Hvorfor kan jeg ikke få intelligent opladning?

Som udgangspunkt er intelligent opladning til rådighed for alle vores kunder. Hvis du ikke har intelligent opladning endnu, kan det skyldes flere ting:

Du har fået ladeboksen installeret for nylig

Der går typisk 2-8 hverdage fra ladeboksen er installeret hjemme hos dig, til vi har færdigbehandlet installationsrapporten fra elektrikeren. Så snart det er sket, bliver ladeboksen synlig i din Clever app, og du kan starte intelligent opladning. Du kvitteres også med en mail fra os.

Du har ikke installeret Clevers app

Clevers app er din nøgle til intelligent opladning. Har du ikke appen, kan du ikke få intelligent opladning. Du kan hente appen der, hvor du plejer at hente dine apps.

Du er ikke logget korrekt ind i Clevers app

Hvis du har appen, er det vigtigt, du logger ind med samme e-mail, som du brugte til oprettelsen hos Clever.

Din bils system snakker ikke sammen med ladeboksen

Det er stort set alle biler, der understøtter intelligent opladning. De eneste undtagelser er bilmodeller fra Jeep og Fords specifikke bilmodel Ford Kuga.

Din ladeboks har ikke forbindelse til Clever

Der er få ladebokse, som ikke har forbindelse til Clever. De kan ikke få intelligent opladning, da det kræver kontinuerlig kommunikation mellem vores systemer og ladeboksen at styre opladningen smartere.