Normal, hurtig og lyn

Forstå de forskellige ladehastigheder

Hvorfor er der egentlig forskellige ladehastigheder? Og hvilken skal du vælge, når du skal have ny energi på din elbil?

Det er heldigvis nemt at finde ud af. Læs blot med her.

En mand lader sin bil med en lader fra Clever

Når du skal lade, kan det foregå med en effekt på alt fra 3-300 kW. Men det er ikke alle ladestandere, der kan levere lige høj effekt.

Så for at gøre det nemmere at finde den ladestander, der passer til dit behov, deler man typisk ladestanderne ind i tre forskellige ladehastigheder.

De tre hastigheder kalder de fleste for:

  1. Normalopladning
  2. Hurtigopladning
  3. Lynopladning

Hvilken ladehastighed, du skal vælge, afhænger af situationen.

Normalopladning

Til hverdagens behov

Normalopladning er den langsomste form for opladning. Men det gør ikke noget. For når du skal lade din elbil, er det ikke ligesom at tanke en benzinbil. Heldigvis.

Det smarte ved en elbil er nemlig, at du for det meste kan lade, når den alligevel holder stille. Fx når du sover, arbejder eller besøger nogen. Og så gør det ikke noget, at normalopladningen tager flere timer.

Har du en ladeboks hjemme, vil du starte hverdagene med fulde batterier og ofte kunne klare dig hele dagen uden at lade. Når du kommer hjem, sætter du bilen til at lade - så er den klar igen næste morgen.

En Clever ladeboks hænger på et hus

Hvad er normalopladning?

Normalopladning er den mest brugte opladning.

Ladetid 20-80%:
4-6 timer typisk

Effekt:
3-24 kW afhængig af bil og ladepunkt

Strømtype:
AC-strøm

Typisk placering:
I hjemmet, boligforeninger, parkeringspladser i byen, virksomheder

Vidste du?

Nogle gange kaldes normalopladning også for destinationsopladning. Det er nemlig opladning, du klarer på destinationen for din køretur.

Hurtigopladning

Til de kortere ophold

Hurtigladerne er jævnt fordelt ud over landet og er perfekte, når du har cirka en times tid på hånden. I den tid kan du nemlig nå at fylde dit batteri godt op med ny energi.

Så skal du til tjek på hospitalet, handle stort ind til weekenden eller en tur igennem gågaden, er hurtigladeren oplagt.

Hurtigopladning fast charging

Hvad er hurtigopladning?

Hurtigopladning bruges mest ved kortere stop.

Ladetid 20-80%:
1 time typisk

Effekt:
25-99 kW afhængig af bil og ladepunkt

Strømtype:
DC-strøm

Typisk placering:
Indkøbscentre, supermarkeder, sygehuse, centrum i byer

Lynopladning

Til det korte stop på farten

Når du kører længere ture, er lynopladningen din ven på farten. Som navnet antyder, kan du nemlig lynhurtigt få ny energi. Faktisk er 20-30 minutter ofte mere end rigeligt. Derfor finder du lynladerne langs motor- og indfaldsveje, ofte i form af store lynladestationer med god plads til alle.

Du finder også lynladepunkterne ved supermarkeder, så du kan lade bilen, mens du handler. Clever har fx samarbejde med Salling Group, så du kan lade, mens du handler i Netto, Føtex og Bilka landet over.

En mand sætter et ladekabel i sin bil på Frederiksberg lynladestation
Kort fortalt

Hvad er lynopladning

Lynopladning er oplagt til det korte stop.

Ladetid 20-80%:
20-30 minutter typisk

Effekt:
100-300 kW afhængig af bil og ladepunkt

Strømtype:
DC-strøm

Typisk placering:
Motorveje, indfaldsveje, supermarkeder, indkøbscentre

Måske er du også interesseret i