Forhandlertips

Sænket Elafgift

Den 1. januar 2026 bliver elafgiften sat ned i en foreløbig 2-årig periode. For dine kunder med Clever One ændrer det ikke meget i praksis. I dag får dine kunder refunderet elafgiften gennem tilbagebetaling eller modregning, og det bliver de ved med at få. Den eneste forskel er, at elafgiften bliver lavere. Det betyder, at de kommer til at betale mindre i elafgift, og derfor refunderer vi også et tilsvarende mindre beløb til dem. 

Clever One fungerer altså, som de kender det. Og dine kunder beholder naturligvis alle deres nuværende fordele. 

For at gøre det endnu lettere for dig at sælge Clever og give stærke, trygge svar til dine kunder, har vi samlet de vigtigste fordele ved Clever samt en FAQ med de mest relevante spørgsmål og svar. Måske opdager du også selv et par ting, du har undret dig over.

Moderne hus lyser op i tusmørket med  Clever ladeboks synlig ved carporten.

Unikke fordele med Clever

Fordele med Clever One

  • Fri opladning hjemme og ude på Danmarks største netværk
  • Opladning inkluderet hos vores partnernetværk i Danmark
  • Reduceret pris hos roamingpartnere i udlandet

Fordele med Clever Box

  • Intelligent opladning

  • Adgang og rabat på Danmarks største ladenetværk

  • Ubegrænset service og opdatering af ladeboksen

  • En helt unik og gennemsigtig installationspakke, som indeholder alt, hvad dine kunder har brug for: rådgivning om optimal placering af ladeboks, ubegrænset kabelføring fra eltavle til ladeboks, gratis jordspyd og installation af kombirelæ som ekstra sikkerhed mm.

Ladeboks bagagerum

Spørgsmål du (måske) gerne vil have svar på

Hvad er elafgift? 

Elafgift er en skat til staten, som alle danske el-kunder betaler. Den bliver beregnet ud fra, hvor mange kWh dine kunder bruger derhjemme. Den er ens for alle og ændrer sig ikke, uanset hvilken el-leverandør dine kunder har. 

Hvorfor taler man om elafgiften?

Elafgiften fylder meget på elregningen i almindelige husholdninger.  Når den nedsættes den 1. januar 2026 – foreløbigt for en periode på to år – betyder det, at danskerne får flere penge mellem hænderne.

Som elbilist i Clever med en ladeboks hjemme får dine kunder refunderet elafgiften for strøm til deres elbil via deres serviceaftale eller deres tilbagebetaling. Det ændrer sig ikke. Den eneste forskel er, at elafgiften bliver lavere.

Hvad betyder nedsættelsen af elafgiften for dine kunder med Clever One?

Den 1. januar 2026 bliver elafgiften sat ned i en foreløbig 2-årig periode. For dine kunder med Clever One ændrer det ikke meget i praksis. I dag får dine kuneder refunderet elafgiften gennem deres tilbagebetaling eller modregning, og det bliver de ved med at få.

Den eneste forskel er, at elafgiften bliver lavere. Det betyder, at dine kunder kommer til at betale mindre i elafgift, og derfor refunderer vi også et tilsvarende mindre beløb til dem.

Dit Clever One-abonnement fungerer altså, som de kender det. Og de beholder naturligvis alle dine nuværende fordele.

 

Skal dine kunder gøre noget i forhold til tilbagebetaling? 

Nej. De behøver ikke gøre noget. Vi sørger for det hele, så deres ladeoplevelse fortsat er enkel og uden ekstra besvær.

Hvad betyder nedsættelsen af elafgiften for dine kunder med Clever Box? 

Den 1. januar 2026 bliver elafgiften nedsat i en foreløbig 2-årig periode. Vi sænker samtidig prisen på dine kunders månedlige Clever Box serviceaftale. De får også en ekstra fordel på Danmarks største ladenetværk, når vi hæver deres rabat på lynladning.

 

Serviceaftale fra d. 1. januar 2026:

Med Clever Power: 49 kr./md. 

Uden Clever Power: 69 kr./md.

Rabatten på lynopladning stiger fra 1 kr./kWh til 1,5 kr./kWh fra d. 1. januar 2026. Husk, dine kunder som altid kan se den aktuelle kWh-pris i Clever-app’en og på clever.dk/ladekort. 

Skal dine kunder gøre noget i forhold til refusion? 

Nej. De behøver ikke gøre noget. Vi sørger for det hele, så dine kunders ladeoplevelse fortsat er enkel og uden ekstra besvær.


Har du andre spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til vores partnersupport på 82 30 30 30 og tast 2.  

Mere info til forhandlere

Vil du vide mere?

Illustration