Hvor stor er Clevers ladeboks?
Vi tilbyder to forskellige ladebokse: En med fastmonteret kabel og en uden fastmonteret kabel. Ladeboksen med fastmonteret kabel har et kabel på 6 meter og er mindre end ladeboksen uden fastmonteret kabel. På illustrationerne herunder, kan du se ladeboksenes dimensioner.
Ladeboks med fastmonteret kabel:
41,3 cm høj
22,1 cm bred
12 cm dyb
6,2 kg

Ladeboks uden fastmonteret kabel:
49,5 cm høj (64,5 cm m. fastmonteret kabelholder)
24 cm bred
16,5 cm dyb
5,3–7,8 kg (afhængigt af kabel og konfiguration)

Placering og montering af ladeboks
For at sikre korrekt installation og brug af ladeboksen er der nogle krav og anbefalinger til placeringen.
Krav til placering
• Ladeboksen skal monteres mindst 50 cm over jorden (målt fra boksens underkant).
• Der skal være mindst 20 cm fri plads rundt om ladeboksen.
• Har du en P40 ladeboks, skal der være mindst 30 cm fri plads på højre side, så måleren kan aflæses.
• Ladeboksen skal placeres, så den kan betjenes uden brug af stige.
Anbefalet placering
Inden for ovenstående rammer kan du sammen med vores autoriserede installatør finde den placering, der passer bedst hos dig.
• Vi anbefaler, at ladeboksen monteres i en højde, så der er ca. 130 cm til boksens overkant.
Montering på stolpe
Hvis ladeboksen ikke kan monteres på en væg eller et plankeværk, kan den i stedet monteres på en stolpe. Det kræver, at der graves til kabelføring, og at stolpen står stabilt.
Der gælder de samme krav og anbefalinger som ved montering på væg. Vælger du en af Clevers stolper, er den designet til at overholde vores anbefalinger. Du kan købe stolper i vores webshop.
Hvis du selv monterer stolpen, skal du huske at tage højde for eventuel nedstøbning eller anden fastgørelse af stolpen – samt hvor højt du ønsker, at ladeboksen skal sidde. Stolpen skal være klar, inden installationspartnerens besøg.
Relaterede emner
- Hvornår kan jeg forvente, at min ladeboks er installeret?
- Hvad anbefaler Clever ved nedtagning og genopsætning?
- Hvordan aflyser jeg min installationsaftale?
- Kan jeg placere min ladeboks et andet sted på min grund?
- Hvad er en specialinstallation
- Kan jeg selv installere jeres ladeboks?
- Hvordan får jeg installeret flere ladebokse?
- Hvordan fungerer installation af ladeboks?
- Kan man opsætte en Clever-ladeboks på en eksisterende installation?
- Skal jeg vælge ladeboks med eller uden fastmonteret kabel?