FAQ om fusionen
Clever, Andel Energi og Watts samles om at gøre strøm og opladning enklere, smartere og mere sammenhængende. I den forbindelse omstruktureres dele af Andel-koncernen, hvilket også omfatter Clever. Vi har her samlet svar på de spørgsmål, du som kunde måske kan have.
Om fusionen af Clever, Andel Energi og Watts
Vi er i gang med at samle Clever, Andel Energi og Watts i ét selskab. Ved at samle vores løsninger kan vi gøre det enklere og mere sammenhængende at være kunde hos os - både nu og i fremtiden.
Clever, Andel Energi og Watts er alle en del af Andel-koncernen. Clever har været en del af Andel-koncernen siden 2018, og nu samles størstedelen af Clevers forretning, Watts og Andel Energi i Andel Energi A/S.
Clever A/S fortsætter som selskab med sit nuværende CVR-nummer og vil fortsat stå for at opsætte, drive og vedligeholde det offentlige ladenetværk. Clevers øvrige forretning overgår til Andel Energi A/S, CVR-nr. 24213528, som fremover bliver aftalepart for Clevers kunder.
Overdragelsen sker d. 30. november 2026.
Nej. Der sker ingen ændringer i priser, produkter eller vilkår som følge af fusionen. Det er alene aftaleparten, der ændres. Efter d. 30. november 2026 vil aftaleparten være Andel Energi A/S.
Ja. Det sker automatisk d. 30. november 2026 og kræver ingen handling for dig som kunde.
Du kan være ganske rolig. D. 30. november 2026 er der ingen ændringer i, hvor du kan sætte din bil til opladning. Der laves ikke om i Clevers ladestationer, ladestandere eller andet, der rimer på opladning.
Til dig, der er privatkunde
Rent formelt betyder det, at din Clever-aftale overgår til Andel Energi A/S. Rent praktisk har det ingen betydning. Din Clever-løsning er helt, som den plejer – uanset om du har en ladeaftale, en elaftale eller begge dele. Din ladeaftale kan benyttes som hidtil – både på ladeboksen hjemme og på Clevers offentlige ladenetværk.
Ja, hvis du har flere aftaler hos os, vil du modtage flere mails med samme information. Det er ikke en fejl, men skyldes, at vi sender en mail med dine vilkår og et nyt tillæg for hver type aftale, du har.
Er du eksempelvis i gang med at skifte fra en Clever-løsning til en anden, kan du modtage to mails om overgangen til Andel Energi A/S. Èn mail om din nuværende ladeløsning og én mail om den løsning, du er ved at skifte til.
Absolut ikke! Din ladeløsning er stadig Clever – det piller vi ikke ved. Vi ændrer ikke pris, brug af ladebrik, Clever-app eller dine muligheder for opladning.
Det kan du tro!
Selvfølgelig.
Der sker ikke noget med din Clever-ladeboks. Den ser ud, som den plejer, og du bruger den helt, som du plejer.
Du kører videre, som du plejer. De aftalte fordele eller særpriser fortsætter hele kampagneperioden.
Nej, det har ingen betydning. Din aftale fortsætter med at være i bero.
Nej, der sker ikke noget med din elaftale, pris eller hvem, der leverer din strøm.
Det korte svar er nej.
Er din aftale tilmeldt Betalingsservice, bliver den automatisk flyttet til Andel Energi. Og betaler du dine regninger manuelt via betalingsoplysninger (+71), skal du bare betale, som du plejer.
Ønsker du ikke, at din Betalingsserviceaftale overdrages, kan du afmelde den i din netbank, og du skal fremover betale dine regninger manuelt hver måned.
Bemærk, har du opladning på abonnement med ladeboks hjemme, får du tilbagebetalt ladeboksens strømforbrug efter den gældende tilbagebetalingssats. Hvis Betalingsserviceaftalen afmeldes og aftalen i stedet betales manuelt, vil det ikke længere være muligt at modtage tilbagebetaling, da aftalen skal være tilmeldt Betalingsservice.
Hvis du har opsagt din Clever-aftale, vil du stadig få en mail fra os, hvor vi orienterer om, at din aftale overgår til Andel Energi A/S. Det gør vi, da din aftale er aktiv frem til dagen, hvor den ophører. Vores opsigelsesperiode er løbende måned plus en måned efter endt bindingsperiode.
Overhovedet ikke! Da vi ikke ændrer indholdet i din aftale, er alt som det plejer, og du skal ikke gøre noget.
Du skal stadig kontakte Clevers kundeservice, som du plejer, hvis du har spørgsmål til din Clever-løsning, skal flytte, overvejer at skifte produkt eller noget helt fjerde – også efter d. 30. november 2026.
Lige nu fortsætter du helt som, du plejer. Skulle der komme informationer, som er vigtige for dig at vide, får du selvfølgelig direkte besked. Er du bare mere nysgerrig på sammenlægningen, kan du læse mere om det på vores hjemmeside.
Til dig, som er erhvervskunde
Det betyder, at Andel Energi A/S fremover bliver jeres aftalepart. Ændringen træder i kraft d. 30. november 2026. Jeres aftale fortsætter på samme vilkår, og ændringen har dermed ingen betydning for jeres opladningsaftale.
Nej. Der sker ingen ændringer i jeres priser, produkter eller vilkår. I og jeres medarbejdere kan derfor fortsat lade, som I plejer. Ændringen har ingen betydning for indholdet af jeres opladningsaftale.
Nej, I skal ikke acceptere nye vilkår. Indholdet i jeres aftale ændrer sig ikke. Det eneste, der ændrer sig, er, at jeres nuværende aftale overgår til Andel Energi A/S.
Ja, jeres medarbejdere oplever ikke nogen ændringer. De kan fortsat bruge deres ladebrikker og Clever-app og lade præcis, som de plejer – både på arbejdspladsen, derhjemme og på Clevers offentlige netværk.
Efter d. 30. november 2026, vil I modtage fakturaer og kreditnotaer som hidtil. Det eneste, der ændrer sig, er oplysningerne på selve fakturaen og tilbagebetalingsbilaget for medarbejderen, som bliver opdateret med Andel Energi A/S’ CVR-nr. 24213528 og adresse.
Efter d. 30. november 2026 skal I fortsat kontakte Clevers erhvervssupport, som I plejer, på tlf. 63 21 25 25.