads. Ovenpå kommer de specielle, trekantede fliser, som vi har på alle vores lynladestationer. Fliserne bliver produceret her i Danmark på en lille fabrik ved Køge.
De karakteristiske baldakiner bliver bygget af eksperter i Letland og kommer til landet som samlesæt og monteres. Til sidst skal der lægges asfalt, plantes træer og buske samt opsættes opholds- og legeelementer. Der er også et stort arbejde med at installere ladestandere og de store transformere, der forsyner dem.
Nogle gange opstår der desværre uventede forhindringer undervejs. Fx var jordforholdene ved vores lynladestation i Nørresundby dårligere, end jordbundsprøverne viste. Havde vi bare bygget som planlagt, var der chance for, at stationen ville synke. Derfor måtte vi bruge ekstra tid på at dræne jorden, som forsinkede åbningen. Og selvom vi havde bygget lynladestationen på Hans Knudsens Plads i København, hurtigere end vi regnede med, var forsyningsselskabet forsinkede med strømmen. Derfor stod stationen klar i næsten et halvt år, før vi kunne få strøm til ladestanderne.
Strøm & test
Når stationen er færdigbygget, skal den overleveres fra entreprenøren til os. Det kaldes en afleveringsforretning. Det betyder, at vi gennemgår stationen med entreprenøren og sikrer os, at alt er bygget som aftalt. Finder vi fejl, skal de udbedres, inden vi kan lukke byggesagen og sende entreprenøren hjem.
Vi slutter som regel strømmen til som det sidste. Når det er gjort, skal forsyningsselskabet godkende tilslutningen.
Til sidst skal hver enkelt ladestander startes op og testes. Til det har vi en speciel testkuffert, som vi kan sætte ladestikket i. Den opfører sig som en række forskellige biler, så vi sikrer, at bil og ladestander kan tale sammen.
Når alt virker, kører vi som regel en testperiode, hvor lynladestationen er åben for alle, men hvor vi kan lukke den og rette de sidste ting til. Til slut klipper vi det grønne bånd og erklærer stationen åben, og gør den synlig i vores app.
Og sådan bygger man altså en lynladestation.
Måske er det her også noget for dig
.jpg?format=webp&quality=100)