Spring navigation over

Hvad skal jeg vide om kWh-priserne på Clevers ladenetværk?

Det afhænger af, hvilken ladeløsning du har:

Clever One: Her har du fri opladning på abonnement, og du påvirkes derfor ikke umiddelbart af varierende kWh-priser. Clever One-abonnementet har dog et indbygget energitillæg, som aktiveres, når den gennemsnitlige indkøbspris på strøm overstiger 0,89 kr./kWh i en måned. Vi beregner det ved at gange dit månedlige kWh-forbrug med den del af den gennemsnitlige indkøbspris, der ligger over 0,89 kr./kWh. Når måneden er slut, kender vi den gennemsnitlige strømpris for måneden. Og når vi kender den + dit kWh-forbrug, kan vi udregne dit energitillæg for den pågældende måned. Hvis du skal betale et energitillæg, står det på din opgørelse, som du modtager hver måned.

Clever Go: Når du lader på Clevers ladenetværk og hos vores aktuelle ladepartnere, varierer kWh-priserne over døgnet. De afspejler blandt andet travlhed på ladelokationen og elnettets belastning. Derfor kan du opleve, at din ladepris varierer mellem forskellige ladelokationer og tidspunkter på døgnet. Du kan altid se den aktuelle ladepris for hvert enkelt ladepunkt direkte i Clever-app’en eller på vores ladekort. Du kan se priserne de næste 24 timer frem og planlægge din næste opladning.

Clever You: Her oplader du altid til den aktuelle strømpris.

Clever Box: Du får altid op til 1,5 kr./kWh i rabat på hele Clevers ladenetværk – også på lyn.