Clever guider

Opladning og oplevelser i sommer-Danmark

Du finder +35.000 Clever-ladepunkter på farten, men nogle er bare skønnere end andre. Hvis du skal bruge sommeren i Danmark, vil vi anbefale dig at trille forbi nogle af dem.

Her guider vi dig til Møns Klint, Knuthenborg Safaripark, Klitmøller, Samsø og Helsingør. Ladepunkt for ladepunkt.

Dreng springer fra badebro
Oplevelse #1

Møns Klint

7 kilometer lang. 128 meter over havet. Møns Klint er et nationalklenodie, som er internationalt anerkendt og har +250.000 besøgende om året. Det kan vi godt forstå, for det er en naturoplevelse ud over det sædvanlige.

Husk!

  • At gå på fossiljagt på stranden ved klinten.
  • At besøge GeoCenter Møns Klint.
  • At gå en tur i klinteskoven, hvor du bl.a. kan klatre og prøve den lange svævebane.
  • Hvis du bliver længere, må du ikke misse Danmarks smukkeste stjernehimmel.
Opladning og oplevelser Møns Klint

Opladningstip! 

Du finder Clever-ladepunkter lige ved GeoCenter Møns Klint.

Oplevelse #2

Knuthenborg Safaripark

Drømmer du og familien om at se vilde dyr på savanner og sletter? Så kan du starte med at indtaste 'Knuthenborg Safaripark' på GPS'en og køre afsted. Her venter jer en moderne dyrepark med bl.a. løver, giraffer og elefanter, som går frit rundt omkring på savannen.

 

Husk!

  • At smutte en tur i Limpopoland, hvor I finder naturlegepladser, vandrutsjebaner, tømmerflåder og meget mere.
  • At gå i Dinosaurskoven og blive fascineret af dinosaurernes livagtige udtryk.
  • At besøge Evolutionsmuseet, hvor I kan se skeletter af fortidens dyr og mærke historiens vingesus i et fantastisk lys- og lydunivers.
Opladning og oplevelser Knuthenborg Safaripark

Opladningstip!

Du finder Clever-ladepunkter i selve parken. Nærmere betegnet Limpopoland og Dinosaurskoven.

Oplevelse #3

Klitmøller

Et gammelt fiskerleje i rå natur. Kreative sjæle og et unikt surferreservat, der forklarer kælenavnet 'Cold Hawaii'. Klitmøller er en usædvanlig lomme i Thy, hvor du finder lidt af det hele. Fra ro til vildskab. Fra kaffe på kanden til naturvin på flasker.

Husk!

  • At tage på surf camp og opleve de legendariske bølger på egen krop.
  • At spise morgenmad på Break Café i Vorupør eller nyde pandekager på Kesses Hus i Klitmøller.
  • At besøge Bøgsted Rende, hvor du får den smukkeste udsigt over Thy Naturpark. 
Opladning og oplevelser Klitmøller

Opladningstip!

Du finder Clever-ladepunkter lige ud til stranden på Ørhagevej.

Oplevelse #4

Samsø

Øen i midten af Kattegat, der på byder på kulinariske oplevelser og storslået natur. Fra bakkerne i nord til de brede strande i syd. Derimellem bugter landevejene sig gennem hyggelige byer, utallige kirker, utrolige strande og Danmarks bedste vejboder.

 

Husk!

  • At gå en tur i Nordbybakker, som er formet af istiden og ét af øens bedste udsigtspunkter.    
  • At svinge forbi Samsø Festival i uge 29.
  • At booke bord på den legendariske restaurant, Skipperly, i Ballen.
  • At købe jordbær på Samsø. Helst fra nærmeste vejbod.
Opladning og oplevelser Samsø

Opladningstip!

Du finder Clever-ladepunkter i Ballen, Nordby og Tranebjerg.

Oplevelse #5

Helsingør

800 år gammel købstad med Nordeuropas flotteste renæssanceslot. Helsingør emmer af historie og maritim stemning. Her finder du ældgamle institutioner, sjove museer, hyggelige caféer og et rigt kulturliv.

 

Husk!

  • At besøge Kronborg Slot og gå en tur i parken omkring slottet.
  • At tage på den årlige Shakespeare Festival i august, hvor teatret udfolder sig med Kronborg som smukt bagtæppe.
  • At opleve M/S Museet for Søfarts arkitektoniske linjer og få indblik i Danmarks rolle som søfartsnation gennem tiderne.
Opladning og oplevelser Helsingør Kronborg

Opladningstip!

Du finder Clever-ladepunkter ved havnen, midt i byen og ved motorvejen.

Måske er du også interesseret i