Forstå forskellen

Tilbagebetalingssats og elafgiftsrefusion

Tilbagebetalingssatsen og elafgiftsrefusion er to typer udbetaling til dig som kunde. Dog er der forskel på, hvad du får udbetalt alt efter dit produkt hos Clever. Her kan du få en kort gennemgang og et overblik over, hvad der gælder for dig.

Clever ladeboks, der hænger på en mur.
Tilbagebetaling og elafgiftsrefusion

Helt kort

  • Som Clever One-kunde er elafgiften inkluderet i din tilbagebetaling - det sker helt automatisk.
  • Som Clever Box-kunde får du hver måned elafgiften refunderet automatisk. Der er ingen tilbagebetaling.
Tilbagebetaling

Clever One-kunder med ladeboks

Når du er Clever One-kunde med ladeboks, lægger du i første omgang ud for den strøm, du har brugt til opladning på din hjemmeladeboks fra Clever. Dernæst får du tilbagebetalt strømforbruget efter markedets højeste tilbagebetalingssats. Ladeboksen er nemlig tilsluttet din egen eltavle, og derfor betaler du direkte til din el-leverandør for dit strømforbrug på hjemmeladeboksen.

Clever tilbagebetaler dig hver måned et beløb for den mængde strøm, du har brugt på opladning på din ladeboks fra Clever. Beløbet, vi tilbagebetaler dig, beregnes ud fra den sats, vi kalder tilbagebetalingssatsen, som varierer fra måned til måned. Den er udregnet som et gennemsnit af elprisen i nattetimerne, da det oftest er i det tidsrum, elbiler bliver opladt.

Når vi har udregnet tilbagebetalingssatsen og fået dit forbrug for måneden, ganger vi de to tal med hinanden. Resultatet er din tilbagebetaling.

Du kan slippe for at lægge ud for strøm og få tilbagebetaling, hvis du vælger Clever Power som dit elselskab. Hvis du både har Clever One og Clever Power, vil Clever Power automatisk udregne dit elforbrug til opladninger hjemme og modregne det på din regning.

Dame bag vindue ladeboks på mur
Elafgiftsrefusion

Kunder med Clever Box

Elafgiftsrefusion gælder for Clever Box-kunder, som har købt og fået installeret en hjemmeladeboks fra Clever. Du har mulighed for at få refunderet din elafgift, med din serviceaftale på Clever Box. Det betyder, at for hver kWh strøm du oplader din bil med, sørger Clever for, at du modtager den gældende elafgift af staten.

Som incitament for at flere kører elbil, er det politisk bestemt, at det er muligt at få elafgiften refunderet for den strøm, der er brugt til at oplade din elbil med. Det er elafgiftsrefusion.

Clever ladeboks hænger på et hus