Accepter vilkår og køb
Herunder er betingelserne for Clever One-aftalen. Læs igennem og accepter nederst på siden.
Modregning af dit strømforbrug på ladeboksen
Vi modregner strømforbruget på ladeboksen direkte på din elregning time for time. Modregningen inkluderer kun elafgift, hvis du faktisk skal betale elafgift og Clever har mulighed for at få elafgiftsrefusion hos SKAT. Dette betyder, at du ikke får tilbagebetaling baseret på Clevers tilbagebetalingssats for den mængde strøm, der er forbrugt på din ladeboks hjemme.
Tilmelding til Betalingsservice kræves for, at få modregning af ladeboksens strømforbrug på din elregning.
Har du solceller?
Vi kan modregne din elafgift, hvis du har egenproduktion af strøm (fx solceller eller vindmølle), for den mængde strøm forbrugt på ladeboksen, der kommer fra elnettet.
Vi kan også modregne den del af din egenproduktion, som du bruger til at lade din bil. Her får du spotpris pr. kWh + Clevers egenproduktionssats pr. kWh ekskl. moms udover din normale modregning. Egenproduktionssatsen ses her: https://clever.dk/priser
Har du elvarme?
Vi modregner din elafgift, hvis du har elvarme (fx jordvarme, elradiatorer eller varmepumpe) for den mængde strøm, der bliver forbrugt på ladeboksen.
Vi registrerer det løbende kWh-forbrug på ladeboksen hjemme og modregner time for time forbruget i din husstands øvrige kWh-forbrug. Hvis husstandens strømforbrug månedligt overstiger kWh-grænsen for, hvornår elafgiften reduceres, vil du blive modregnet med den reducerede elafgift. Omvendt vil du blive modregnet den fulde elafgift, hvis husstandens strømforbrug ikke overstiger kWh-grænsen.
Aktivering af din Clever-aftale
Din Clever-aftale aktiveres, når første opladning foretages hjemme på ladeboksen eller ude på Clevers ladenetværk via ladebrikken eller Clever-app'en.
Installation og lån af Clevers ladeboks
Ladeboksen udlånes af Clever og installeres af Clevers autoriserede installationspartner på din hjemmeadresse (DK).
Vores installationspartner ringer til dig, og sammen aftaler I et tidspunkt for levering og installation af ladeudstyret.
Ladeboksen må kun installeres, ændres og repareres af Clevers installationspartner.
Ved ophør af aftalen, skal ladeboksen nedtages af en autoriseret elektriker og returneres forsvarligt til Clever. Du betaler selv for, at en autoriseret elektriker nedtager ladeboksen. Du kan også lade Clevers installationspartner stå for nedtagning af ladeboksen mod betaling. Se pris: clever.dk/priser
Standardinstallation
Prisen er for en standardinstallation. Læs mere: clever.dk/installation
Specialinstallation
Har du forhold eller ønsker, som afviger fra standardinstallationen og kræver ekstraarbejde, fx nedgravning eller underboring af strømkabel, arbejde over 6 meters højde, skjult kabelføring, transport til ikke-brofaste øer, hvis boligen ikke har nok ampere til at drive både ladeboks og dine øvrige apparater. Den endelige pris beregnes, når Clevers installationspartner har besøgt din adresse. Læs mere: clever.dk/installation
Fortrydelsesret
14 dage.
Ønsker du din installation påbegyndt inden fortrydelsesfristen udløber, opkræves du for den udførte installation, hvis du fortryder din aftale.
Opsigelse
Løbende måned + en måned.
Abonnementspris
Clever One til elbil
Prisen består af et abonnement + et evt. variabelt, forbrugsbaseret energitillæg. Tillægget beregnes som den del af den gennemsnitlige månedlige indkøbspris på el, som overstiger 0,89 kr./kWh, x dit kWh-forbrug. Læs mere her.
799 kr./md.+ evt. energitillæg
Clever One abonnement til plug-in hybridbil
Prisen består af et abonnement + et evt. variabelt, forbrugsbaseret energitillæg. Tillægget beregnes som den del af den gennemsnitlige månedlige indkøbspris på el, som overstiger 0,89 kr./kWh, x dit kWh-forbrug. Læs mere her.
449 kr./md.+ evt. energitillæg
Standardinstallationspris
Standardinstallation
Prisen forudsætter oprettelse af Clever Power-aftale. Har du aftalt særlig installationspris med forhandleren, fremgår det på din ordrebekræftelse, og er den pris, du skal betale. Ved specialinstallation påføres ekstraomkostninger.
2.999 kr.
Udskiftning af ladeboks
Prisen forudsætter oprettelse af Clever Power-aftale samt, at vores installationspartner vurderer, at eksisterende installation opfylder kravene. Opfyldes kravene ikke, skal ny installation foretages. Du opkræves prisen for ny installation.
0 kr.
Mindstepris i bindingsperioden (6 mdr.):
Afhænger af aktiveringsdato. Beregnes som 6 x abonnementspris + 6 x energitillæg + installation/udskiftning af ladeboks